Portræt: Terrorprædikende boghandler er igen anholdt

16x9
Said Mansour Foto: Polfoto

Tirsdag anholdt Københavns Politi en mand, en 54 dansk statsborger, der bor i en lejlighed på første sal i et rødt etagebyggeri i Brønshøj. Ifølge tv

Tirsdag anholdt Københavns Politi en mand, en 54 dansk statsborger, der bor i en lejlighed på første sal i et rødt etagebyggeri i Brønshøj.

Ifølge tv2.dk's oplysninger er der tale om den danskmarokkanske Said Mansour, der har haft sin folkeregisteradresse i det røde hus, siden han i marts 2009 blev løsladt fra Frederikssund Arrest - løsladt efter at have afsonet samtlige tre år og seks måneder af den første dom i Danmark, der handler om at ’opildne til terrorvirksomhed’.

Politiet er endnu fåmælt i forhold til, hvorfor Said Mansour – der i den brede offentlighed er kendt som ’Boghandleren fra Brønshøj’ – igen er kommet i ordensmagtens søgelys, men i en række tidligere ransagninger af den nu 54-årige terrorprædikants adresse har fællesnævneren været den radikale og militante islamisme, som Said Mansour åbent har vedkendt sig.

Man er ikke rigtig muslim, hvis man ikke går ind for jihad, forklarede han i Københavns Byret i 2007.

Dommer Jens Stausbøll sagde i begrundelsen for den tre et halvt år lange dom 11. april 2007, at Said Mansour forsøgte at invitere unge til ekstremisme ved at samle og distribueret materiale, der var egnet til at hverve unge til at begå selvmordsaktioner – materiale, der blandt andet blev fundet i den såkaldte Glostrup-sag, hvor Abdul Basit Abu-Lifa tidligere samme år var blevet idømt syv års fængsel for at planlægge et terrorangreb.

Samme Abdul Basit Abu-Lifa, der i november efter sin løsladelse og under det nye navn Isaac Meyer erkendte, at ja, det VAR ham, der tilsyneladende umotiveret overfaldt digteren Yahya Hassan på Københavns Hovedbanegård. En sag, hvor Mansours navn dog ikke er blevet nævnt.

- Tiltaltes virksomhed kan betegnes som professionel generel rådgivning til terrorgrupper i relation til al Qaeda, konkluderede retsformand Jens Stausbøll i Københavns Byret tilbage i 2007.

Men hvem er ’Boghandleren fra Brønshøj’? Hvem er manden med de smilende brune øjne og det krøllede, sort skæg, som aldrig viser sig i andet end jilbab – den kjortellignende arabiske klædedragt?

Said Mansour blev født i Marokko i 1960 i en typisk middelklassefamilie, der vel var muslimsk – men som ikke praktiserede religionen i nævneværdig grad.

Som 19-årig rejste han ud af landet og tilbragte nogle år i Holland, inden flyttede til Danmark, hvor han snart efter mødte en dansk pige og giftede sig med hende. Det unge par blev viet af imamen Abu Laban i 1984, efter at hun var konverteret til islam – og snart efter begyndte Said Mansour at være en fast gæst i de københavnske moskeer, ligesom hans opblussende religiøsitet rettede sig mod hans nye livsprojekt:

At missionere.

Fra 1986 og seks år frem drev Said Mansour den arabiske boghandel og forretning Al Nur på Vesterbro  – men økonomien var dårlig, boghandelen måtte lukke, og informationsvirksomheden fortsatte i Al Nur Islamic Informations – en virksomhed, Said Mansour drev via en postboks på Frederiksberg og fra hjemadressen – en virksomhed, der  yder gratis rådgivning om islam, forklarede han senere i Københavns Byret.

I 1988 fik Said Mansour sit danske statsborgerskab – og ved siden af boghandlen og en række småjobs i blandt andet Magasin, som køkkenmedhjælper på Herlev Hospital og som maskinarbejder, begyndte han på en uddannelse som grafisk trykker på Frederiksberg Tekniske Skole.

Allerede i 1989 uddelte Mansour løbesedler, der rasede mod det marokkanske styre – og med base i boghandlen på Vesterbro begyndte han ikke bare at distribuere – men også fremstille – propagandamateriale, der agiterede for et samfund baseret på en striks tolkning af islam.

I 1990 rejste Mansour til London, hvor han hjalp med at skaffe et dansk visum til Den Blinde Sheikh, Omar Abdel Rahman, der tre år senere blev idømt 240 års fængsel for terrorplanlægning i New York.

Han blev efter det første bombeangreb mod World Trade Center i 1993 dømt for at stå i spidsen for planerne om en ny række af koordinerede angreb, der blandt andet skulle rettes mod civile mål.

Men det var først efter, at han i flere omgange havde besøgt Danmark og boet i Said Mansours rækkehus i Brønshøj – efter at Said Mansour havde optaget og distribueret videoer med sheikens flammende taler – og selv sendt et underskrevet dokument til New York, hvor der stod:

Intet kalifat uden jihad. Og ingen jihad uden blod og lig.

Efter den første ransagning hjemme hos Said Mansour i 1995 fik Mansour tilkendt erstatning på grund af manglende beviser, og efter en ny ransagning i 2003 måtte politiet erkende, at mistanken om terrorvirksomhed ikke sådan var til at bevise.

Heller ikke, selvom PET havde aflyttet samtaler, som Said Mansour førte fra en telefonboks bag ved Hovedbanegården i København – samtaler, der ifølge anklagemyndigheden tydede på, at han havde kontakter til toppen af Al-Qaeda, heriblandt Ayman al-Zawahiri, Osama bin Ladens formodede næstkommanderende.

Ayman al-Zawahiri var i 1995 redaktør på det militante islamiske tidsskrift al-Muojahidoun, der i en periode havde postboksadresse på Vesterbrogade i København. Postboksen tilhørte Said Mansours firma Al Nur Islamic Information – men overfor Jyllands-Posten har Said Mansour afvist både at have modtaget post til al-Zawahiri og at have mødt ham:

- Jeg har desværre aldrig haft den ære at møde Ayman al-Zawahiri, for han har aldrig været i Danmark. Jeg ved godt, at aviserne har skrevet noget andet, men han har aldrig været i landet, sagde Said Mansour i 2003 til avisen.

Samme år, hvor han inviterede Politiken hjem til Brønshøj for at fortælle om sit forhold til sheiken, som ikke handlede om beundring, sagde han. Det bundede i ’sympati’:

- Jeg er en person, som ønsker at have kontakt med enhver aktivist, som tjener islams fælles mål, sagde han.

Men selvom politiet fandt både opskrifter på sprængstoffer og opfordringer til ’hellig krig på alle niveauer’ på hans adresse i 2003, og selvom flere passagerer på en DFDS-færge fandt det mistænkeligt, at Said Mansour fotograferede sikkerhedsudstyret på færgen, så frafaldt politiet en sigtelse efter terrorparagraffen allerede inden retssagen.

De mange anklager faldt til jorden med et brag, og 4. marts 2004 blev Mansour idømt tre måneders ubetinget fængsel for en større mængde ammunition og en ladt ni-millimeter pistol, som politiet fandt i en rygsæk i hans haveskur, dokumentfalsk på grund af et falsk italiensk kørekort samt besiddelse af hittegods.

PET opgav dog ikke at fælde Said Mansour efter terrorparagraffen – og igen i september 2005 slog politiet til.

Efter en flere måneder lang retssag med fremlæggelse af utallige brændte CD’er, DVD’er, CD-rommer, videobånd med videre, der blandt andet viste kendte terrorister som Osama bin Laden hylde selvmordsaktioner og opfordre til at bekæmpe de vantro, fandt retten det bevist, at Boghandleren fra Brønshøj virkelig opildnede til terror.

At propagandamaterialet, der i læssevis var fundet hjemme fos Said Mansour var bevis nok, selvom Mansour gennem hele sagen nægtede sig skyldig og fremførte, at han blot som missionerende muslim havde indsamlet materiale, der er frit tilgængeligt på internettet.

Said Mansour blev dømt og senere nægtet prøveløsladelse, da han ifølge kriminalforsorgen fortsat søgte at udbrede sin radikale islamisme fra fængslet.

Efter tre et halvt år bag tremmer blev Boghandleren fra Brønshøj løsladt en torsdag formiddag i begyndelsen af marts 2009 – året efter, at politiet i Spanien overfor Jyllands-Posten havde opgjort, at man havde fundet 170 cd’er og 50 kassettebånd fra Said Mansour hos en lokal terrorcelle i byen Burgos nogle år tidligere.

Men Said Mansour s tråde til radikale islamister stopper ikke i Spanien – eller med forbindelsen til den danske Glostrup-sag.

Han menes at have forbindelser til et stort netværk af islamiske terrorister, der enten er mistænkt, sigtet eller dømt for terror – ud over kontakten med Den Blinde Sheik og Ayman al-Zawahiri skal materiale, der kan forbindes med Mansours forlagsvirksomhed være fundet hos Mohammed Atta, der anses for at være en af hovedmændene bag angrebene i New York 11. september 2001 – ligesom der er dukket materiale op hos en af de terrormistænkte bag Madrid-attentatet i 2004.

Og endelig var det via et tip fra Scotland Yard, der efterforskede en sag om Abu Qatada – ’Osama Bin Ladens højre hånd i Europa’ – som ifølge britiske medier førte til, at Said Mansours lejlighed igen i 2013 blev ransaget af politiet.