Forældre omkom i trafikulykke - tre børn overlever

16x9

Et forældrepar mistede i går livet ved en trafikulykke i Fusa Kommune i Norge - parrets tre børn, der er mellem 11 og 16 år - overlevede ulykken. Det skriver vg.no.

­ Det er en tragedie, siger Lorentz Lunde, som er leder af lokalpolitiet i området, til VG.

Han oplyser, at der er blevet oprettet et kriseteam, der senere på dagen skal holde et møde.

Kommunen har åbnet Strandvik Kirke, så folk kan gå derind for at sørge - og dødsfaldene er også blevet markeret på børnenes skoler.

­ Den alvorlige trafikulykke i Fusa i går, hvor to mennesker døde, ramte en familie fra Strandvik meget hårdt. Ulykken rammer hele Fusa-samfundet, skriver kommunen på sin hjemmeside i dag.

Kender ikke årsagen
To biler med i alt syv personer var involveret i ulykken. De to omkomne, 45-årige Marit Elizabeth Tuft og 60-årige Jon Jelmert, sad i en bil med deres tre børn.

To ældre mennesker, der var i den anden bil blev lettere tilskadekomne.

­ Vi kan ikke sige noget om årsagen til ulykken. Statens vejvæsens ulykkeskommission har været på stedet og har lavet undersøgelser, siger Lorentz Lunde til vg.no.