Forstå lærer-lockout på et øjeblik

16x9

Hvad går konflikten egentlig ud på? Bliv klogere her

Danmarkshistoriens største lockout er trådt i kraft. Omkring 69.000 lærere er ramt, og må ikke længere gå på arbejde for deres arbejdsgivere, som er kommunerne og staten.

Men hvad går konflikten egentlig ud på? Læs med her.

Derfor er de uenige:
Det centrale omdrejningspunkt i konflikten er lærernes arbejdstid, især fordelingen mellem undervisningstimer og forberedelsestiden.

P.t. er lærernes arbejdstid overenskomstfastsat, men i forbindelse med overenskomstforhandlingerne har regeringen og KL forlangt at lærernes arbejdstid frit skal kunne tilrettelægges af skolelederne, således at hver enkelt skoleleder selv kan fordele timerne hos den enkelte lærer. I den forbindelse skal den øvre grænse på 25 undervisningstimer om ugen for den enkelte lærer fjernes.

Lærerne mener ikke, at de nye regler er en forbedring, og ønsker, at der fortsat skal være et fast forhold mellem forberedelsestid og undervisningstid, men vil, ifølge Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening dog godt lade skolelederne fordele tiden, så nogle lærere kan få mere forberedelsestid og andre mindre. Det oplyste han i TV 2|NYHEDERNEs 19-udsendelse den 1. april.

Kommunerne og Staten mener ikke, at det forslag er en løsning, da lærerne samlet set ikke kommer til at undervise flere timer.

Sådan er reglerne for lockout:
KL har mulighed for at varsle en lockout for at frigøre sig for de nuværende forhandlinger, som er gået i hårdknude.

Lockouten kan tidligst starte 2. april, men kan udsættes to uger af forligsmændene i sagen. Således kan et andet udfald af dagens forhandlinger blive, at forligsinstitutionen vælger at udsætte lockout til 15. april.

Derudover kan konflikten udsættes yderligere to uger af forligsmændene. Hvis der vurderes, at der derigennem kan opnås et resultat. Dvs. at konflikten i princippet kan udsætte frem til 4. maj, hvorefter der ikke er flere muligheder tilbage. Herefter vil lærerne blive sendt hjem.

De skriftlige afgangsprøver i folkeskolen starter 2. maj og kan derfor blive påvirket af konflikten.

Desuden finder folkeskolens mundlige afgangsprøver sted fra 3. juni. Også disse kan blive aflyst eller udsat, hvis konflikten fortsætter.

I princippet er der ikke nogen grænse for, hvor længe en lockout kan vare. Danmarks lærerforening har tidligere meldt ud, at strejkekassen kan holde to måneder.

Men hvis konflikten mellem KL og lærerne trækker i langdrag, har regeringen mulighed for at gribe ind med et lovingreb.

Hvem bliver ramt?
Ca. 52.000 lærere er omfattet af overenskomsten og kan således risikere at blive ramt af lockout.

Ca. 3.200 ansatte ved socialskoler, døgninstitutioner, observations- og heldagsskoler er ikke med konflikten.

Dertil hører også ca. 1.300 psykologer og skolekonsulenter, der ikke arbejder efter lærernes arbejdstidsregler.

Derudover er der ca. 10.800 tjenestemænd, som ikke er omfattet af overenskomsten og derfor ikke kommer med i lockouten. Heller ikke skoleledere er med i lockouten.

Dertil kommer over 600.000 danske folkeskoleelever, som kan risikere at mangle undervisere, hvis lockouten træder i kraft.

På korten øverst i artiklen kan du se, hvor mange tjenestemænd, der er på dit barns skole, og således hvor mange, der stadig er i stand til at undervise, hvis lockouten finder sted.