Succesfuld dansk iværksætter dropper sukker: - Selvdiciplin er så vigtigt

Den succesfulde danske iværksætter Mads Faurholt-Jørgensen har valgt at droppe alt med sukker i. På den måde kan han bedre levere på sit arbejde.

31-årige Mads Faurholt-Jørgen har nok at se til med 30 virksomheder og 3500 ansatte omkring i hele verden.

Derfor har han valgt at droppe alle søde sager som kager, sodavand og slik. Og det er nu fem måneder siden.

Se hele klippet hvor Mads Faurholt-Jørgensen også fortæller, hvor mange kilo han har tabt ved at droppe sukker på TV 2 Business her:

- Når jeg beslutter mig for noget, er det meget sort/hvidt. Det vil sige, at enten gør jeg det, eller også gør jeg det ikke. Hvis jeg gør det, så er jeg all in, fortæller Mads Faurholt-Jørgensen i tv-magasinet "Faurholts Iværksætterverden" på TV 2 Business.

- Selvdiciplin er bare så fucking vigtigt, fortsætter han.

Bedre til at levere ting til tiden

Og netop det med at gå "all in" er noget, han gerne vil opfordre andre iværksættere til.

- Det er rigtig svært, men jeg får den overbevisning om, at at jeg gør de ting, som jeg sætter mig for. Det betyder også, at jeg bliver bedre til at sige ja og nej til andre ting. Jeg bliver bedre til at holde mit ord, jeg bliver bedre til at levere ting til tiden, jeg bliver bedre til at komme ud og motionere, siger Mads Faurholt-Jørgensen.

Jeg bliver bedre til at holde mit ord, jeg bliver bedre til at levere ting til tiden, jeg bliver bedre til at komme ud og motionere

Mads Faurholt-Jørgensen, serieiværksætter

I Danmark står han blandt andet bag virksomheden Samlino, der sammenligner bank-, forsikrings- og teleprodukter med hinanden. Men også i Asien har serieiværksætteren nok at se til, og det bliver ofte til 40 timer i en flyver om ugen.

Bedre humør

Mads Faurholt-Jørgensen droppede derfor sodavand for et år siden, og for fem måneder siden blev resten af de søde sager også smidt ud.

- Mit humør kan gå op og ned afhængigt af, hvordan det går på kontoret og afhængigt af, hvor meget jeg har sovet. Som i den her uge, hvor jeg har sovet tre timer i gennemsnit, der er mit humør meget meget bedre nu, end det ville have været før i tiden, hvor jeg virkelig kunne svinge op og ned afhængig af, om jeg lige havde fået noget sukker, fortæller han.

Se her den første udgave af Faurholts Iværksætterverden. Her coacher Mads Faurholt den unge iværksætter Mads Fibiger Rasmussen, som har stiftet virksomheden Organic Basic, der producerer og forhandler økologisk og højteknologisk undertøj og sokker: