Skandale vokser: Forsinkelse sender milliardgevinst til it-kæmpe

Flere systemer fra landets største it-selskab, KMD, er voldsomt forsinkede. Det giver selskabet en ekstraindtægt i milliardklassen.

Ekstraregningen til skatteyderne for en omfattende forsinkelse af nye it-systemer til kommunerne og ATP er på mindst 1,2 milliarder kroner.

Det viser en kortlægning foretaget af TV 2 Business på baggrund af tal fra ATP, en analyse fra det kommunale it-fællesskab KOMBIT, EU's udbudsdatabase TED og en række branchekilder.

En stor del af den enorme ekstraregning skyldes, at it-selskabet KMD ikke har leveret på et system til udbetaling af folke- og førtidspension, der skal bruges af ATP.

Går glip af enorme prisfald

Men langt størstedelen af regningen skyldes en forsinkelse på mindst 11 måneder af såkaldte støttesystemer, som skal sørge for, at en række nye, meget billigere systemer kan sættes i drift.

Indtil pensionssystemet og støttesystemerne er klar, skal KMD have betaling for de eksisterende aftaler, som i nogle tilfælde er ti gange dyrere, end de nye.

Dermed forvrider det hele ideen med monopolbruddet, og sætter KMD som en privat virksomhed i en særdeles lukrativ situation ved så at sige at malke kommunerne

Pernille Kræmmergaard, professor i it-ledelse, Aalborg Universitet

KMD har ingen kommentarer, men ATP og KOMBIT udtrykker stor utilfredshed.

Utilfredshed hos de involverede

De vil ikke stille op til interview om sagen, men koncerndirektør Lilian Mogensen fra ATP udtaler i en mail.

- Vi kan bekræfte, at forsinkelsen af pensionssystemet er forbundet med betydelige ekstraudgifter, og det ser vi på med stor alvor. Efter ATP’s opfattelse er KMD hovedansvarlig for forsinkelsen, siger hun og fortsætter:

- Vi mener, at KMD skal tage ansvaret på sig, og derfor har vi lige nu en kritisk, konstruktiv dialog med KMD i forhold den kontrakt, der er indgået. Jeg ønsker ikke at uddybe yderligere af hensyn til vores aktuelle forretningsmæssige dialog med KMD.

Også hos KOMBIT er der utilfredshed. Her fortæller kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard, at selskabet er dialog med KMD om problemerne.

- Vi er naturligvis meget opmærksomme på det ekstra års meromsætning, som KMD desværre opnår ved deres forsinkelsen af Støttesystemerne. Derfor har vi naturligvis et skarpt fokus på at få KMD til at levere Støttesystemerne rettidigt i henhold til KMD’s egen afvigelsesplan, skriver kommunikationschefen i en mail.

Ballade efter kommunerne solgte ud

Konflikten mellem KMD, der tidligere hed Kommunedata, og selskabets tidligere ejere i landets 98 kommuner er sket i årene efter, at KMD blev privatiseret.

VK-regeringen besluttede i midten af 00'erne at KMD skulle sælges, og det skete i 2008, hvor kapitalfonden EQT fra Sverige og ATP overtog landets største it-selskab for 2 milliarder.

KMD blev siden solgt videre til kapitalfonden Advent og Sampension, der lagde 5,5 milliarder for KMD i 2012.

Brød monopol

I årene efter salget havde KMD stadig monopol på en lang it-opgaver i kommunerne, men i 2013 – fem år efter salget – valgte kommunerne at bryde it-selskabets lukrative monopol og i stedet sende it-opgaverne i udbud, så andre end KMD kunne byde ind.

Udover meget lavere priser til kommunerne og ATP betød udbuddet, at KMD mistede størstedelen af de opgaver, de havde tjent milliarder på over årene. 

I stedet kom konkurrenter som NNIT, Netcompany, EG og IBM til fadet med markant lavere priser it-systemerne.

Over 80 millioner hver måned

Selvom KMD mistede flere kontrakter, vandt it-kæmpen de vigtige støttesystemer, der danner fundamentet for, at monopolbruddet kan blive gennemført.

Indtil støttesysterme er klar, kan konkurrenternes nye, billigere systemer ikke sættes i drift. 

Dermed inkasserer KMD hver måned de høje priser for de gamle støttesyster og alle de andre systemer, der venter på at blive udfaset.

Malker kommunerne

Netop den situation er dybt problematisk, mener professor Pernille Kræmmergaard fra Aalborg Universitet.

Hun kalder det 'åbenlyst', at KMD har haft et meget stort incitament til at vinde udbuddet på støttesystemerne til en lav pris.

- Så kan de nu sidde og orkestrere, hvornår de andre leverandører kan komme til, og kommunerne er i mellemtiden nødt betale for de monopolistiske systemer, skriver Pernille Kræmmergaard i en mail til TV 2. 

- Dermed forvrider det hele ideen med monopolbruddet, og sætter KMD som en privat virksomhed i en særdeles lukrativ situation ved så at sige 'at malke kommunerne', fortsætter hun.