Politiet skyder 33-årig mand i benet

16x9

En mand, der er mistænkt for at stå bag et røveri kort før klokken 14:00 mandag mod et apotek i Ferritslev på Fyn, er blevet skudt i benet under en politijagt.

Manden, der er kendt af politiet, truede apotekets personale med en pistollignende genstand og fik udleveret medicin samt kanyler. Manden stak derefter af i en rød Fiat i retning mod Odense.

Politiets patrulje fik kontakt med flugtbilen på Nyborgvej og fik kort tid efter bragt den til standsning på Teglværksvej i det sydøstlige Odense.

I forbindelse med anholdelsen affyrede politiet skud mod manden, der blev ramt i benet.

- Hvad der er sket ude på stedet, kan vi ikke udtale os om, siger vagtchef ved Fyns Politi Lars Thede til tv2.dk

Sagen efterforskes
Årsagen til at Lars Thede ikke kan udtale sig om skyderiet skyldes, at den del af sagen er overgivet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Efterforskerne er på vej herned for at undersøge gerningsstedet og afhøre de involverede personer, siger vagtchefen.

Manden er lige nu under behandling på odense Universitets Hospital og meldes udenfor livsfare.

Sagen opdateres...