Ekspert: Terrorprædikant er kendt ansigt

Den 54-årige Sam Mansour er i dag blevet fremstillet i et grundlovsforhør, anklaget for at opfordre til terror. I marts 2009 blev han løsladt fra Fre

Den 54-årige Sam Mansour er i dag blevet fremstillet i et grundlovsforhør, anklaget for at opfordre til terror.

I marts 2009 blev han løsladt fra Frederikssund Arrest - løsladt efter at have afsonet samtlige tre år og seks måneder af den første dom i Danmark, der handler om at ’opildne til terrorvirksomhed’.

Lars Erslev Andersen er terrorforsker, og til TV 2 News forklarer han, at Said Mansour er et kendt ansigt i de radikale kredse.

- Han er en meget kendt skikkelse indenfor det islamistiske miljø, og han har været det i mange år, også før 11. september. Han har et meget stort netværk, og han har også forbindelser i det radikale miljø i London, siger han til tv2.dk og forklarer, at mange ad Mansours tidligere film er fundet mange forskellige steder i Europa.

- Hans film blev også fundet i Hamborg ved manden, der var med 11. september, og han har også kontakt til toppen af al-qaeda. 

- Han er en berømthed, og vi ved, at hans ting er blevet distribueret bredt i EU, vi ved at han har kotakter i Italien, Spanien og Tyskland.

Se hele interviewet med Lars Erslev Andersen i toppen af artiklen.