TV: I dag har Sandberg taget ny vest på

Politiet advarer: Ny ungdomsklub handler om kriminalitet og beskidt arbejde

Fra i dag er det officielt: Brian Sandberg er såkaldt probationary - altså medlem af Bandidos Helsingør.

Siden han i november sidste år blev løsladt, efter Østre Landsret frikendte ham for drabsforsøg, har han fyldt en del i medierne.

Først, da han fortalte, at han nu ville leve med sin søn udenfor rockermiljøet.

Og siden, da han så kort efter skrev på sin Facebook profil, at han nu var blevet medlem af Bandidos.

Den hvide Hells Angels vest er byttet ud med en Bandidos vest af krokodille skind.

Og rockeren, der er dømt flere gange tidligere for besiddelse og salg af narkotika, skal nu stå for opbygning af en ungdomsklub under Bandidos.

Rengøring og kriminalitet
Politiinspektør Michael Ask, der er chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), pointerer overfor tv2.dk, at politiet endnu ikke har set noget konkret i forhold til den ungdomsklub, Bandidos vil oprette.

- Efter vores vurdering er formålet med de her grupper - hvad enten det er Hells Angels med Devils Choice og AK81 eller Bandidos med Mexican Teamwork - at få fat i folk, der kan gøre det beskidte arbejde, siger Michael Ask til tv2.dk.

- Det sker under dække af, at de skal ind i fællesskabet omkring en klub - men de altså hente pizzaer og gøre rent, stå vagt og begå kriminalitet. Jeg kan kun advare de unge mænd mod at gå ind i sådan en gruppe, siger Michael Ask.

Se interviewet med Brian Sandberg her.