Anholdt for knivdrab i Grønland

16x9

Politiet i Aasiaat fik lørdag aften en anmeldelse om et knivstikkeri. Det oplyser anklagerfuldmægtig Tanja Søderlund til tv2.dk.

Offeret viste sig at være en 29-årig mand, som efterfølgende afgik ved døden på hospitalet.

Politiet i Grønland har anholdt en 25-årig kvinde for knivdrab.

- Lige nu kan jeg ikke bidrage med så meget til sagen. Det må vente til efter grundlovsforhøret, hvor vi vil kræve hende tilbageholdt, siger Tanja Søderlund til tv2.dk.

Den 25-årige kvinde skal have stukket sit offer i et hus i Aasiaat. Men der foreligger endnu ingen oplysninger om, hvilken relation de to havde til hinanden.

tv2.dk følger sagen.