Drab på børn: Mona-sagen

16x9

Torsdag den 20. august 1964 forsvandt den syvårige Mona. En måned efter henvender en mand sig til politiet

Torsdag den 20. august 1964 forsvandt den syvårige Mona sporløst på vej til skole

Af Sofie Sparre

Kort før sin forsvinden havde den syvårige Mona vinket farvel til sin mor for at cykle den korte vej til skolebussen. Mona var i god tid, men nåede aldrig frem til bussen.

Med tilbage i bussen var tre børn, der havde været i skole om formiddagen. Alle tre børn lagde mærke til Monas cykel, som stod parkeret ved et buskads på cykelstien. Pigen stoppede for at kalde på Mona, mens de to drenge cyklede hjem og fortalte til deres forældre, at Mona ikke var mødt frem ved bussen, men at de havde set hendes cykel på vejen.

Drengenes forældre fandt det mærkeligt og tog straks til stedet, hvor de fandt cyklen. Da en hurtig gennemgang af området ikke gav ikke resultat, blev Monas forældre og lærerinde tilkaldt.

Efter tre timer var Mona stadig ikke dukket op, og politiet blev alarmeret. Politiet var hurtigt på stedet og en mere grundig eftersøgning blev sat i værk. Skovområdet blev finkæmmet, og den nærliggende Hvidkilde sø blev undersøgt, men der var stadig ingen spor af den lille pige.

900 mand på jagt efter Mona
Næste dag blev eftersøgningen genoptaget. Denne gang deltog også hundepatruljer og en helikopter gennemsøgte området fra luften. Men heller ikke på andendagen havde man held til at finde spor efter Mona.

Interessen for at hjælpe fra lokalbefolkningen var stor, og lørdag den 22. august - tre dage efter Monas forsvinden - var eftersøgningsholdet oppe på omkring 900 mand. Men Mona var og blev forsvundet, og det eneste positive politiet fik ud af efterforskningen var, at man med ret stor sikkerhed kunne sige, at Mona ikke var i området.

Politiet fortsatte med at afhøre alle, der havde været i kontakt med Mona i dagene op til hendes forsvinden. Efterhånden kunne politiet stykke dagen for Monas forsvinden sammen. Både Monas mor og de to drenge, der fandt Monas cykel i buskadset, havde lige omkring Monas forsvinden set en lys bil køre på vejen med høj fart. På baggrund af en række beregninger skønnede politiet, at bilens fører meget vel kunne være indblandet i Monas forsvinden. Længere kom man imidlertid ikke. Selv om bilens fører blev efterlyst og området finkæmmet for lyse biler, svarende til moren og drengenes forklaringer, henvendte den ukendte bilist sig ikke.

Monas lig dukker op
Efter godt en måneds tid, den 25. september, hvor der stadig ikke var fundet spor efter Mona, henvendte en mand sig til politiet. Han fortalte, at han havde set en bylt af mistænkelig art ligge og flyde i vandoverfalden på i en nærliggende mindre sø. Politiet rykkede straks ud til Nørresø, som lå cirka 20 kilometer fra det sted, hvor Monas cykel var blevet fundet. Her stod det hurtigt klart for politiet, at bylten, der lå i en papirsæk, var et barnelig. Den uåbnede sæk blev sendt til Odense, hvor det blev fastslået, at barneliget var den syvårige Mona.

Obduktionen vanskeliggjordes af ligets lange ophold i vandet, men røntgenundersøgelser klargjorde, at Mona højst sandsynlig var blevet kvalt. Desuden stod det klart for politiet, at der var sket en sædelighedsforbrydelse. Også de to papirsække, som Monas lig var pakket ind i, blev undersøgt grundigt, og det var netop disse sække, som førte politiet på sporet af Monas morder.

38-årig under mistanke
Det vidste sig hurtigt, at sækkene var produceret i 27.000 eksemplarer. Ved hjælp af et grundigt efterforskningsarbejde fik politiet samlet hovedinteressen om 50 sække, der var blevet leveret til brugsforeningen i Ulbølle, en landsby en halv snes kilometer fra Hvidkilde. Brugsforeningen havde blandt andet solgt ti sække til en lokal 38-årig mand, som allerede tidligt i eftersøgningen havde været under mistanke, fordi han tidligere havde været mistænkt for sædelighedsforbrydelser.

Den 38-åriges forklaringer afprøvedes, men kunne kun i et vist omfang verificeres, og han kunne ikke på tilfredsstillende vis gøre rede for, hvad han havde gjort af de sække, der manglede hos ham. I området omkring Monas lig blev der også fundet en frotteklud, som svarede til noget stof, som manden havde i sit hjem. Sammenholdt med mistankerne om tidligere sædelighedsforbrydelser strammedes nettet om manden, som nu blev anholdt.

Livstidsdom for mordet på Mona
Statsadvokaten rejste på baggrund af det indsamlede materiale tiltale mod den 38-årige ved et nævningeting. Sagen blev behandlet i oktober året efter Monas forsvinden, og nævningene idømte den 38-årige en livstidsdom for mordet på Mona.

Sagen er senere forsøgt genoptaget to gange med begrundelse i ordlyden i de tekniske erklæringer over de tekniske undersøgelser af frottekluden. Kluden har derfor været sendt til yderligere tekniske undersøgelser i Frankrig. Der fremkom dog ikke noget, der kunne give anledning til en genoptagelse af sagen.

Kilde: Politikommisær R. Munk-Petersen. Danske Kriminalsager 1, Dansk Politi Idræts Forlag