Fængsel til eksperten der ikke ville tie

16x9

Efterretnings-agenten sladrede om, hvor lidt vi vidste om Iraks våben _ nu skal han i fængsel

Major Frank Søholm Grevil ville ikke tie stille, da han hørte statsministeren give forkerte oplysninger om Iraks våben. Han afleverede bevismateriale til pressen, blev bortvist for det og har nu fået en dom på et halvt års fængsel.

Af Peter Møller, David Buch og Ole Stuhr

Uden for retslokalet blev der piftet og fløjtet som støtte til Danmarks mest kendte whistle-blower, da den tidligere officer og efterretningsagent Frank Grevil fik sin dom for at have lækket fortrolige Irak-dokumenter til pressen.

Men retsformanden var ikke i tvivl: Godt nok havde Folketingets opposition en interesse i at få kendskab til de oplysninger, som Grevil lækkede til Berlingske Tidende, men samfundets interesser vægtede ikke tungt nok i forhold til tavshedspligten.

Dertil mener retten, at Frank Grevils motiv for at bryde sin tavshedspligt har ændret sig betragteligt under sagen.

Derfor kunne det ikke lægges til grund, "at hans motiv var at delagtiggøre Folketinget i grundlaget for regeringens beslutning om, at Danmarks skulle deltage i Irak-krigen".

Altså stod det ikke klart, at det fra starten var for offentlighedens skyld, at han lækkede de tre trusselsvurderinger, mente retten.

Det kalder Grevils forsvarer, advokat Jakob Lund Poulsen, for en meget, meget snæver betragtning.

Enhedslistens Søren Søndergaard mener, at Grevil i stedet for en dom fortjener at blive hædret:

"Hvis det er loven, må loven laves om," siger Søren Søndergaard.

SF' Villy Søvndal kalder dommen meget, meget hård:

"Det støder min retsbevidshed, at den mand, der går ud og siger sandheden, bliver dømt, mens dem, som har fortiet og fordrejet sandheden, går fri," siger Villy Søvndal, der hæfter sig ved, at Grevil ikke lækkede oplysningerne for at opnå en personlig vinding.

Villy Søvndal blev indkaldt som et af Grevils vidner i sagen.

Dommen anket til landsretten
Frank Grevil har under sagen krævet sig straffri og ankede på stedet dommen til Østre Landsret.

"Det er som om, systemet glemmer, at folk godt kan gøre noget ud fra et samvittighedsspørgsmål," sagde Grevil efter domsafsigelsen. Han anbefalede kommende whistle-blowers til at have en advokat klar fra starten:

"Hav en advokat klar på forhånd, så I er klar, hvis I bliver opdaget. Lad jer aldrig afhøre uden en advokat," sagde han.

Senere fulgte anklageren op og kontraankede dommen til skærpelse. Anklagemyndigheden har krævet, at Grevil blev idømt mindst et års ubetinget fængsel.

Opgør med Forsvarets Efterretningstjeneste
Det var ikke kun var en sag om Irak-dokumenter, som Grevil lækkede til to journalister fra Berlingske Tidende.

Det handlede i høj grad også om Grevils opgør med Forsvarets Efteretningstjeneste (FE). En organisation, som Grevil mente skrantede voldsomt. Derfor følte han sig nødsaget til at lække dokumenterne, så omverdenen blev opmærksom på situationen i FE.

"Man holdt Forsvarets Efterretningstjeneste oppe på en piedestal. Det var totalt ufortjent", sagde Frank Grevil og fortsatte: "Det var en skrantende organisation, og nogen var nødt til at sige det. Det var den eneste mulighed for at rette op på det".

Fuldblods demokrat
Grevil tilføjede, at flere kolleger i FE "følte stor distance til deres gerning", at ledelseskulturen og det psykiske arbejdsmiljø var dårligt, og at man i organisationen havde ringe vilkår for at lave reelt selvstændige trusselsvurderinger. Som regel var de baseret på NATO's fælles analyser og på nogle andre efterretningstjenesters vurderinger.

Det var dog regeringens hemmeligholdelse af, hvad der konkret lå til grund for frygten for masseødelæggelsesvåben i Irak, der fik Frank Grevil på banen i første omgang.

"Jeg er fuldblods demokrat, og jeg ville vise oppositionen, hvad der var regeringens rådgivning i sagen på det tidspunkt", forklarede Frank Grevil og tog i februar 2003 kontakt til Berlingske Tidende.

Den 22. februar 2004 kunne Berlingske Tidende så afsløre, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) aldrig har troet på britiske og amerikanske oplysninger om, at Irak kunne slå til med kemiske eller biologiske våben i løbet af 45 minutter.

Iraks våben var ellers en af hjørnestenene i USAs, Storbritanniens og Danmarks argumentation for at gå i krig mod Saddam Husseins regime i foråret 2003.

Inden krigen udlagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) det som et faktum, at Irak har masseødelæggelsesvåben. "Det er ikke noget vi tror. Vi ved det," sagde Fogh.

Ingen sikre oplysninger
Samtidig havde FE dog en anden udlægning.

"Der foreligger ingen sikre oplysninger om operative masseødelæggelsesvåben," skrev FE i en rapport den 30. januar 2003.

At Fogh alligevel sagde, som han gjorde, vakte så stor bekymring hos den danske efterretningsofficer Frank Søholm Grevil, at han valgte at gå til pressen.

"Jeg mener ikke, at statsministeren entydigt har løjet. Men noget er gået galt et eller andet sted, når han siger noget andet end det, vi skrev i rapporterne," har Frank Søholm Grevil tidligere udtalt.

Han oplyser, at FEs vurderinger af Iraks våbenkapacitet i høj grad baserede sig på amerikanske og britiske rapporter, der i dag findes frit tilgængeligt på internettet.

Strafbar lækage
Alligevel var de danske Irak-rapporter hemmelige, og derfor er det strafbart, at Frank Søholm Grevil har lækket dem til pressen.

"Jeg var ikke i tvivl om, at det var ulovligt at lække papirerne. Men det var mere væsentligt at få sandheden frem. Anders Fogh Rasmussen kan have været i god tro, da han kom med sine oplysninger om, at "vi ved at der er masseødelæggelsesvåben," men så er kæden hoppet af længere nede i systemet," har Frank Grevil tidligere udtalt til Berlingske Tidende.

Han blev tiltalt og altså også dømt efter straffelovens paragraf 152 for at have videregivet fortrolige oplysninger.

Grevil indkaldte fire vidner til at støtte sit synspunkt om, at han lækkede oplysningerne af hensyn til offentligheden.

Frank Grevil førte bl.a. eks-general Kjeld Hillingsø og SF-politiker Villy Søvndal som vidner i straffesagen.

De to journalister fra Berlingske Tidende, der skrev historien, er også tiltalt, men kun for at have bragt oplysningerne til offentligheden.

Torsdag den 15. april i år bragte TV 2|NYHEDERNE et indslag, der ligeledes indeholdt lækkede oplysninger - dog ikke de samme som dem, Berlingske Tidende gengav.

Udokumenterede påstande
Ifølge Frank Søholm Grevil, der er uddannet civilingeniør og var ansat som FEs ekspert i kemiske våben, var oplysningerne om Iraks kemiske, biologiske og atomare arsenal usikre før krigen.

Forsvarets Efterretningstjeneste modtog rapporter om landets våben fra sine allierede i september 2002.

Mange af oplysningerne fra USA og Storbritannien var udokumenterede, og derfor tog FE en stribe forbehold med ord som "skønnes", "vurderes" og "sandsynligvis", afslører de hemmeligtstemplede trusselsvurderinger ifølge Berlingske Tidende.

FE kunne ifølge avisen heller ikke bekræfte, at Irak havde haft kontakt med terrornetværket al Qaeda eller at Irak forsøgte at købe uran til atomvåben i Afrika.

Chefen for FE, kontreadmiral Jørn Olesen, afviser imidlertid, at Frank Søholm Grevils oplysninger om, hvad Fogh fik at vide, er korrekte.

"FE og jeg deler hverken hans vurderin­ger, hans udlægning af FEs vurderinger eller hans påstande. FEs overordne­de vurdering var, at Irak sandsynligvis rådede over biologiske og kemiske våben", sagde FE-chefen tidligere på året til TV 2|NYHEDERNE.

Danskerne har mulighed for selv at dømme, for dele af de rapporter, som Frank Søholm Grevil lækkede, er nu afklassificerede og gjort offentlige.