Forfatter i kamp for mere feminisme i erhvervslivet

Machokulturen i erhvervslivet hører fortiden til, mener forfatter, der oplister syv spilleregler for fremtidens succesfulde virksomheder.

Virksomheder verden over er nødsaget til at skrue op for de feminine værdier, hvis de ønsker en succesrig fremtid.

Sådan lyder budskabet i en ny bog fra Kirsten Stendevad med titlen 'Fremtiden er feminin'.

Én af Stendevads konklusioner er, at mange succesrige kvinder stopper på vejen mod toppen på grund af, at kulturen, sproget og strukturerne i de fleste virksomheder er formet efter maskuline værdier.

Det får mange kvinder til at stige af, og det er et enormt spild af ressourcer, lyder det.

- Det er et spørgsmål om, hvad vi belønner og anerkender, hvad er det vi får folk til at komme frem på. Er det kun aggression, eller er det også relation, siger Kirsten Stendevad til TV 2.

- Vi skal være bedre til at tænke i helheder og bruge vores fulde jeg. Det gælder både mænd og kvinder. I det øjeblik at vi er opmærksomme på det, kan der komme flere kvindelige ledere, men også en anden type mandlige ledere. For det er jo også mange mænd, der ikke har den klassiske machostil, der traditionelt har fået mænd frem.

Se hele interviewet med Kirsten Stendevad, der i øvrigt er søster til den afgående ATP-direktør Carsten Stendevad, på TV 2 Business her: