Chr. Hansen køber finsk produkt for en halv milliard kroner

Den danske ingredienskoncern Chr. Hansen investerer stort millionbeløb i finsk produkt.

Den danske virksomhed Chr. Hansen, der fremstiller fødevareingredienser, køber rettighederne til et finsk produkt under navnet LGG for en halv milliard kroner.

Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Chr. Hansen har købt produktrettighederne af det finske selskab Valio.

- Med erhvervelsen heraf kan vi både udnytte det fulde potentiale i LGG-mærket på alle markeder for kosttilskud og modermælkserstatninger og forfølge nye muligheder inden formejeriprodukter, udtaler Cees de Jong, der er administrerende direktør i Chr. Hansen.

Fødevareingrediens til mave og tarm

LGG er en probiotisk stamme, som anvendes til fødevarer og kosttilskud. Produktet skulle angiveligt have en gavnlig indflydelse på mave- og tarmkanalen samt immunforsvaret.

Se også, hvordan Chr. Hansen klarede sig i sit sidste regnskab på TV 2 Business her:

I 2015 generede LGG en omsætning på 67 millioner kroner.

De sidste ti år har Chr. Hansen solgt LGG, men det er sket under en licensaftale med Valio. Nu overtager det danske firma altså midlet selv.

Opkøbet ændrer ikke på Chr. Hansens forventninger til året.