Udnyttet til svindel: Vi skulle spise muggen skrald

Hundredvis af rumænske statsborgere blev misbrugt til at svindle det danske samfund for millioner, mens de boede i faldefærdige huse og fik serveret m

Hundredvis af rumænske statsborgere blev misbrugt til at svindle det danske samfund for millioner, mens de boede i faldefærdige huse og fik serveret mad med mug på. Det fortæller politiet og flere af de udnyttede rumænere i TV2s kriminalmagasin Station 2.

- Vi fik mest frugt og bananer fra affaldscontainere. Lidt forskelligt til sandwich også. Skinke eller andet i skiver. Det var gammelt med mug på, som blev skrabet af, inden vi fik besked på at spise det, siger Alina, som var i Danmark i næsten tre måneder.

Se Alina fortælle mere om maden i videoen øverst i artiklen

Alina forlod sin familie i Rumænien, da en mand fra hendes landsby tilbød hende et - efter rumænske forhold - velbetalt rengøringsjob i Danmark. Da hun kom hertil, var der dog ikke noget arbejde, og hun kunne se, hvordan de formodede bagmænd købte dyre varer, som de solgte videre.

- De hævede penge i vores navne, og vi vidste det ikke. Så købte de fladskærme, iPhone 5, computere. Dyre ting, som jeg ellers kun har set i fjernsynet.

Misligholdte huse og lejligheder
En anden af de udnyttede rumænere fortæller i Station 2 om ankomsten til Danmark, hvor hun blev ført op i en lejlighed i Tingbjerg.

- Da jeg ankom i lejligheden på 10. sal, så jeg, at vi alle 20 mennesker skulle ligge og sove på gulvet. Jeg var meget bange, siger Maria.

Politiet slog til mod de formodede bagmænd og deres medhjælpere den 25. februar. Hundredvis af betjente ransagede 62 adresser på Sjælland, Lolland og Falster. I et hus boede 26 udnyttede rumænere sammen, og et andet sted boede rumænerne i et skur i en have. Se politiets egne billeder af skuret herunder. 

Skur udefra
Skur udefra

- De fleste boede i huse og lejligheder, som i perioder har stået tomme, og som er misligholdte. Det er billigt for det første, og så er det måske steder, hvor man kan være i fred, siger Jesper Simonsen, som er politikommissær hos Task Force Indbrud, som efterforskede sagen.

Skur invendigt
Skur invendigt

Lige nu sidder 20 udlændinge varetægtsfængslet i Danmark, sigtet for at stå bag udnyttelsen af de mindst 300 rumænere. Sagen har fået navnet ’Operation Hvepsebo’ af politiet.

Skur invendigt
Skur invendigt

Du kan se Station 2 på TV 2 klokken 20.50 og på TV 2 PLAY. 

Hvad er STATION 2?

Station 2 er hele Danmarks kriminalmagasin, og vores værter er altid klar på at vise den mere lyssky side af det danske samfund. 

Programmet blev sendt for første gang d. 18. september 1993 – med Jes Dorph-Petersen og Niels Brinch som studieværter.
Det er nu mere end 800 programmer siden.

Programmet sendes på TV 2 hver torsdag kl. 20:50.

Rikke Hemmingsen er vært i 'Station 2 Efterlyst', som sendes direkte fra brændpunkter i Danmark og omtaler nye og aktuelle kriminalsager, som politiet har brug for hjælp til at opklare. Seerne får også mulighed for at følge opklaringsarbejdet med sager, der tidligere har været omtalt i 'Station 2'.

Station 2 kan ses på TV 2 PLAY.