Sådan kan du tjene penge på YouTube

I sidste uge fik YouTube et længe ventet ’.dk’ bag sig, og det betyder, at man nu kan blive ’YouTube-partner’.

I sidste uge fik YouTube et længe ventet ’.dk’ bag sig, og det betyder, at man nu kan blive ’YouTube-partner’. En titel som giver en mulighed for at tjene penge, når folk ser dine egenproducerede videoer på videotjenesten. Det er ikke svært at blive YouTube-partner, men der er nogle faktorer som skal overholdes.

Måden du tjener penge på YouTube er igennem de reklamer, som bliver vist på, eller omkring, din video. Det er en selvfølge, at du har en YouTube-bruger, og derudover skal du være aktiv på din kanal, så der regelmæssigt kommer indhold på.

-Det skal ikke bare være feriebilleder, men der skal være grobund for at kanalen kan komme offentligheden til gode, siger Christine Sørensen, Talskvinde for Google Danmark til TV2 Beep.

Her kommer en liste, over de ting som du skal have styr på, for at du kan tjene penge på dine YouTube-film. Guiden er sammensat af YouTubes egne forklaringer på deres supportside og denne blog fra Frederik Torvatten

’Monetizer’ din YouTube-bruger 
Først skal du anmode om at blive YouTube-Partner. Det foregår på det her link. Tryk på ’Get started’ og derefter på ’Enable Account’ og godkend betingelserne. Hvis du tidligere har lægget indhold op, som du ikke har haft rettighederne til, eller er blevet reportet for dårlig opførsel, så er det svære at blive Partner.
[image:fid:44941]
Har du tidligere uploadet videoer, der ikke var dine, eller opført dig dårligt i kommentar-feltet, er det sværere at blive partner. 

Derefter skal YouTube være sikker på, at du er dig, så du skal verificeres. Det gør du her. Det foregår via sms. Nu burde din konto være godkendt som partner, og du har nu mulighed for at sætte reklamer ind.

Forbind den med Adsense
Adsense er den Google-afdeling, som står for alle deres reklamer. Det er også dem, som står for reklamer på mange hjemmesider. For at tjene penge skal du flette din konto med en Adsense-konto. Sådan en laver du her. Der går ofte en uges tid efter du har ansøgt, til at du får af vide, om du er godkendt. Her handler det blandt andet om, om du har en aktiv konto, og indholdet er dit eget.

100 procent eget indhold
Det er her manges videoer falder fra. Det indhold du smider ind, skal du være ophavsmand til. Det betyder, at videoer hvor man har taget klip fra andre YouTube-klip, film spil eller lignende ikke er godkendte. Faktisk er det ulovligt. Selv den musik du måske bruger i baggrunden skal enten være din egen, eller også skal du have skriftlig tilladelse af kunstneren. For eksempel er det ikke nok, bare at købe en sang på iTunes, og så bruge den. Her er Googles egne retningslinjer for copyright

Drop ikke dit daglige job for YouTube
Du kommer højst sandsynlig ikke til at tjene vildt mange penge på YouTube. Måden der bliver målt, hvor meget en YouTube-partner skal have udbetalt, er igennem hvor mange der ser de reklamer, der er ved din video, og hvor mange der klikker på den. Det kommer også an på, hvilken reklame det er, der bliver vist. Men der skal rigtig mange views, for at man tjener penge på det. Det skal dog ikke skræmme dig væk, hvis du allerede har en aktiv YouTube-konto.

Hos Google selv er man glad for, at det endelig er kommet til Danmark. Her ser man store muligheder i for eksempel konkurrencer og lignende.

-Der er så mange muligheder i det her for alle parter. Måske finder vi den næste YouTube-stjerne i Danmark, og det ville være så fedt! siger Christine Sørensen til TV2 Beep.

Har du en aktiv, selvproduceret kanal, som du vil gøre til partner?