De bedste apps til at holde nytårsforsættet

1. Træn med forsvaretPris: GratisPlatform: Android og iOSApp’en er, som det fremgår af navnet, udviklet af forsvaret.

1. Træn med forsvaret

App’en er, som det fremgår af navnet, udviklet af forsvaret. Og det er godt, for de ved, hvad de snakker om. Med app’en kan du både teste dit konditionsniveau, men den kan også skræddersy et træningsprogram til dig - uanset hvilken form du er i. Der er både øvelser i styrketræning, konditionstræning, coretræning og cirkeltræning i app’en, så du er sikret en enormt alsidig træning.

2. Endomondo

Når du så har fået løbeskoene på eller er kommet op på cyklen, så er det også rart at vide, hvor hurtigt og langt, man bevæger sig. Og her gør få det bedre end danske Endomondo.

[image:fid:44425]

Du bliver præsenteret for et overskueligt interface, hvor du indtaster motionsform og via gps’en i din smartphone tracker app’en din rute. Efterfølgende kan du se, hvor du løb hurtigst, gennemsnitshastighed og endda kaloriforbrænding.

3. Lose it

Træning gør det dog ikke alene. Lose It hjælper dig med at holde overblik over, hvilke og hvor mange kalorier, du putter i munden. Den holder samtidig styr på din træning. Det kan bedst beskrives som en sundheds-assistent på din smartphone.

4. Pocket Yoga

Vil du gerne kaste dig over yoga, så er der også råd for det. App’en fungerer bedst som supplement til egentlig yoga-undervisning, men kan også bruges uden. Her får du en grundlæggende introduktion til simple yogaøvelser.

5. Instant Heart Rate / Cardiio

Når du dyrker motion, så kan det være en god ide med en pulsmåler for at effektivisere din træning. Og har du ikke lige sådan en, så kan du faktisk bruge din smartphone. Din telefons blitz og kamera kan nemlig måle blodgennemstrømningen i din finger og dermed udregne din puls.

[image:fid:44423]

6. JEFIT

Vil du ikke bare i bedre form, men også gerne have nogle ordentlige overarme, så kan du tage et kig på JEFIT. Det er en app, der primært beskiftiger sig til vægttræning og bodybuilding.

7. Nike Training Club

Nike Training Club er meget lig ‘Træn med forsvaret’. Her finder du også et væld af forskellige øvelser, der dog primært koncentrerer sig omkring cirkeløvelser. Men som om det ikke var nok, så kan du ‘unlocke’ specielle træningsprogrammer udarbejdet af blandt andet Rihannas personlige træner.

8. Zombies, Run

Zombies, Run! er noget så sjældent som en blanding mellem et spil og en løbe-app. Idéen er, at zombie-apokalypsen er over os, og at du skal finde overlevende og løse forskellige andre opgaver.

[image:fid:44424]

Og det sker alt sammen løbende. Lyden spiller en stor rolle, da du kan høre zombierne, når du løber. Meningen er, at det gerne skulle motivere dig til at få løbeskoene på og redde verden fra zombierne.

9. Fooducate

Fooducate hjælper dig med at finde ud af, hvilke madvarer, der er sunde, og hvilke, du skal holde dig fra. App’en lader dig scanne stregkoden og fortæller dig, på en mindre snørklet måde end varedeklarationen, hvad der er i.

10. Fitocracy

  • Pris: Gratis
  • Platform: Web og iOS

Fitocracy er et socialt netværk af motionister. Og nu synes du måske nok, at du ikke orker flere sociale netværk. Og det er heller ikke sikkert, at du gør. Men Fitocracy høster mange roser blandt brugerne, fordi der er så god feedback og støtte brugerne imellem. Skulle du være fristet, så kig forbi her.