Fejlskøn bringer Danmark i top ti: Her er verdens rigeste lande

16x9
Danmark er nu rigere end både Sverige og Tyskland. Foto: Kasper Palsnov / Scanpix Denmark

Reviderede tal fra Danmarks Statistik viser, at vi er rigere end hidtil troet. Det betyder også, at vi nu overhaler vores nordiske naboer.

Den økonomiske vækst i Danmark har været vældig undervurderet.

Det viser dagens opjustering i bnp-tallet fra Danmarks Statistik, der fortæller, at Danmark reelt er meget rigere end hidtil antaget.

Både bnp-væksten i 2013, 2014 og 2015 er blevet opjusteret, og det betyder, at Danmark også trækker fra i forhold til sine nordiske naboer.

Den danske bnp overhaler nu både Sverige og Tyskland efter dagens nyhed.

Alene i 2015 havde man undervurderet den danske bnp med hele 41,2 milliarder kroner.

Se begrundelsen på, hvorfor Danmarks Statistik lige pludselig fremlægger nye tal, der viser, at Danmark er rigere end hidtil troet på TV 2 Business her:

Overhaler nabolande

Dermed placerer Danmark sig nu i top ti over de lande med størst bnp per indbygger - før lå vi på en 11. plads.

- Danmark er rykket tre pladser frem til en 8. plads og dermed har vi overhalet både Sverige og Tyskland, skriver Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en analyse.

Foran Danmark ligger lande som Irland, Norge og USA.

Velstanden rykker frem

Også når man kigger på den danske velstand - det såkaldte bruttonationalindkomst (som viser den samlede indkomst, der er til rådighed) - så har danskerne reelt 10.300 kroner mere på hånden end hidtil troet.

Derfor rykker Danmark nu også op på en femteplads over de rigeste lande i OECD.

Bruttonationalindkomst per indbygger i løbende priser (2014)
Bruttonationalindkomst per indbygger i løbende priser (2014) Foto: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd / Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

På førstepladsen ligger Norge her med cirka 370.000 kroner til rådighed per indbygger i 2014, mens vi i Danmark havde cirka 260.000 kroner til rådighed per indbygger i 2014. Der findes ikke tal for de fleste af landene i 2015 endnu.

Verdens ti rigeste lande

Norge

Luxembourg

Schweiz

U.S.A.

Danmark

Holland

Østrig

Tyskland

Sverige

Australien