Drenge dømt: Spredte nøgenfotos fra Snapchat i 'Kællinge-bibel'

16x9

Da otte teenage-piger sendte intime fotos til to drenge fra Nykøbing Falster, regnede de ikke med, at billederne ville blive offentliggjort og delt me

Da otte teenage-piger sendte intime fotos til to drenge fra Nykøbing Falster, regnede de ikke med, at billederne ville blive offentliggjort og delt mellem de 17-åriges venner og andre interesserede gennem et fotoalbum på nettet, som drengene navngav 'The Bitch Bible'.

Billederne havde drengene blandt andet fået tilsendt via det sociale medie Snapchat, hvor billeder som udgangspunkt kun eksisterer i 10 sekunder - en regel, drengene omgik ved at downloade en særlig app, der gemte billederne uden pigernes vidende.

- Det var lidt som at bytte Pokemon-kort, forklarede drengene med rolig stemme fredag i Retten i Nykøbing-Falster - men begge med bøjet ryg.

Og mens drengenes forældre var til stede i retten, hvor de overhørte indrømmelserne.

Ifølge senioranklager Charlotte Grænge Larsen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi var det dog langt mere end det - nemlig en klar overtrædelse af Straffelovens paragraf 264 d, der blandt andet handler om videregivelse af billeder og krænkelse af andre personers 'private forhold' - hvilket dommer Katja Haack Nielsen netop har erklæret sig enig i.

Drengene er idømt henholdsvis 14 og 30 dages betinget fængsel - ligesom de skal betale to krænkede piger 10.000 kroner i erstatning - hver.

I det tilfælde havde de to piger ikke sendt billeder til drengene - de var fotograferet i baderum på Gundslevholm Idrætsefterskole, hvor en ukendt person havde taget billederne gennem et vindue og videresendt optagelserne til drengene - der igen havde offentliggjort dem i 'The Bitch Bible'.

De to 17-årige drenge havde på forhånd erkendt overfor politiet, at de stod bag det krænkende fotoalbum - og selvom der dermed var tale om en såkaldt tilståelsessag, hvor der som udgangspunkt ikke bliver ført vidner eller fremvist beviser, har retssagen tiltrukket op mod hundrede unge fra lokalområdet.

- Det handler om at sende et vigtigt signal, der viser, at det har konsekvenser at sprede billeder på den måde. Lige som det selvfølgelig også er et signal til pigerne om, at det er noget, vi tager alvorligt, siger senioranklager Charlotte Grænge Larsen.

Begge drenge modtog dommen.

Straffeloven § 264 d

Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.

Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

Kilde: Retsinformation