Guide: Find det rette bredbånd

16x9

<p>Vi har alle et ekstremt stort behov for at være online.

Vi har alle et ekstremt stort behov for at være online. Det er både når vi er ude, men i den grad også når vi er hjemme og skal sidde på nettet på computeren, tablets, mobilen eller for den sags skyld fjernsynet. 

Men det kan være besværligt at finde den rette bredbåndsudbyder, der både distancerer sig fra hinanden i pris, hastighed og muligheder. Men det er netop her den nye webside Bredbaandsmatch.dk kommer ind i billedet og hjælper dig på vej. 

Den har samlet de mange priser fra de mange operatører og samtidig kategoriserer det til de mange forskellige behov. Her kan man se hvad man kan vælge som studerende, hvis man er familie eller hvis det bare er dig som pendler. 

Pendler - bruger meget tid i tog eller offentlig transport og vil gerne tjekke mails og gå på nettet imens

Her er det mobilt bredbånd der er nøgleordet og der sættes forskellige valgmuligheder op, hvor specielt Telia og TDC udmærker sig ved deres nuværende 4G-dækning, der kan give dig hurtigere net på turen. 

Studerende - bruger nettet til research, lytter til musik og ser en enkel video eller to

Kan med fordel vælge mellem Telia, Yousee, Fullrate og TDC ifølge Bredbaandsmatch.dk til priser mellem 199 kroner om måneden og op til 299 kroner og hastigheder der svinger fra 10 til 30 Mbit/s. 

Familie - flere om nettet så alle skal kunne bruge det.

En standardfamilie med to børn kan kræve en del af hastighederne, så det gælder om at komme lidt der op af. Siden sætter muligheder der går fra minimum 14 Mbit og op til 30 Mbit. Blandt andet fiber igennem Waoo til en pris på 269 kroner om måneden.

Gamer - spiller på nettet og skal derfor have højere hastigheder

At være gamer koster når det kommer til bredbånd for man skal gerne hive lidt flere megabit gennem ledningerne. Her er det primært kabel-net og fiber der er foreslået til priser fra 249 kroner til 299 kroner om måneden. 

Individ - den mere almindelige bruger der ikke deler forbindelsen med andre

Denne kategori er de fleste netbrugere under. De kan boltre sig i alt fra 5-30 Mbit/s, men Bredbaandsmatch.dk foreslår blot fire forskellige fra henholdsvis Telia, Yousee, TDC og Fullrate. 

Hvilken slags bredbånd tror du ville passe dig bedst?