Mansour kæmper for at blive i Danmark

Dansk-marokkanske Sam Mansour - også kendt som Boghandleren fra Brønshøj - er torsdag for anden gang kendt skyldig i at opildne til terror. En kend

Dansk-marokkanske Sam Mansour - også kendt som Boghandleren fra Brønshøj - er torsdag for anden gang kendt skyldig i at opildne til terror.

En kendelse, han ligesom sine 20-30 tilhængere i Retten på Frederiksberg opponerer mod ved at nægte at følge de sædvanlige regler om, at man skal rejse sig i respekt, når de tre dommere og seks nævninge kommer ind i og forlader retslokalet.

Straffen er endnu ikke udmålt men bør ifølge senioranklager ved Københavns Politi, Jacob Buch-Jepsen, blive 'årelang' - ligesom anklagemyndigheden kræver, at Mansour for bestandig skal udvises af Danmark.

På den anden side argumenterer forsvarsadvokat Thorkild Høyer for, at Mansour siden 1988 har været dansk statsborger og ikke kan udvises, og at han i givet fald vil risikere fængsel og tortur i Marokko.

Mansour, der som vanligt optræder smilende og er iført en hvid kjortel og en lille sort hue, har selv har forklaret i retten, at han ikke har været i Marokko siden 1989 - at hans forældre er døde, og at han ingen kontakt har til de brødre og søstre, der stadig bor i det nordafrikanske land.

Det har han til gengæld til sin søster i Danmark - samt sine fire børn, der er mellem 20 og 30 år gamle. Ligesom hans noget yngre hustru er til stede i retten, som hun var det ved det første grundlovsforhør i februar, hvor Mansour blev varetægtsfængslet efter et tip fra det britiske politi.

Sam Mansour fortæller, at han ikke har arbejdet siden 2002, men at han har taget nogle forskellige kurser og modtaget kontanthjælp, at han er gift, og hans hustru er gravid, om Gud vil.

-  Jeg frasagde mig mit marokkanske statsborgerskab i 2005, siger Sam Mansour uagtet, at de danske myndigheder i 2006 modtog en skrivelse om, at han stadig var marokkansk statsborger.

Et spørgsmål, der er altafgørende i forhold til, om Mansour ikke bare kan fratages sit danske statsborgerskab - men i sidste ende også, om han overhovedet kan udvises af Danmark.

Institut for Menneskerettigheder oplyser, at der i Danmark ifølge indfødsretsloven er mulighed for at fratage personer, der begår terror eller forbrydelser mod staten deres statsborgerskab. Men kun såfremt, de også har et statsborgerskab i et andet land.

Har personen det, skal retten tage stilling til, om en udvisning står mål med forbrydelsens karakter og samtidig står i et rimeligt forhold til personens tilknytning til Danmark og det land, der skal udvises til, og om personen vil kunne udvises uden fare for sit liv eller fare for at blive udsat for tortur.

Får personen frataget sit danske statsborgerskab, men vurderes til ikke at kunne udvises på grund af fare for sit liv eller for at blive udsat for tortur, vil personen formentlig ende på tålt ophold.

I går - den tredje december - bad Udenrigsministeriet den marokkanske ambassadør i Danmark om at afklare, om Mansour fortsat er marokkansk statsborger.

I 2007 blev Mansour for første gang idømt tre et halvt års fængsel for at opildne til terror, men dengang afviste retten anklagemyndighedens krav om, at Mansour skulle udvises.

Det skete blandt andet med argumentet om, at Mansours tilknytning til Danmark var større end forbrydelsens alvorlighed samt det hensyn, at Mansour risikerede tortur i sit fødeland.

Boghandleren fra Brønshøj:

Den 54-årige Said Mansour er i offentligheden mest kendt som ”Boghandleren fra Brønshøj”.

Han er dansk-marokkaner. Han kom til Danmark i 1983 og fik dansk statsborgerskab i 1988. Nu er han den første danske statsborger, der har fået fradømt sit statsborgerskab i en sag om terrorisme.

Ved den netop overståede retssag stod han tiltalt for at opildne til terror ved at udgive bøger og videoer og propagandere på internettet. Han blev idømt fire års fængsel, fik frataget sit danske statsborgerskab og dømt til udvisning. Han nægtede sig skyldig.

Han er tidligere straffet for lignende lovovertrædelser. I 2007 blev han idømt tre-et-halvt års fængsel for at opildne til terror. Han var dengang den første dansker, der blev sigtet efter den nye terrorparagraf.

Allerede i 2001, efter terrorangrebet 11. september, vakte han opsigt ved at kalde angrebet for en ”godartet” form for terrorisme.