Jubel blandt diabetikere: Verdens første kunstige bugspytkirtel er godkendt

16x9
Med MiniMed 670G behøver type 1-diabetikere ikke længere bruge dag og nat at bekymre sig om deres blodsukkerniveau. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Den seneste nyhed fra den amerikanske sundhedsmyndighed FDA. Kan ændre livet for mennesker verden over.

Efter at type 1-diabetikere i årtier har hørt rygter om, at forskere 'lige om lidt' ville være klar med selvregulerende systemer til dosering af insulin, er det netop blevet en realitet, skriver Ingeniøren.

Det amerikanske firma Medtronic har nu fået godkendt sit produkt MiniMed 670G, som er et såkaldt lukket system - også kaldet en kunstig bugspytkirtel. Og i foråret 2017 kommer det på markedet i USA. 

- Det er et fantastisk fremskridt for diabetikere, og jeg har svært ved at få armene ned, siger Ian Jørgensen fra firmaet Line Healthcare Design (LHD), der samarbejder med danske læger og - som andre teknisk kyndige personer i diabetiker-miljøet - har bygget sit eget lukkede system til sig selv. 

Fakta om hybridsystemet

MiniMed 670G er et lukket, selvregulerende system til behandling af type 1-diabetes - en såkaldt kunstig bugspytkirtel, fordi den giver insulin til en type 1-diabetiker, hvis bugspytkirtel ikke længere selv producerer hormonet.

Systemet er i stand til at holde et grundlæggende stabilt blodsukkerniveau, men brugeren skal informere om fysisk aktivitet og indtag af mad.

Lavede eget insulin system 

Ian Jørgensen er en af de personer verden over, der ikke gad vente længere på forskere og medicinalvirksomheder og i stedet begyndte at eksperimentere med sine egne systemer. Folk som ham udgør en bevægelse, der benytter hashtags som #WeAreNotWaiting eller navne som Nightscout, fortæller Ingeniøren.

Men selvbyggernes systemer kræver en høj teknisk indsigt og er ikke tilgængelige for den almene borger. 

- Den store fordel ved Medtronic-systemet er jo, at det nu kan bruges af almindelige mennesker, fordi alt er tænkt sammen, og det er nemt at betjene, siger Ian Jørgensen, hvis makker i LHD, Sara Krugman, har været testperson på MiniMed 670G og er positivt overrasket. 

Øverst på ønskelisten hos forældre til syge børn 

I diabetiker-miljøet er der også udbredt jubel, og verdens største forskningsfond for type 1-diabetes, JDRF - der i Danmark går under navnet Børnediabetesfonden - går så vidt, at de sammenligner nyheden med opsendelsen af astronaut John Glenn i kredsløb om Jorden i 1962. 

JDRF har siden 2006 presset på for at få skabt et samarbejde med netop FDA om udviklingen af en kunstig bugspytkirtel og dannede dengang det såkaldte Artificial Pancreas Consortium bestående af bl.a. forskere og producenter af diabetesudstyr. 

Med MiniMed 670G behøver type 1-diabetikere ikke længere bruge dag og nat at bekymre sig om deres blodsukkerniveau. Det er ellers ofte nødvendigt, for lider man af type 1-diabetes, så slår kroppens immunforsvar alle insulinproducerende celler ihjel, og insulin skal indsprøjtes i den helt rette dosis med få timers mellemrum for at undgå akut død, ødelagt syn, nyresvigt og amputationer. 

Diabetikeren skal stadig give systemet information

I dag er især børn med type 1-diabetes og deres forældre under et stort pres, fordi de ofte er nødt til at stille vækkeuret flere gange om natten for at stå søvndrukne ud af deres seng og aflæse, beregne og dosere insulin på et ofte modvilligt barn. Og så er der forældrenes værste mareridt; børnefødselsdage, hvor blodsukkerkurverne efter pølsehorn, ispinde og kager risikerer at ligne rutsjebanen i Tivoli. 

MiniMed 670 G styrer blodsukkeret automatisk. En CGM-sensor (Continuous Glucose Monitor) måler blodsukkerniveauet hvert femte minut, og en algoritme i insulinpumpen bruger informationen til at beregne, hvor meget insulin der skal indsprøjtes gennem den slange, der hele tiden er forbundet til kroppen. Der er dog altid et men: 

Diabetikeren skal stadig give systemet information om, hvor meget han/hun har tænkt sig at spise, omregne kulhydrater til behovet for ekstra insulin - såkaldt bolus - og taste det ind i systemet.

Men ifølge Ian Jørgensen er det svært at forestille sig noget system i fremtiden, hvor dét helt kan undgås:

- Det vil altid give bedre blodsukkerniveauer, hvis du indtaster bolus-værdier. Det tror jeg ikke, vi kommer uden om, hvis man vil have de bedst mulige kurver, siger han til Ingeniøren. 

Dansk forælder er skeptisk, men spændt 

En af de danskere, der også har type 1-diabetes helt tæt på livet, er Nils Sommersel fra Tårnby, hvis otteårige søn, Linus, har sygdommen.

Han ville med sikkerhed sige ja tak til et tilbud om at få et selvregulerende system til Linus, hvis regionen tilbød ham det. Men ifølge FDA vil en godkendelse uden for USA først ske tidligst i midten af 2017, og ligesom andre forældre til diabetikere er Nils Sommersel lidt for vant til overoptimistiske toner.

- Lad os nu vente og se. Der kan ske meget inden 2017. Mine arme er ikke helt oppe endnu, men hvis hospitalet tilbyder os det, så kommer armene helt i vejret, siger Nils Sommersel. 

Indtil videre er MiniMed 670 G officielt forbeholdt personer på 14 år eller over, men Medtronic er i gang med forsøg på 7- til 13-årige og skal i gang med studier på børn helt ned til 2 år. 

Usædvanligt hurtig godkendelse

Nils Sommersel er selv en del af Nightscout-bevægelsen og var med til at tage de første selvopfundne systemer, hvor forældre kunne få sendt data om børnenes blodsukkerniveauer til deres smartphone, i brug. 

Kort efter, at Nightscout-folkene fik udviklet deres system, lancerede Medtronic sin egen løsning. Og sådan har historien gentaget sig flere gange. Efter at flere selvudviklere havde vist egne selvregulerende systemer, blev verdens første algoritme godkendt i USA i 2015, og en måned efter blev den købt af Medtronic.

- Jeg er overbevist om, at de mange bevægelser som Nightscout har haft stor betydning for, at vi nu ser den her godkendelse i USA. FDA har jo været kendt for at være langsomme på det her område, men de seneste år har vi set masser af samarbejde fra deres side. Og det er en stor overraskelse, at godkendelsen er kommet så hurtigt, siger Ian Jørgensen. 

Godkendelsen fra FDA kom kun 103 dage efter, at Medtronic havde indsendt sin ansøgning, der omfattede tusindvis af dokumenter. Det var ventet, at der ville gå yderligere syv måneder, før FDA ville behandle ansøgningen.