Europas topledere vil øge kontrol efter terrorangreb

16x9
Også statsminister Helle Thorning-Schmidt(S)er ankommet til Bruxelles Foto: Polfoto

Efter terrorangrebene i Paris mødes de europæiske ledere torsdag på et topmøde i Bruxelles, hvor de forventes at vedtage en erklæring, der retter sig

Efter terrorangrebene i Paris mødes de europæiske ledere torsdag på et topmøde i Bruxelles, hvor de forventes at vedtage en erklæring, der retter sig mod en øget fælles-europæisk efterforskning og forebyggelse af terror.

- Der vil komme en erklæring fra stats- og regeringscheferne, der handler om, hvordan vi kan sikre EU-borgerne mod terrorangreb, siger TV 2’s EU-korrespondent Lotte Mejlhede.

Blandt en række forskellige værktøjer, som politikerne kan vedtage, er en bedre sikring af Europas indre og ydre grænser - ligesom man vil diskutere, om de europæiske efterretningsvæsner kan øge samarbejdet i forhold til at udveksle informationer på tværs af landene.

- Man venter ikke, at der vil være den store uenighed, siger Lotte Mejlhede.

Chefen for det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol, har tidligere presset på for, at landene hurtigst muligt vedtager et europæisk system for registrering af flypassagerer - også kaldet PNR - ligesom Europol ønsker flere ressourcer og beføjelser, så myndighederne bedre kan bekæmpe ekstremisme og radikalisering på internettet.

- Det er et presserende problem for politimyndighederne, at de ikke har mulighed for at spore terrormistænktes internetaktivitet. Det er faktisk ikke muligt for politiet at gøre det af en række teknologiske årsager, men også fordi lovgivningen forhindrer det, sagde Europol-direktør Rob Wainwright til Berlingske umiddelbart efter terrorangrebene i Paris - mens lektor Kirstine Sinclair fra Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet er skeptisk.

Hun advarer imod, at man i antiradikaliseringens navn strammer skruen så meget, at den personlige frihed bliver indskrænket - blandt andet, hvis man inddrager passene hos personer, der vil rejse til et givent mellemøstligt land.

- Det, man kan frygte, er, at man begrænser bevægelsesfriheden for dem, der vil ned og arbejde med nødhjælp, siger Kirstine Sinclair til TV 2 News.

Hun forestiller sig, at de personer, der for eksempel gerne vil kæmpe i Syrien, blot tager toget eller krydser grænserne på en anden måde.

- Jeg synes, det er en meget nødvendig balance, at man ikke begrænser vores civile rettigheder, siger Kirstine Sinclair.

På topmødet, der er begyndt med tre timers forsinkelse i Bruxelles, står også den økonomiske krise i Grækenland og EU's sanktioner overfor Rusland i toppen af programmet.