Skattesmæk: Derfor skal du ikke altid betale pengene tilbage

16x9

To ud af tre af de danske skatteydere stod fredag den 4. april op til en skattefest - millioner vågnede op til en bankkonto, der så lidt bedre ud, end da de gik i seng.

Den 4. april udbetalte Skat nemlig den overskydende skat.

For den sidste tredjedel stod tallet på årsopgørelsen dog skrevet med rødt, hvilket betyder, at de skal betale penge tilbage til Skat.

Er man én af de 'uheldige', er det dog en god idé at overveje strategien for afbetalingen, lyder det fra Sydbanks forbrugerøkonom, forbrugerøkonom Camilla Skovsbo Erichsen

Selvom det kan koste dyrt at skylde skattedyret penge, så er det nemlig værd at overveje, om man bør afdrage på andre gældsposter, inden man betaler ved skats kasse ét, lyder hendes råd.

Har du en dyr forbrugsgæld?
Selvom Skat skriver rente på det skyldige beløb, kan det være, at man har anden dyr gæld, som det bedre kan betale sig at få ud af verden, lyder det fra Camilla Skovsbo Erichsen.

Én tommelfinger-reglen er dog, at al restskat, der overstiger 18.300 kroner, som dog med et procenttillæg på 5 reelt er på 19.215 kroner, bør betales så hurtigt som muligt. Denne del af gælden opkræver Skat nemlig allerede i 2014.

Man kan med andre ord ikke sno sig ud af, at man skal betale den del af restskatten, der overstiger 18.300 kroner, tilbage, og derfor kan man lige så godt få den ud af verden med det samme, hvis man kan, lyder det fra forbrugerøkonomen.

Det er dog noget helt andet, hvad angår den del af gælden, der ikke overstiger 18.300 kroner. Den vil nemlig først blive opkrævet via skatten i 2015 - en slags afbetalingsordning via skatten - og det er denne del, man reelt kan overveje at vente med at betale.

Det er ikke gratis at skylde Skat
Uanset hvad man vælger at gøre, bør man dog overveje at få afviklet sin gæld til Skat.

Gælden forsvinder nemlig ikke af sig selv, og det er ikke gratis at skylde Skat penge.

Restskatte-beløbet tillægges en dag-til-dag rente som svarer til 3 procent årligt. Og fra og med den 1. juli stiger den restskat, man ikke har betalt tilbage med ét hug med fem procent.

- Hvis der fx er tale om et beløb på 15.000 kroner, som skal betales i år, så koster det 120 kroner i rente, hvis man betaler i dag. Hvis man betaler den 30. juli koster det 223 kroner, og venter man til efter den 1. juli, koster det 750 kroner, siger Camilla Skovsbo Erichsen.

Man sparer altså 630 kroner, hvis man betaler nu i stedet for at vente til efter 1. juli. Betaler man den 30. juli, sparer man 527 kroner, viser hendes beregning. Det er en del af gælden, som man allerede nævnt godt kan betale med det samme, hvis man kan, da den vil blive opkrævet uanset hvad.

Her skal du regne på gevinsten
Alt under 18.300 kroner er dog i princippet i spil, da den først skal betales i 2015. Og her bør man hente lommeregneren frem.

- Har man en restskat på 18.300 kroner, så koster det 146 kroner i rente, hvis man betaler i dag. Hvis man venter til efter 1. juli eller overfører til skatten for 2015, så koster det 915 krone i rente. Der er altså en rentebesparelse på ca. 770 kroner (915 kr - 146 kr) ved at betale nu i stedet for at udskyde betalingen, lyder det fra Camilla Skovsbo Erichsen.

De 770 kroner skal man sammenligne med den effekt et afdrag på en dyr gældspost ellers ville kunne betyde.

Det kan nemlig være, at man er bedre stillet ved at betale mere af på lånet i stedet for at betaler restskatten nu.

Råd: Betal den dyre gæld først
- Generelt giver det mening at betale den dyreste gæld af først. Her skal man dog være opmærksom på, at den rente der er på et lån er fradragsberettiget, mens man ikke får fradrag på renten på restskatten, siger Camilla Skovsbo Erichsen.

Har man en skattegæld og et forbrugslån på 18.300 kroner, som skal betales af over et år, og hvor renten før skat er 20 procent, kan man spare mere end 1.300 kroner i renteudgifter ved at indfri lånet nu, viser hendes beregninger.

Betalte man i stedet sin skatteregning ville man kun derimod 'kun' opnå en besparelse på 770 kroner, lyder det.

- Helt overordnet kan man sige, at jo højere rente (efter skat) der er på det lån man har, jo mere sparer man i renteudgifter ved at afdrage mere på lånet, slutter Camilla Skovsbo Erichsen.

Hun understreger dog, at man nøje overvejer det ud fra den specifikke situation, man er i. Ikke alle er i samme båd.