Sys Bjerre: Ny kæreste

16x9

Rødtoppen har fået ny kæreste, der også er musiker

Den 23-årige rødtop, hvis sang "Malene" er gået hen og blevet årets landeplage, har fået ny kæreste. Det fortæller sangerinden til HER & NU.

"Jeg er total forelsket," siger hun.

Den heldige ungersvend hedder Phillip og er et år ældre end Sys Bjerre.

Og han har været tiltrængt: "Det er længe siden, jeg har haft en kæreste, så det er rigtig skønt," kvidrer hun til ugebladet.

Med i musikvideoen

Og kæresten, der også er musiker, skal bestemt ikke regne med en tilværelse ved Sys' side betyder, at han kan holde sig hverken hemmelig eller i baggrunden. Sangerinden afslører nemlig, at Phillip skal medvirke i hendes nye musikvideo der kommer på gaden til december.

Om parret skal holde jul sammen, ved Sys ikke rigtig endnu. Planen er, at hun holder jul sammen med sin familie i Vanløse - men hun ved godt, hvad hun ønsker sig af kæresten: "Jeg ønsker mig en sang af Phillip - og et tv," siger hun til HER & NU.

Sidstnævnte måske så hun kan se sig selv som vært på DR's Boogie-tv - en tjans, hun efter planen skal have frem til sommer.