Ordblinde jubler: Nu kan forældre kræve test til deres børn

16x9
Børn, der muligvis er ordblinde, har nu krav på at kunne prøve en ny dansk ordblindhedstest. Foto: Scanpix

Det er fortid, at forældre bliver afvist, når de beder om at få testet deres børn for ordblindhed. Det er resultatet af tirsdagens satspuljeaftale, der fordeler 607 millioner til socialpolitiske formål. 11 af disse millioner går til at give forældre et et lovsikret ret til at få testen udført.

Det drejer sig om en spritny dansk test, der kan afgøre, om en person er ordblind eller ej, og som først på året blev introduceret til skolerne landet rundt af Undervisningsministeriet. Men forældre i flere kommuner har oplevet at blive afvist, når de har bedt om at få deres børn testet.

- For os i Ordblindeforeningen er det et stort ønske, der er gået i opfyldelse, fortæller formand i Ordblindeforeningen, Erik Rasmussen, til TV 2.

Hvis det opdages, at et barn, der går i folkeskole, er ordblind, ligger udgifterne til særundervisningen hos kommunen. Bliver det opdaget på en erhvervsuddannelse, ligger udgiften hos staten.

- Mange kommuner afviser testen. Det er sikkert et spørgsmål om økonomi, men nogle siger også, at de ikke mener, at testen dur. Og det passer ganske enkelt ikke.

Tester nonsens
Den nye ordblindhedstest, som er beregnet til børn fra tredje klasse og frem, består af et kort spørgeskema, samt tre delprøver: En basal ordforrådstest, samt to forskellige lydtests.

En af delprøverne går ud på at finde stavemåder til såkaldte "nonsensord", og derved undersøge de unges forståelse af forbindelsen mellem bogstaver og lyd.

- Det er især nogle af pigerne, vi opdager her. Der ser vi nemlig tit, at de kan lære sig, at et ord som "bøf" betyder bøf. Men ændrer man ordet til noget vrøvl - fx "køf" - så kan de ikke udtale det. De kan ikke forstå det lydprincip, der ligger bag bogstaverne. Og det kan give dem store problemer, når de når videre på ungdomsuddannelserne, siger Erik Rasmussen.

Et problem få steder
Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye har i længere tid arbejdet for at sikre retten til at blive ordblinde-testet.

- Jeg skrev sidste år på Facebook og bad om, at folk, der havde oplevet problemet, om at sende mig en mail. Jeg fik cirka 300 henvendelser - og der kunne jeg se, at det var de samme 10-20 kommuner, der gik igen. Det er med andre ord ikke alle kommuner, den har været gal i, tværtimod gør mange kommuner et fremragende stykke arbejde, siger Mattias Tesfaye til TV 2.

Men det glæder Tesfaye, at der nu er udsigt til, at mange kan få sat ord på deres problemer.

- Mange tror, at de er dumme. Men det er man altså ikke, når man er ordblind. Man er præcis lige så intelligent som resten af befolkningen. Og de seneste år er der kommet mange virkelig gode hjælpemidler til at lære ordblinde at læse.

Også minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) glæder sig over aftalen.

- Med aftalen er der udsendt et klart signal om, at elever med ordblindhed skal identificeres tidligt, fordi vi ved, at det er alfa omega i forhold til at give elever med ordblindhed den bedst mulige undervisning og en bedre skolegang, skriver hun i en mail til TV 2.

I klippet herunder kan du høre Mads Poulsen, lektor på Center for Læseforskning ved Københavns Universitet, forklare hvordan den nye test virker.

Fakta om ordblindhed

3-7 % af befolkningen er ordblinde.

Ordblinde har vanskeligheder med at lære at læse skrevne ord, fordi de har svært ved at forbinde bogstaver med deres lyde.

Ordblindetesten er udviklet i samarbejde med Socialstyrelsen, Center for Læseforskning på Københavns Universitet og Skoleforskningsprogrammet IUP ved Aarhus Universitet.

Ordblindetesten er finansieret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens midler til udviklingsprojekter.

96 millioner kroner til bedre forebyggelse i kommunerne, så udsatte børn, unge og deres familier får hjælp, inden problemerne vokser sig for store.

54,3 millioner kroner til at udbrede behandlingsmodeller til unge med misbrug.

47 millioner kroner til regionale centre for seksuelt misbrugte.

42,3 millioner kroner til at give klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge.

39,9 millioner kroner til frivillighedsområdet.

36 millioner kroner til såkaldte skæve boliger og inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer.

31,6 millioner kroner til strategien housing first på hjemløseområdet.

27,5 millioner kroner til en indsats målrettet gravide kvinder med misbrug.

23 millioner kroner til at fremme trivsel og læring hos udsatte børn.

21,7 millioner kroner til frivillig rådgivning om gæld.

20,8 millioner kroner til turboforløb for fagligt udfordrede elever.

20,1 millioner kroner til Hanne Mariehjemmet, der er et døgntilbud til kvinder i misbrugs- og prostitutionsmiljøet.

15,5 millioner kroner til at resocialisere indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser.

11 millioner kroner til forældres ret til at få testet deres børn for ordblindhed.

10 millioner kroner til rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge.

10 millioner kroner til sommerferiehjælp.

10 millioner kroner til rådgivning til udsættelsestruede lejere.

8,8 millioner kroner i merbevilling til Ombudsmandens Børnekontor.

8,2 millioner kroner til at etablere midlertidige overnatningstilbud.

8,0 millioner kroner til at uddele julehjælp.

8,0 millioner kroner i drifts- og forankringsstøtte til frivillige organisationer.

8,0 millioner kroner til Danmarks Idrætsforbunds projekt Get2Sport.

6,4 millioner kroner til at lave opfølgende samtaler med tidligere anbragte unge.

6,0 millioner kroner til et akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere.

6,0 millioner kroner til beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb med særligt fokus på indsatsen for børn i dagtilbud.

5,7 millioner kroner til levevilkårsundersøgelse og inklusionsmåling.

5,0 millioner kroner til at udvikle samfundsøkonomiske modeller.

4,0 millioner kroner til at udvide åbningstiden for BørneTelefonen.

4,0 millioner kroner i fortsat støtte til udvikling af sociale teknologier.

4,0 millioner kroner til bedre inklusion af nytilflyttede grønlændere i Danmark.

3,6 millioner kroner til Folkekirkens Familiestøtte, der støtter sårbare familier.

3,0 millioner kroner til projekt om naturen som social og rehabiliterende indsats.

1,5 millioner kroner til at undersøge stofmisbrugsområdet fra brugernes perspektiv.

Midlerne fra satspuljen er afsat til perioden 2016-2019 for langt de fleste punkter. Nogle midler bliver dog udbetalt udelukkende i 2016, fra 2016-2017 eller 2016-2018.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet