Sådan undgår du gæld: Otte gode råd

16x9
Klaus Meier Olsen giver gode råd til, hvordan du undgår at havne i uoverskuelig gæld. Foto: Polfoto

Klaus Meier Olsen, som i dag er uddannet psykolog og samtidig rådgiver andre unge, som er endt i gæld på Styrdingaeld.dk, som er et samarbejde mellem

Klaus Meier Olsen, som i dag er uddannet psykolog og samtidig rådgiver andre unge, som er endt i gæld på Styrdingaeld.dk, som er et samarbejde mellem Danske Studerendes Fællesråd og Forbrugerrådet.

Her giver Klaus Meier Olsen otte gode råd.:

Læs også: Dårlige betalere går i arv

Hvis du vil undgå gæld:

Læg et budget
Det er mega kedeligt, men det skal du, for det giver overblik over, hvad du har, hvad du bruge, og hvad du har til dig selv bagefter.

Læs også: Hemmelig lånefinte: Her er fidusen banken ikke vil afsløre

Kig på ÅOP
Hvis du skal låne, så kig på ÅOP (Årlig Omkostning i Procent), som er kiloprisen på et lån. Det er måden at sammenligne priserne på. Hvis man kan få et forbrugslån på under 10 procent i ÅOP, så er det fint.

Husk, hvad du mister
Hvis du f.eks. skal købe en computer til 10.000 kroner, så koster den 10.000 kroner, hvis du køber den kontant. Men hvis du låner pengene, kan du f.eks. ende med at komme til at betale 18.000 kroner for den samme vare. Tænk over de 8.000 kroner ekstra, du betaler i renter og gebyrer. Hvad kan du få for dem; en ferie eller en tablet eller noget andet i stedet. Det sætter tingene i perspektiv.  

Læs også: Sådan scorer du den bedste rente i banken

Husk, banken er en virksomhed
Det handler om, at banken skal tjene penge. Banken er ikke din ven, og den giver ikke en uforpligtende service. Det er et forretningsforhold, hvor banken tjener penge på det, du gør. Det er helt fint, men du skal være klar over det.

Hvis du er forgældet:

Læs også: Sådan kommer du af med din gæld, unge mand

Skab overblik
Hvor mange penge kommer ind på kontoen, hvor mange penge afdrager du, og hvor mange penge skylder du i det hele taget. Det betyder, at folk har svært ved at overskue at omlægge økonomien.

Søg hjælp
Hvis du er endt i en situation, hvor du har mistet overblikket, skal du søge hjælp. Enten hos os, hos Forbrugerrådets gældsrådgivning, eller evt. kommunen.

Sæt tidligt ind
Hvis overtrækket bliver større måned for måned, skal du gøre noget ved det, når du skylder 10.000 i stedet for at vente til du skylder 100.000.

Stop muligheden for overtræk
Hvis du har et dankort og bliver ved med at trække over, så skift over til et debitkort, fx Visa Electron eller Mastercard Debit, hvor du ikke kan trække over.