Derfor har terrorprædikant dansk pas

16x9
Said Mansour Foto: Polfoto

Da Said Mansour – også kendt som Boghandleren fra Brønshøj – i 2007 blev idømt tre et halvt års fængsel for at opildne til terror, søgte anklagemyndig

Da Said Mansour – også kendt som Boghandleren fra Brønshøj – i 2007 blev idømt tre et halvt års fængsel for at opildne til terror, søgte anklagemyndigheden at få ham udvist af landet.

Det mente Københavns Byret dog ikke, der var belæg for - men nu er spørgsmålet aktuelt igen, mener Dansk Folkepartis Christian Langballe.

- Han er til fare for statens sikkerhed. Han går ind under terrorparagraffen, og vi vil ikke hænge på en som ham, siger Christian Langballe til TV 2 News.

Onsdag blev Mansour nemlig igen blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for at et tilsvarende brud på Straffeloven – og får han dom i den sag, mener Christian Langballe, at Mansour skal fratages det danske pas, han fik tildelt i 2008. Mansour selv nægter sig skyldig.

At anklagemyndigheden bør gå efter at få den 54-årige marokkansk fødte dansker udvist af landet.

Men hvad var grunden til, at Said Mansour ikke fik frataget sin danske indfødsret i forbindelse med dommen i 2007, hvor anklagemyndigheden ellers forsøgte på det?

Det spørgsmål har tv2.dk bedt jurist Jonas Christoffersen, der er direktør for Center for Menneskerettigheder, om at uddybe.

- For det første kan man ikke udvise en dansk statsborger. Skal man udvise ham, så må man først fratage ham den danske indfødsret, siger Jonas Christoffersen.

Processen er ifølge Jonas Christoffersen, at retten i tilfælde af dom kan vurdere om Mansours indfødsret skal ophæves.

Sker det, betyder det dog ikke, at han automatisk udvises af landet. Retten kan vurdere, at han ved at vende tilbage til Marokko kan blive udsat for fare, og det vil i givet fald kunne føre til, at han i stedet kan blive i Danmark på tålt ophold.

Endvidere er det uvist, om Said Mansour i dag har dobbelt statsborgerskab, og er det ikke tilfældet, vil det stride imod statsløsekonventionen at udvise ham til hjemland, han ikke længere har.

- Man skal lave en afvejning og vurdere, om længden af den straf, han idømmes, begrunder en frakendelse af statsborgerskabet. Man skal også se på, hvor længe, han har boet i Danmark – og så kan man ikke se bort fra, at han vil kunne lide overlast, hvis han udvises til Marokko, siger Jonas Christoffersen.

I forbindelse med den første dom fra 2007 var det netop også de forbehold, der blev nævnt i dommen for ikke at fratage Said Mansour det danske pas og indfødsretten.

Ifølge dommen kunne længden af straffen ikke opveje, at Mansour kunne lide overlast, hvis han blev udvist til Marokko – ligesom Said Mansour havde boet i Danmark siden 1983 og senest havde besøgt sit tidligere hjemland i 1989 – altså 18 år inden dommen faldt.

- Falder der en ny dom, vil han have boet endnu længere i Danmark – men på den anden side vil han også være straffet i gentagelsestilfælde, siger Jonas Christoffersen, der dog ikke ønsker at kommentere den nye sag.

- Men jeg kan sige, at reglerne er lavet med menneskerettighederne for øje, siger Jonas Christoffersen.

I forbindelse med varetægtsfængslingen af Said Mansour lagde dommer Torkel Hagemann vægt på, at der er så ’begrundet mistanke om særdeles skærpende omstændigheder’ mod danskmarokkaneren, at det kan blive aktuelt at hæve straframmen fra seks til ni års fængsel.