Endnu en it-brøler koster kommunerne over en halv milliard: It-kæmpe scorer kassen

Kommunerne og it-selskabet KMD er lodret uenige om skylden for en ny forsinkelse, der kommer til at koste skatteyderne meget dyrt.

Endnu en massiv forsinkelse af et it-system fra KMD koster nu kommunerne over en halv milliard kroner i ekstra betaling til netop KMD, landets største it-selskab.

Den nye ekstraregning til kommunerne på over en halv milliard skal lægges oveni de mere end 340 millioner kroner, som TV 2 forleden kunne fortælle, at kommunerne står til at betale KMD for en 15 måneders forsinkelse af systemet Social Pension til udbetaling af folke- og førtidspension.

Nu er den så gal igen, og denne gang er det de meget vigtige såkaldte støttesystemer, som KMD, skal levere til kommunerne, der nu står til at blive mindst 11 måneder forsinket.

Det omfattende system skal erstatte et eksisterende system, som KMD har fået over 300 millioner kroner for at opretholde. Forsinkelsen er ikke overraskende, siger Kim Normann Andersen, professor ved Copenhagen Business School. Se klippet her:

Det viser et brev fra det kommunale it-fællesskab KOMBIT, der blev sendt til landets kommunaldirektører mandag i denne uge

Støttesystemerne er afgørende, fordi de er nødvendige for at sikre afløsningen af KMD’s gamle monopolsystemer til nye, markant billigere it-løsninger på områder til udbetaling af boligstøtte, børnepenge, kontanthjælp og barsel.

KL-direktør; Meget utilfredsstillende

Ifølge TV 2 Business’ oplysninger koster den nye forsinkelse kommunerne over en halv milliard kroner over de foreløbig 11 måneder, fordi kommunerne er tvunget til at fortsætte med at bruge de gamle systemer fra KMD, der er meget dyrere.

Ekstraregningen til KMD på over en halv milliard skal altså lægges oveni de 340 millioner kroner, som KMD i forvejen står til at få ud af forsinkelsen af it-systemet Social Pension – som KMD selv er 15 måneder forsinket med.

Udsigten til en ekstraregning til KMD på op mod en millirad vækker vrede i Kommunernes Landsforening, KL.

- De øvrige nye løsninger, som skal erstatte KMD’s gamle løsninger, kan ikke sættes i drift, før støttesystemerne er klar. Derfor er det meget utilfredsstillende, at den endelige leverance af støttesystemerne er væsentligt forsinket, og det koster kommunerne mange penge hver måned, siger adm. direktør Kristian Wendelboe i en skriftlig kommentar.

Mandag i denne uge sagde KL-formand Martin Damm (V), at kommunerne ikke skal betale for de forsinkelser, som KMD tjener stort på. I dag siger direktør Wendelboe.

- Det er selvfølgelig en meget vigtig sag for KL, og vi overvejer nu vores position og juridiske muligheder grundigt, siger han.

Kommunikationsdirektør afviser ansvar for 11 måneder

KMD med adm. direktør Eva Berneke i spidsen vil ikke stille op til interview om sagen, men kommunikationsdirektør Morten Langager afviser i en mail, at KMD er skyld i forsinkelsen på 11 måneder.

Han erkender, at KMD er skyld i de første fire måneder af forsinkelsen, men placerer ansvaret for den nye, markante forsinkelse på det kommunale it-fællesskab KOMBIT, der håndterer bruddet med KMD’s monopol på en lang række it-opgaver.

- KMD skal være de første til at beklage de forsinkelser, som vi selv er skyld i, men vi har ingen intentioner om at påtage os ansvaret for den samlede korrigerede tidsplan for leveringen af støttesystemerne. Det er KOMBIT, der har det samlede ansvar for projektet, skriver Morten Langager.

Kommune-selskab afviser KMD

At KOMBIT selv skulle være skyld i, at KMD er forsinket med et system, som KMD tjener over en halv milliard på at forsinke, afvises pure af kommunikationschef Mikkel Tang Hedegard.

- Som indkøber på vegne af landets kommuner er det for mig overraskende, at KMD overfor TV2 fortæller, at de ingen intentioner har om at påtage sig ansvaret for deres egen afvigelsesplan. En afvigelsesplan som viser en forsinkelse af Støttesystemerne på 11 måneder – en forsinkelse, som indiskutabelt er KMD’s ansvar, skriver han i en mail til TV 2.

KMD, der tidligere hed KommuneData, blev solgt af kommunerne i 2008 til kapitalfonden EQT fra Sverige og ATP for 2 milliarder.

It-kæmpen blev i 2012 solgt videre til kapitalfonden Advent og Sampension, der lagde 5,5 milliarder for KMD.

Solgte til kapitalfonde og brød monopol

Under årene med kommunalt ejerskab havde KMD monopol på en lang række it-opgaver til netop kommunerne. Det monopol besluttede kommunerne at bryde i 2013, fem år efter kapitalfondene havde overtaget.

Kontrakter, som kommunerne årligt betalte over 1 milliard kroner for til KMD, blev derfor sendt i udbud. Det endte med, at KMD tabte langt størstedelen af opgaverne, mens konkurrenter som NNIT, Netcompany, EG og IBM kom ind som nye leverandører med markant lavere priser.

Forsinkelsen af de såkaldte Støttesystemer er særlig problematisk, fordi det blokerer for, at konkurrenterne kan tage over fra KMD, og at kommunerne dermed kan slippe meget billigere.

Flere sager tynger

Udover problemerne med kommunerne og ATP har Skatteministeriet i efteråret stævnet KMD for 692 millioner på grund af det skandaleramte inddrivelsessystem EFI, der har kostet skatteyderne milliarder.

Endelig er også det såkaldte Grunddataprogram, som KMD skal levere til Digitaliseringsstyrelsen, foreløbig forsinket et år.

Her er otte af de store offentlige it-skandaler, vi har set siden 2000:

Amanda, Arbejsmarkedsstyrelsen

Skrottet i 2008.
Pris: 1 milliard kroner.

Civilstraffe. Domstolsstyrelsens it-system

Skrottet i 2008.
Pris: mindst 80 millioner kroner.

Polsag. Politiets sagsbehandlingssystem

Kørt i pilotdrift i Bornholms Politi, men det viste sig ikke at fungere ordentligt.
Skrottet i 2012.
Pris: Ca. en halv milliard kroner.

PROASK. Arbejdsskadestyrelsens it-system

Skrottet i 2014.
Pris: 164 millioner kroner.

DeMars. Forsvarets centrale IT-system

Stærkt forsinket.
Sat i drift i 2004.
Budget overskredet med minimum 400 millioner kroner.

Digital tinglysning. Bestilt af Domstolsstyrelsen

Forsinket 1,5 år.
Indført 2009 med store vanskeligheder.
Budget overskredet med 266 millioner kroner.

EFI. Skats inddrivelsessystem

Forsinket 6 år.
Indført 2013 med store startvanskeligheder.
Prisen for det endelige system er fortrolig. Sidste gang prisen var offentlig, lød den på 292 mio kroner.

Daccis. Forsvarets it-system

Skrottet i 2008. Pris: 410 mio. kr. Leverandøren, svenske SAAB, blev dog dømt til at betale en erstatning til Forsvaret på i alt 200 millioner i 2013