TV: Glem ikke disse gadgets på festivalen

16x9
TV: Glem ikke disse gadgets på festivalen Foto:

<p>Tirsdag morgen gæstede David Guldager Go’morgen Danmarks Tivoli-studie for at give sig bud på, hvilke brugbare gadgets til festivalen, der er 'must

Tirsdag morgen gæstede David Guldager Go’morgen Danmarks Tivoli-studie for at give sig bud på, hvilke brugbare gadgets til festivalen, der er 'must have' til sommerens festivaler. Herunder kan du se eller gense indslaget.

Freedom Flask
Pris: 350 kroner

Med Freedom Flask har du altid dine drikkevarer på dig - og har samtidig hænderne fri. Bonus: Du får lov til at ’tisse’ i andres kopper.

Alkometer
Pris: 150 kroner

Du kan bruge dette alkometer som et pejlemærke for, hvor fuld du er - og så er det til en pris, hvor de fleste kan være med.

Braven højttaler
Pris: 1.300 kroner

Det smarte ved denne højttaler er, at den kan tåle vand – noget der næsten er et must med det danske sommervejr. Højttaleren fungerer både med ledning og helt trådløst.

Inflatable Car Bed
Pris: 800 kroner

Hvis du ikke gider at sove i telt på festivalen, er bilen en mulighed. Skal du ligge godt (bedre), kan denne oppustelig bilseng være en løsning. Sengen sluttes til bilens cigarettænder og placeres mellem for- og bagsæder for at udfylde hullet, så der er mere plads at bolte sig på.

EnerPlex Kickr
Pris: 1.100 kroner

Kickr er en udfoldelig oplader til mobilen med fire solceller, som fungerer til alle enheder, der oplades via USB.  

EnerPlex Surfr
- Pris: 550 kroner

Surfr er et batteridrevet cover til din smartphone, som fordobler dens batterilevetid. Coveret virker til iPhone 4 og 4S, men kan også fås til Samsung Galaxy S III.

Huawei 4G-router
Pris: 1.200 kroner

Hvis du ikke kan lade være med at streame indhold og være online, selvom du er på festival, kan du med fordel investere i en 4G-router, som sikrer, at hele lejren har hurtigt netværk. Prisen er for selve boksen – derudover kommer abonnement.