Investeringsøkonom: Investorer bør gennemgå KMD-prospekt med tættekam

KMD står til at blive den næste børsbaby herhjemme. Men inden investorerne sætter penge i selskabet, skal de tænke sig godt om, lyder det fra ekspert.

Når landets største it-selskab, børskandidaten KMD, om kort tid udfaser en lang stribe meget lukrative IT-systemer i kommunerne, vil det gå hårdt ud over indtjeningen. 

Og det er noget, man skal holde godt øje med, hvis man går og overvejer, om en del af sparepengene skal sættes i KMD, lyder opfordirnger fra Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

- Det er da i høj grad noget, som man skal være opmærksom på, og som investorerne skal huske at minde emmissionskonsortiet om, når de lægger deres børsprospekt frem. Sandsynligvis i 2017, siger Per Hansen til TV 2 BUSINESS.

Spil med åbne kort

Han opfordrer ledelsen i KMD til at spille med åbne kort frem mod en eventuel børsnotering.

- Her er det meget vigtigt og afgørende, at man er meget transparent - altså at man lægger frem,hvordan man vil kompensere for det her bortfald af indtjening. Hvordan man ser fremtiden uden de her monopoliserede tilstande, suiger han.

Nets spøger

Han henviser også til, at investorernes kritiske sans over for KMD vl være esktra skærpet, da det højst sandsynligt bliver første børsnotering efter Nets. Her har det langt fra været en gylden forretning at være med fra start. Aktien blev introduceret i kurs 150 og er siden faldet til kurs 128.

- Jeg tror da, at investorerne vil kræve en ganske pæn og god dokumentation for, at det her ikke bliver et Nets 2.0, hvor man ser aktiekursen bare falder ned igennem gulvet som smør, der smelter, siger han.

Der har i år været tre børsnoteringer, Scandinavian Tobacco Group, Dong og senest Nets. Det kommer efter flere år med meget begrænset aktivitet. Efter at skandaleselskabet OW Bunker efetr kun et halvt år på børsen måtte dreje nøglen om og dermed efterlade investorerne med enorme tab, fulgt en længere børstørke.