Anklager: Mansour hører hjemme i en islamisk stat

Sam Mansour er torsdag kendt skyldig i at tilskynde til terror - en forbrydelse, der ifølge anklager Jakob Buch-Jepsen bør resultere i ikke mindre end

Sam Mansour er torsdag kendt skyldig i at tilskynde til terror - en forbrydelse, der ifølge anklager Jakob Buch-Jepsen bør resultere i ikke mindre end fem et halvt års fængsel.

- Han bidrager med ingenting i dette land, med nul og nix. Han vil passe langt bedre ind ved at leve i en islamisk stat. Derfor skal han udvises, mener Jakob Buch-Jepsen, der argumenterer for, at Mansour ifølge anklagemyndigheden bør udvises af Danmark for bestandig, når han har afsonet en eventuel fængselsstraf.

- Han er ikke integreret, han anerkender ikke det danske demokrati, han anerkender ikke retten, siger Jakob Buch-Jepsen tirsdag eftermiddag i sin procedure i Retten på Frederiksberg.

- Han behersker ikke det danske sprog til fulde. Han har en lang række kriminalitet bag sig, været gennem en stor del af paragrafferne i den danske straffelov. Tyveri, seksualforbrydelser, vold, trusler, dokumentfalsk og derudover dømt for opildne til terror. Det er et ganske omfattende generalieblad. Intet tyder på, at han har haft et reelt arbejde de seneste år, siden 1992 har han levet på overførselsindkomst, procederer Jakob Buch Jepsen.

Said Mansour kom til Danmark i 1984, da han havde mødt en dansk kvinde, som han blev gift med. Han fik dansk statsborgerskab i 1988. Senere blev han skilt og igen med en ganske ung kvinde, der sidder på tilhørerbænkene sammen med sine veninder. Hun græder bag det sorte klæde, der dækker hele hendes krop, undtagen hendes øjne, mens Mansour sidder roligt og lytter til anklagerens procedure for den endelige dom mod ham.

I 2007 blev Mansour for første gang idømt tre et halvt års fængsel for at opildne til terror, men dengang afviste retten anklagemyndighedens krav om, at Mansour skulle udvises.

Det skete blandt andet med argumentet om, at Mansours tilknytning til Danmark var større end forbrydelsens alvorlighed samt det hensyn, at Mansour risikerede tortur i sit fødeland. 

Argumenter, der ifølge senioranklager Jakob Buch-Jepsen ikke bør forhindre udvisning:

- Mansour siger, at han vil blive udsat for tortur, hvis han bliver sendt hjem til Marokko. Men det er der intet, der indikerer. Han vil ikke blive straffet for det, han er dømt for i Danmark. Og når han siger, at han er truet, fordi han for 25 år siden sendte nogle foldere rundt, der var kritiske overfor kongen i Marokko, så er der altså gået 25 år. 

Ifølge senioranklageren kan Sam Mansour få frataget sit statsborgerskab, hvis retten finder, at en person gør skade på et lands vitale interesser, og hvis straffen er på over to års fængsel. Og når han opfordrer til terrorhandlinger, så må det være at skade et lands vitale interesser, mener senioranklageren.

- Han kan udvises, forudsat at han stadig er marokkansk statsborger, og det ER han stadig. Der er intet, der indikerer, at det er blevet ophævet. Vi er gået en tung og lang vej, vi har også forsøgt at tale med Mansour om hans personlige forhold, det ville han ikke medvirke til. Forsvareren har anført, at han har frasagt sig sit marokkanske statsborgerskab, siger Jakob Buch-Jepsen med henvisning til, at Mansour hævder, at han i 2005 frasagde sig sit marokkanske statsborgerskab.

- Men et marokkansk statsborgerskab kan kun ophæves ved et kongeligt dekret, og det har Mansour ikke kunne. Han har blot nægtet at udtale sig. Mansour er stadig marokkansk statsborger. Hans indfødsret skal ophæves, procederede Jakob Buch Jepsen i Retten på Frederiksberg  - inden forsvarer Thorkild Høyer omkring kvart over tre tog ordet og forklarede, hvilken straf han finder rimelig:

Et års fængsel og ingen udvisning fra Danmark.

De senere år har budt på adskillige terrorrelaterede sager herhjemme. Selv om PET har mistanke om terror, er der ikke i alle sager rejst sigtelse eller tiltale.

Mansour-sagen
April 2007: Islamisten Said Mansour fra Brønshøj bliver af byretten idømt tre år og seks måneders fængsel for at opfordre til terror. Anklagen bunder i film og cd-rommer med et indhold, der går ud på at ophidse andre til at deltage i voldelig jihad.
 Februar 2014: Politiet har tirsdag igen anholdt den 54-årige Mansour, som nu hedder Sam Mansour, som blandt andet sigtes for tilskyndelse til terror.

Forsøg på terrorangreb mod Jyllands-Posten
Januar 2013: Den 31-årige svensk-libaneser Munir Awad får 12 års fængsel for terrorplaner mod JP/Politikens Hus. Den 46-årige Mounir Dhari, 39-årige Sahbi Zalouti og 32-årige Omar Aboelazm er idømt 12 års fængsel i byretten.
De fire mænd anholdes i december 2010, heraf er de tre indrejst fra Sverige til Danmark bevæbnet med maskinpistol og pistol. PET mener, de havde til hensigt at dræbe så mange som muligt i bladhuset på Rådhuspladsen.

Terrorangreb mod tegneren Kurt Westergaard
Nytårsdag 2010: En 29-årig mand trænger ind i Muhammedtegneren Kurt Westergaards hus i Viby ved Aarhus - bevæbnet med en økse og en kniv. 3. februar 2011 dømmer et enigt nævningeting i Retten i Aarhus manden for både forsøg på terror og drabsforsøg.
 Byretten fastsætter straffen til ni års fængsel til Muhudiin Mohamed Geele, som også udvises af Danmark for bestandigt. Landsretten hæver straffen til 10 års fængsel i 2011 som stadfæstes af Højesteret i 2012.

Bomben på Hotel Jørgensen
September 2010: En 24-årig tjetjener Lors Doukajev sprænger ved et uheld sin egen hjemmelavede bombe på Hotel Jørgensen i København. Manden bliver såret og senere anholdt i Ørstedsparken. Bomben menes tiltænkt Morgenavisen Jyllands-Posten. Han får 12 års fængsel i 2011.

Terrorplaner mod Jyllands-Posten
Januar 2013: Amerikansk-pakistaneren David Headley erklærer sig i marts 2010 i Chicago skyldig i anklagerne om medvirken til terrorangrebet på den indiske millionby Mumbai samt planerne om terroranslag mod Jyllands-Posten i København. I januar bliver han idømt 35 års fængsel.
Hans bekendte, den canadiske statsborger Tahawwur Rana, blev kendt skyldig i 2011, og får i januar 2013 14 års fængsel.

Vollsmose-sagen
 September 2006: I Odense anholder politiet syv personer i Vollsmose. De bliver sigtet for at have anskaffet "diverse effekter til fremstilling af en eller flere bomber". Tre bliver kendt skyldige ved et nævningeting i 2007.
 Mohammad Zaher og Ahmad Khaldhahi får af Højesteret 12 års fængsel, mens konvertitten Abdallah Andersen bliver idømt fem års fængsel.

Glostrup-sagen
Februar 2007: Fire unge mænd er tiltalt for at have samarbejdet med en dansktyrker og en svenskbosnier, der bliver idømt strenge straffe for terrorplaner i Bosnien. Den 18-årige Abdul Basit Abu-Lifa bliver i februar 2007 idømt syv års fængsel - en straf som Højesteret stadfæster. De øvrige kan ikke dømmes.

Glasvej-sagen
September 2007: I Storkøbenhavn anholder politiet otte mænd, der bliver sigtet for at planlægge terror. Chefen for PET, Jakob Scharf, kalder de mistænkte for unge militante islamister med internationale forbindelser til ledende medlemmer af al-Qaeda.
To bliver idømt henholdsvis 12 og syv års fængsel. De dømte havde fremstillet sprængstoffet TATP, og én havde været i træningslejr i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan.