Rødglødende boligmarked: Sådan finder du en studiebolig lige nu

Boligmarkedet er rødglødende. Flere end 60.000 unge er kommet ind på en uddannelse, og mange af dem skal nu finde et sted at bo.

Boligmarkedet er rødglødende. Flere end 60.000 unge er kommet ind på en uddannelse, og mange af dem skal nu finde et sted at bo. I indslaget herover kan du se, hvordan du skaber dig selv et forspring og finder en lejebolig.

Du må skabe dig et forspring. Ellers risikerer du, at ende som sorteper i det store spil, der foregår på boligmarkedet nu og i de kommende måneder.

I tv-indslaget ovenfor og herunder kan du se, hvordan du skaber dig det afgørende forspring, som kan skaffe dig en bolig. Rådene er leveret af direktør hos Boligportal.dk Henrik Løvig.

Skil dig ud fra mængden
Du står bedst, hvis du skiller dig ud. Det kan du gøre ved at lave en kreativ ansøgning som dem i tv-indslaget øverst. Du kan eventuelt sætte ansøgningen op grafisk.

En præcis profil
I din ansøgning skal du lave en præcis beskrivelse af, hvem du er. En beskrivelse, du både kan bruge i din ansøgning og på de sociale medier. Beskrivelsen skal selvfølgelig være retvisende. I din ansøgning bør du også indsætte et billede af dig selv, så udlejerne kan se, hvem de skriver eller taler med i telefonen, inden du eventuelt skal ud og se på lejemålet.

Du kan se eksempler på ansøgninger, der virker i tv-indslaget øverst.

Vær’ hurtig
På det store lejeportaler er konkurrencen benhård. Derfor er et helt afgørende, at du er hurtig til at rykke på de nyeste boligannoncer. Udlejerne får ofte flere hundrede henvendelser på deres annonce, og derfor er det vigtigt, at du er blandt de første, der henvender sig til udlejeren, hvis du skal have en chance og ikke blot drukne i mængden af henvendelser.

Søg bredt
Selvom mange kommende studerende har en helt klar forestilling om, hvor de vil bo i deres studietid, nytter det sjældent at være alt for snæver i sin boligsøgning. De, der stædigt holder fast i deres krav om, hvor de vil bo, ender ofte som sorteper i det store boligspil og ender tit uden bolig ved studiestart.

I tv-indslagene nederst kan du se, hvad du skal være opmærksom på for ikke at blive snydt på det rødglødende boligmarked.

Snup en start-løsning og søg videre
Det vigtigste er, at du har tag over hovedet i din studieby, når studierne starter. Det kan være en rigtig fin læsning at finde noget, du kan starte i, og om tre til fire måneder, hvor det værste pres er taget af lejeboligmarkedet, kan du så søge videre efter noget, der passer bedre til, hvad du havde forestillet dig.

Det er for eksempel markant lettere at finde tag over hovedet, hvis du kan leve med, at du ikke bor inde midt i byen - det gælder især i København og Aarhus.

I tv-indslaget herunder kan du se formand for Lejernes Landsorganisation Helene Toxværd fortælle, hvad du skal være opmærksom på for ikke at blive snydt på lejeboligmarkedet.

I tv-indslaget herunder udpeger formand for Lejernes Landsorganisation Helene Toxværd udpeg de to punkter i lejekontrakten, du skal være særlig opmærksom på for ikke at blive snydt.

Studieoptag 2015

Den 30. juli offentliggøres årets adgangskvotienter til de videregående uddannelser.

TV 2 har samlet alle adgangskravene, så du kan se, om dit karaktergennemsnit er højt nok til at direkte optage på drømmeuddannelsen.

Hele dagen sætter vi fokus på de tendenser og udviklinger, som tallene afspejler.