Tilbageholdelse af Tibet-aktivist ulovlig

16x9

Det var ulovlig frihedsberøvelse og i strid med menneskerettighederne, da Københavns Politi tilbageholdt en aktivist for at vise det tibetanske flag u

Det var ulovlig frihedsberøvelse og i strid med menneskerettighederne, da Københavns Politi tilbageholdt en aktivist for at vise det tibetanske flag under den kinesiske præsidents besøg i København i juni 2012.

Det har Københavns Byret ifølge Politiken afgjort.

Webmaster Thomas Goetz, 58, blev tilbageholdt af syv betjente og frihedsberøvet en time, fordi han havde medbragt flaget i Kongens Have under præsident Hu Jintaos besøg.

Det var ulovlig frihedsberøvelse og i strid med den europæiske menneskerettighedskoventions frihedsbestemmelser, fastslog byretten, der dog afviste klager fra fem andre klagere, der klagede over at være blevet tilbageholdt for at have vist det tibetanske flag.

- Jeg er glad for dommen. Når vi påpeger menneskerettighesproblemer i andre lande, skal vi selv overholde dem, siger Thomas Goetz til Politiken.