Drenge anholdt efter brand: Sigtes også for grove røverier

16x9

Københavns Vestegn har siden årsskiftet været hærget af over 100 brande, og efter den seneste brand i Albertslund natten tirsdag anholdt Københavns Vestegnens Politi tre drenge.

De tre drenge, hvoraf den ene er 15 år og de to andre er 17 år, blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup for lukkede døre.

Det skete, da der formentligt er flere medgerningsmænd på fri fod, forklarede dommeren.

Inden dørene blev lukket kom det dog frem, at de tre drenge, der blev anholdt mellem klokken 23:45 mandag og 07:17 tirsdag, er sigtede for en række alvorlige forhold.

Den sidste anholdte, MD, er sigtet for et groft røveri mod en dame den 1. marts klokken 23:55 ved Vognporten i Albertslund. Her sparkede han angiveligt kvinden i hovedet, inden han tog hendes jakke, der indeholdt en tegnebog med kontanter og hendes mobiltelefon.

MD er også sigtet for et andet groft røveri sammen med den tredje sigtede, YA, der blev anholdt klokken 01:36 natten til tirsdag. Røveriet fandt sted den 22. februar mod Aldi i Albertlund. Her truede de to sigtede drenge sig angiveligt til et beløb fra kassen ved at true personalet med kniv og strømpistol.

Det er derimod kun YA og den første anholdte, MA, der er sigtet for mandagens brand i Albertslund.

tv2.dk er til stede ved Retten i Glostrup og følger sagen.

Du kan se flere billeder og video af brandene på localeyes.dk