Få styr på din økonomi - begynd her!

16x9

Læs her, hvordan du kommer i gang med at få en sund økonomi

Er du en af dem, der har svært ved at holde styr på din økonomi? Eller vil du bare gerne have bedre overblik over, hvor mange penge, du egentlig har og kan bruge hver måned?

tv2.dk giver dig her i samarbejde med Lisbeth Nebelong, forfatter til bogen Sund økonomi - sådan, en kickstart til at komme i gang med at få styr på økonomien.

1. Hvad drømmer du om?

Første skridt er at komme i gang. Tag ansvar for at bringe din økonomi på ret kurs. Beslut dig for, at nu skal det være slut med hovedløst forbrug og overtræk på kontoen. Du skal være klar til at gøre op med dårlige vaner.

For at øge motivationen er det en god idé at finde ud af, hvad du drømmer om at opnå ved at få styr på økonomien, mener Lisbeth Nebelong.

"Hvad skal det sure slid gøre godt for? Hvad skal overskuddet bruges til, når du er nået så langt? Er det penge til en rejse, du gerne vil spare op til? Er det et sommerhus eller et halvt års orlov? Eller vil du ganske enkelt bare have plus på kontoen hver måned og fred i sindet?" spørger hun.

2. Skab overblik

Når du har fundet din motivation skal der arbejdes. Find lommeregneren og ringbindene med dine personlige papirer frem. Du skal primært bruge din kontooversigt fra banken, men det er ikke altid nok.

Sæt løbende alle regninger og papirer, du modtager, ind i et ringbind eller opbevar dem digitalt. Ryd op i mappen en gang om året og smid forældede papirer ud eller slet dem på computeren.

Er der udgifter eller papirer, du mangler? Tjek din e-boks, dine oversigter fra banken eller Betalingsservice eller ring til din bank, forsikringsselskab etc. og bed dem sende et overblik.

Få først overblik over din formue og gæld, dernæst over alle dine indtægter og udgifter. Virker det sidste uoverskueligt, så start med at kigge på den seneste måned, ellers får du bedst overblik ved at kigge på det seneste år. Få evt. banken til at hjælpe dig med overblikket.

Lav et simpelt budget for din privatøkonomi. Også dette kan din bank hjælpe dig med, eller du kan bruge linkene her til højre. Følg desuden med her på tv2.dk de kommende dage, hvor vi også vil guide dig til at lægge et budget.

3. Lug ud i dine udgifter

Når du har overblikket over dine indtægter og udgifter, kan du begynde at kigge på, hvad du kan gøre for at begrænse den del af dit forbrug, der ikke er nødvendigt.

"Gå dine faste udgifter igennem til alt fra fagforeninger over forsikringer til medlemskaber og abonnementer. Vurdér, om der er noget, du kan undvære, eller om der er noget, der kan gøres billigere," foreslår Lisbeth Nebelong.

Se kritisk på dit løbende, private forbrug og gør op med dine indkøbsvaner. Vær bevidst om, hvad du kommer i indkøbskurven og del dit forbrug op i nødvendigt, mindre nødvendigt og ikke nødvendigt. Gør, hvad du kan for at spare på alle større indkøb: Handl stort i discountbutikker, gå efter tilbud, sammenlign priser, prut om prisen på store ting.

Prioritér i det hele taget benhårdt i dine udgifter og sæt alle kræfter ind på at få nedbragt forbruget og betalt af på gælden. Det kræver en kraftanstrengelse, men det er det hele værd, når du har fået styr på økonomien.

4. Få løbende overskud

Hvis man konstant bruger flere penge, end man tjener, er et vigtigt skridt mod en sund økonomi at gøre sig likvid, dvs. sørge for, at der står penge på ens konto hele måneden, påpeger Lisbeth Nebelong.

"Når man er illikvid, kommer man også let i underskud rent psykisk. Har du problemer med likviditeten, så overvej at få en kassekredit med et lidt større beløb end det, der skal til for at betale din klatgæld ud," foreslår hun.

Skylder du fx 12.000 kr. på et kontokort, 6.000 på et andet og 4.000 på en lejekontrakt, så aftal med banken, at du opretter en kassekredit på 25.000 kr. Så betaler du de tre gældsposter ud, og derefter står der stadig 3.000 kroner, som du kan trække af.

"Pointen er så, at det gør du ikke!" formaner Lisbeth Nebelong.

Læg en plan for og aftal med banken, hvornår du har betalt gælden på kassekreditten. Behold kassekreditten så længe, du har brug for den, men ikke længere.

5. Tæm gælden

Samtidig med, at du sikrer løbende overskud på kontoen, skal du have styr på din gæld. Få den samlet ét sted og sæt mål for, hvordan og hvor hurtigt du kan afbetale.

Ifølge Lisbeth Nebelong kan gæld inddeles i to typer: Kortfristet og langfristet gæld, som skal tackles på to forskellige måder.

"Den kortfristede gæld er som regel den dyreste, og den man bør se på først. Det er "klatgæld", som mange med en usund økonomi har, og som de typisk har fordelt på fx kontokort, afdragsordninger og forskellige forbrugslån," forklarer hun.

Beslut dig for helt at droppe de dyre kontokort. Og sørg for ikke at optage nye lån af nogen som helst slags, før du både har styr på afviklingen af din gæld og løbende overskud på kontoen.

6. Få hjælp

Få hjælp af banken eller brug evt. en uvildig, økonomisk rådgiver, hvis du synes, du har penge til det. Saml i første omgang gælden ét sted, fx via en kassekredit som beskrevet under forrige afsnit.

Og vær ikke bange for at bede om hjælp. Rådgiverne, både i banken og de uvildige, tjener på dig, så det er dig, der er chefen, understreger Lisbeth Nebelong.

"Når man gør noget ved sin økonomi, er der ingen grund til at skamme sig over for bankrådgiveren. Man skal ikke at finde sig i at blive talt ned til," siger hun.

Og man skal ikke miste modet, hvis banken ikke umiddelbart vil være med til at samle gælden. Så må man stramme bæltet endnu mere ind og betale større afdrag i nogle måneder, så man viser vilje til at komme ud af gælden. Derefter kan man forsøge sig i banken igen - eller prøve at finde en anden bank, påpeger Lisbeth Nebelong.

Når du har fået styr på den kortfristede gæld, så se på den langfristede, som typisk er billån, studielån samt boliglån. Læg en realistisk plan for, hvordan du kommer af med den.

7. Spar op

Er der balance på kontoen måned efter måned og er den kortfristede gæld ude af verden, så begynd at spare lidt penge op hver måned på en separat konto. I første omgang for at opbygge en reserve til uforudsete udgifter.

I anden omgang for igen at begynde at skabe overskud til fornøjelser, rejser og andre ting, du har lyst til at bruge penge på. Er du kommet så langt som dette, har du fortjent det.

"Gør opsparing til en god vane. Begynd med at sætte få procenter af din månedsløn af til opsparing hver måned, lige efter du har fået løn, og spørg dig selv efter nogle måneder, om du overhovedet kan mærke det på din daglige økonomi? Opsparede penge kan virkelig give dig det mentale overskud, som det hele i sidste ende handler om," siger Lisbeth Nebelong til tv2.dk.

Er du i tvivl om, hvor sund din økonomi er? Klik på Test din økonomi i linkboksen til højre.