Jobkonsulent: Forbyd burkaer

Ikke at kunne se kassedamens smil el­ler få øjenkontakt med ekspeditricen i tøjbutikken. Det er for Mohammad Ra­fiq, der er integrationsdebattør og jobkonsulent i Københavns Kommune, et så stort problem, at han støtter et forbud mod, at kvinder bærer burka på arbejde.

"Det er ikke kun i dagplejer, at kvind­er med burka er et problem. Det gælder for hele arbejdsmarkedet. Det er et stort problem, når disse kvinder kom­mer på jobcentrene og skal have job, for man har ikke en chance for at få dem ud på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne vil ikke have dem. Derfor bør der indføres lovgivning om, at kommer man i burka, er man ikke til rådighed for arbejdsmarkedet," siger Rafiq.

Hans erfaring er, at jobcentrene støder på problemet med burkaklædte kvinder mindst et par gange om ugen.

"Hvad kvinderne går klædt i derhjemme, skal man ikke blande sig i, men når vi taler om det offentlige rum, er det vigtigt at sende et stærkt signal ud. Man kan ikke stå og sælge tøj og være serviceminded, hvis man er gemt bag en burka. Kunden forventer et smil og øjenkontakt," mener Mohammad Rafiq.