Fik besked om at død datter var levende

16x9

29_årige Krystle var en af de tre personer, der omkom, da to bomber eksploderede i Boston

Den 29-årige Krystle Marie Campbell var en af de tre personer, der omkom, da to bomber eksploderede ved Boston Marathon i mandags. Men i første omgang havde hendes familie fået at vide, at hun havde overlevet sine skader.

Sygehuset fortalte først forældrene, at deres datter Krystle Marie havde overlevet, men at hendes veninde, Karen Rand, var blevet dræbt. Da William og Patty Cambell fik lov til at besøge patienten, indså de, at det ikke var deres datter, der var sluppet med livet i behold.

- Jeg sagde: 'Det er ikke min datter, det er Karen. Hvor er min datter?', siger Krystle Maries mor, som satdig ikke kan forstå, at hendes datter er død.

Krystle ventede ved målområdet for at heppe på en ven, som deltog i løbet.

Hædrede dræbte i park nær otteårigs hjem
Indbyggerne i Boston hædrede i går aftes de tre mennesker, som blev dræbt ved ekplosionerne. Over tusinde mennesker samlede sig i en park nær det sted, hvor den dræbte otteårige Mirtin Richard boede.

Med levende lys viste deltagerne sin respekt for de tre dræbte, som udover Krystle og den otteårige Martin også tælkler en kinesisk statsborger, som studerede i USA.