Portræt: Terrorprædikende boghandler afviser trusler mod Danmark

16x9
Nævningesagen mod 54-årige Sam Mansour, bedre kendt som 'boghandleren fra Brønshøj', starter i dag tirsdag på Frederiksberg og er planlagt til at vare 15 dage. Foto: Polfoto

54-årige Said Mansour, der er kendt i offentligheden som "Boghandleren fra Brønshøj", er torsdag i Retten på Frederiksberg for anden gang kendt skyldi

54-årige Said Mansour, der er kendt i offentligheden som "Boghandleren fra Brønshøj", er torsdag i Retten på Frederiksberg for anden gang kendt skyldig i at opfordre til terrorhandlinger. Han blev idømt fire års fængsel, men efter endt straf kan han blive i Danmark - idet han ikke bliver frataget sit danske statsborgerskab.

Mansour er blandt andet kendt skyldig i at sprede islamisk propaganda på Facebook i tekster, billeder, links og meddelelser, ligesom han har hyldet blandt andre Osama bin Laden, delt opfordringer til at slå navngivne personer ihjel samt skrive:

"Vi er terrorister, og terror er en pligt. Både Øst og Vest må vide, at vi er terrorister, og vi er frygtindgydende".

Der er tale om den danskmarokkanske Said Mansour, der har skiftet navn til Sam, og som har boet i en lejlighed på første sal i et rødt etagebyggeri i Brønshøj siden han i marts 2009 blev løsladt fra Frederikssund Arrest - løsladt efter at have afsonet samtlige tre år og seks måneder af den første dom i Danmark, der handler om at ’opildne til terrorvirksomhed’.

Selv har han nægtet sig skyldig i de seneste anklager om, at han "offentligt skal have tilskyndet til forbrydelse og udtrykkeligt billiget terrorhandlinger", men i en række tidligere ransagninger af den nu 54-årige terrorprædikants adresse har fællesnævneren hver gang været den radikale og militante islamisme, som Sam Mansour åbent har vedkendt sig.

- Man er ikke rigtig muslim, hvis man ikke går ind for jihad, forklarede han i Københavns Byret i 2007.

Tirsdag 4. december 2014 udnyttede han dog sin mulighed for at få det sidste ord i retten, inden de tre dommere og seks nævninge trak sig tilbage for at udmåle hans straf ved at fastslå, at han ikke har opfordret til krig eller terror.

- Jeg er muslim og er interesseret i muslimernes situation i hele verden, og jeg vil hjælpe muslimer i hele verden, for det siger Gud, sagde Said Mansour i sin 20 minutter lange afsluttende bemærkning.

- Jeg har været i Danmark i 32 år. Jeg er ikke til fare for det danske samfund. Jeg har ikke gjort en eneste dansker skade, sagde Said Mansour, der gennem hele retssagen har optrådt rolig og smilende, og som også afviser, at han skulle have forbindelse til IS eller Al Qaeda.

- Anklageren har ikke kunne bevise, at jeg har haft kontakt til folk, der har relation til Al Qaeda, forklarede Said Mansour.

Men hvem er ’Boghandleren fra Brønshøj’?

Hvem er manden med de smilende brune øjne og det krøllede, sort skæg, som aldrig viser sig i andet end jilbab – den kjortellignende arabiske klædedragt?

Said Mansour blev født i Marokko i 1960 i en typisk middelklassefamilie, der vel var muslimsk – men som ikke praktiserede religionen i nævneværdig grad.

Som 19-årig rejste han ud af landet og tilbragte nogle år i Holland, inden han flyttede til Danmark, hvor han snart efter mødte en dansk pige og giftede sig med hende. Det unge par blev viet af imamen Abu Laban i 1984, efter at hun var konverteret til islam – og snart efter begyndte Said Mansour at være en fast gæst i de københavnske moskeer, ligesom hans opblussende religiøsitet rettede sig mod hans nye livsprojekt:

At missionere.

Fra 1986 og seks år frem drev Said Mansour den arabiske boghandel og forretning Al Nur på Vesterbro  – men økonomien var dårlig, boghandelen måtte lukke, og informationsvirksomheden fortsatte i Al Nur Islamic Informations – en virksomhed, Said Mansour drev via en postboks på Frederiksberg og fra hjemadressen – en virksomhed, der yder gratis rådgivning om islam, har han senere forklaret i Københavns Byret.

I 1988 fik Said Mansour sit danske statsborgerskab – og ved siden af boghandlen og en række småjobs i blandt andet Magasin, som køkkenmedhjælper på Herlev Hospital og som maskinarbejder, begyndte han på en uddannelse som grafisk trykker på Frederiksberg Tekniske Skole.

Allerede i 1989 uddelte Mansour løbesedler, der rasede mod det marokkanske styre – og med base i boghandlen på Vesterbro begyndte han ikke bare at distribuere – men også fremstille – propagandamateriale, der agiterede for et samfund baseret på en striks tolkning af islam.

I 1990 rejste Mansour til London, hvor han hjalp med at skaffe et dansk visum til Den Blinde Sheikh, Omar Abdel Rahman, der tre år senere blev idømt 240 års fængsel for terrorplanlægning i New York. Sheiken blev efter det første bombeangreb mod World Trade Center i 1993 dømt for at stå i spidsen for planerne om en ny række af koordinerede angreb, der blandt andet skulle rettes mod civile mål.

Men det var først efter, at han i flere omgange havde besøgt Danmark og boet i Said Mansours rækkehus i Brønshøj – og efter at Said Mansour havde optaget og distribueret videoer med sheikens flammende taler – og selv sendt et underskrevet dokument til New York, hvor der stod:

Intet kalifat uden jihad. Og ingen jihad uden blod og lig.

Efter den første ransagning hjemme hos Said Mansour i 1995 fik Mansour tilkendt erstatning på grund af manglende beviser, og efter en ny ransagning i 2003 måtte politiet erkende, at mistanken om terrorvirksomhed ikke sådan var til at bevise.

Heller ikke, selvom PET havde aflyttet samtaler, som Said Mansour førte fra en telefonboks bag ved Hovedbanegården i København – samtaler, der ifølge anklagemyndigheden tydede på, at han havde kontakter til toppen af Al-Qaeda, heriblandt Ayman al-Zawahiri, Osama bin Ladens formodede næstkommanderende.

Ayman al-Zawahiri var i 1995 redaktør på det militante islamiske tidsskrift al-Muojahidoun, der i en periode havde postboksadresse på Vesterbrogade i København. Postboksen tilhørte Said Mansours firma Al Nur Islamic Information – men overfor Jyllands-Posten har Said Mansour afvist både at have modtaget post til al-Zawahiri og at have mødt ham:

- Jeg har desværre aldrig haft den ære at møde Ayman al-Zawahiri, for han har aldrig været i Danmark. Jeg ved godt, at aviserne har skrevet noget andet, men han har aldrig været i landet, sagde Said Mansour i 2003 til avisen.

Samme år, hvor Mansour inviterede Politiken hjem til Brønshøj for at fortælle om sit forhold til sheiken, som ikke handlede om beundring - men bundede i ’sympati’:

- Jeg er en person, som ønsker at have kontakt med enhver aktivist, som tjener islams fælles mål, sagde han.

Men selvom politiet fandt både opskrifter på sprængstoffer og opfordringer til ’hellig krig på alle niveauer’ på hans adresse i 2003, og selvom flere passagerer på en DFDS-færge fandt det mistænkeligt, at Said Mansour på en overfart gik rundt på færgen og fotograferede sikkerhedsudstyret, så frafaldt politiet på det tidspunkt en sigtelse efter terrorparagraffen allerede inden retssagen.

Terroranklagerne faldt til jorden med et brag, og 4. marts 2004 blev Mansour alene idømt tre måneders ubetinget fængsel for en større mængde ammunition og en ladt ni-millimeter pistol, som politiet fandt i en rygsæk i hans haveskur, dokumentfalsk på grund af et falsk italiensk kørekort samt besiddelse af hittegods.

PET opgav dog ikke at fælde Said Mansour efter terrorparagraffen – og igen i september 2005 slog politiet til.

Efter en flere måneder lang retssag med fremlæggelse af utallige brændte CD’er, DVD’er, CD-rommer, videobånd med videre, der blandt andet viste kendte terrorister som Osama bin Laden hylde selvmordsaktioner og opfordre til at bekæmpe de vantro, fandt retten det bevist, at Boghandleren fra Brønshøj virkelig opildnede til terror.

At propagandamaterialet, der i læssevis var fundet hjemme fos Said Mansour var bevis nok, selvom Mansour gennem hele sagen nægtede sig skyldig og fremførte, at han blot som missionerende muslim havde indsamlet materiale, der er frit tilgængeligt på internettet.

Said Mansour blev dømt og senere nægtet prøveløsladelse, da han ifølge kriminalforsorgen fortsat søgte at udbrede sin radikale islamisme fra fængslet.

Efter tre et halvt år bag tremmer blev Boghandleren fra Brønshøj løsladt en torsdag formiddag i begyndelsen af marts 2009 – året efter, at politiet i Spanien overfor Jyllands-Posten havde opgjort, at man havde fundet 170 cd’er og 50 kassettebånd fra Said Mansour hos en lokal terrorcelle i byen Burgos nogle år tidligere.

Men Said Mansour's tråde til radikale islamister stopper ikke i Spanien – eller med forbindelsen til den danske Glostrup-sag.

Han er gennem årene forsøgt forbundet med et stort netværk af islamiske terrorister, der enten er mistænkt, sigtet eller dømt for terror – ud over kontakten med Den Blinde Sheik og Ayman al-Zawahiri skal materiale, der kan forbindes med Mansours forlagsvirksomhed være fundet hos Mohammed Atta, der anses for at være en af hovedmændene bag angrebene i New York 11. september 2001 – ligesom der er dukket materiale op hos en af de terrormistænkte bag Madrid-attentatet i 2004.

Og endelig var det via et tip fra Scotland Yard, der efterforskede en sag om Abu Qatada – ’Osama Bin Ladens højre hånd i Europa’ – som ifølge britiske medier førte til, at Said Mansours lejlighed igen i 2013 blev ransaget af politiet.

De senere år har budt på adskillige terrorrelaterede sager herhjemme. Selv om PET har mistanke om terror, er der ikke i alle sager rejst sigtelse eller tiltale.

Mansour-sagen
April 2007: Islamisten Said Mansour fra Brønshøj bliver af byretten idømt tre år og seks måneders fængsel for at opfordre til terror. Anklagen bunder i film og cd-rommer med et indhold, der går ud på at ophidse andre til at deltage i voldelig jihad.
 Februar 2014: Politiet har tirsdag igen anholdt den 54-årige Mansour, som nu hedder Sam Mansour, som blandt andet sigtes for tilskyndelse til terror.

Forsøg på terrorangreb mod Jyllands-Posten
Januar 2013: Den 31-årige svensk-libaneser Munir Awad får 12 års fængsel for terrorplaner mod JP/Politikens Hus. Den 46-årige Mounir Dhari, 39-årige Sahbi Zalouti og 32-årige Omar Aboelazm er idømt 12 års fængsel i byretten.
De fire mænd anholdes i december 2010, heraf er de tre indrejst fra Sverige til Danmark bevæbnet med maskinpistol og pistol. PET mener, de havde til hensigt at dræbe så mange som muligt i bladhuset på Rådhuspladsen.

Terrorangreb mod tegneren Kurt Westergaard
Nytårsdag 2010: En 29-årig mand trænger ind i Muhammedtegneren Kurt Westergaards hus i Viby ved Aarhus - bevæbnet med en økse og en kniv. 3. februar 2011 dømmer et enigt nævningeting i Retten i Aarhus manden for både forsøg på terror og drabsforsøg.
 Byretten fastsætter straffen til ni års fængsel til Muhudiin Mohamed Geele, som også udvises af Danmark for bestandigt. Landsretten hæver straffen til 10 års fængsel i 2011 som stadfæstes af Højesteret i 2012.

Bomben på Hotel Jørgensen
September 2010: En 24-årig tjetjener Lors Doukajev sprænger ved et uheld sin egen hjemmelavede bombe på Hotel Jørgensen i København. Manden bliver såret og senere anholdt i Ørstedsparken. Bomben menes tiltænkt Morgenavisen Jyllands-Posten. Han får 12 års fængsel i 2011.

Terrorplaner mod Jyllands-Posten
Januar 2013: Amerikansk-pakistaneren David Headley erklærer sig i marts 2010 i Chicago skyldig i anklagerne om medvirken til terrorangrebet på den indiske millionby Mumbai samt planerne om terroranslag mod Jyllands-Posten i København. I januar bliver han idømt 35 års fængsel.
Hans bekendte, den canadiske statsborger Tahawwur Rana, blev kendt skyldig i 2011, og får i januar 2013 14 års fængsel.

Vollsmose-sagen
 September 2006: I Odense anholder politiet syv personer i Vollsmose. De bliver sigtet for at have anskaffet "diverse effekter til fremstilling af en eller flere bomber". Tre bliver kendt skyldige ved et nævningeting i 2007.
 Mohammad Zaher og Ahmad Khaldhahi får af Højesteret 12 års fængsel, mens konvertitten Abdallah Andersen bliver idømt fem års fængsel.

Glostrup-sagen
Februar 2007: Fire unge mænd er tiltalt for at have samarbejdet med en dansktyrker og en svenskbosnier, der bliver idømt strenge straffe for terrorplaner i Bosnien. Den 18-årige Abdul Basit Abu-Lifa bliver i februar 2007 idømt syv års fængsel - en straf som Højesteret stadfæster. De øvrige kan ikke dømmes.

Glasvej-sagen
September 2007: I Storkøbenhavn anholder politiet otte mænd, der bliver sigtet for at planlægge terror. Chefen for PET, Jakob Scharf, kalder de mistænkte for unge militante islamister med internationale forbindelser til ledende medlemmer af al-Qaeda.
To bliver idømt henholdsvis 12 og syv års fængsel. De dømte havde fremstillet sprængstoffet TATP, og én havde været i træningslejr i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan.