Joe & The Juice-millionær: Vi vil være konkurrent til Princeton og Harvard

16x9
Kaspar Basse har store ambitioner og store armbevægelser. Foto: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix Denmark

Juice-kejseren Kaspar Basse har store ambitioner for sin forretning. Den skal være en ”institution” på linje med Harvard og Princeton.

Armbevægelserne er store på Kaspar Basse. Han er direktør for den verdensomspændende juice-forretning Joe & The Juice, der første gang så dagens lys i København 2002.

Men ambitionerne er endnu større end at etablere juicebarer i hele verden.

Se hele interviewet med Joe & The Juice-ejeren Kaspar Basse på TV 2 Business her:

- Vores ultimative mål er at udvikle en international dannelsinstitution på tværs af hele verden, hvor vores unge mennesker kan rejse rundt i verden og selv finansiere deres udenlandsophold.

Og hvad mener Kaspar Basse så, når han taler om en dannelsinstitution?

- VI vil måske håbe på i højere grad at blive en konkurrent til Handelshøjskolen, eller Princeton eller Harvard (meget prestigefyldt amerikanske universiteter, red.), siger Kaspar Basse.

Det er for meget, og det er meningen, at det skal være for meget.

Steen Reslev, tidligere kommunikationsdirektør i Mærsk

Institutionen skal ifølge juice-direktøren være en moderne kombination af praktik og teori, ”hvor man ikke behøver gå hjem til mor og far og bede om penge til USA i et år.”

Rekrutteringsvideo skal vise principper

Joe & The Juice har været et populært emne på de sociale medier de sidste par uger, hvor en video om en ung fyr, der vågner tidligt om morgenen og tager sin kildevand og sit skateboard og drøner ind til en juicebar.

Den er indtil videre set mere end 135.000 gange.

Det skulle eftersigende være en hvervekampagne, men det afviser Kaspar Basse.

- I stedet for at være en rekrutteringsvideo, så er det et udtryk for at give noget personlighed og vise de principper, vi går på arbejde efter, og hvor vigtigt det er at tænde på det, som man bruger næsten halvdelen af sit liv på, siger Kaspar Basse.

Kaspar Basse understreger, at han ikke har haft noget at gøre med videoens tilblivelse. Alligevel er han glad for den:

- Jeg synes egentlig, det er fedt eksekveret, og der er en række små beskeder i den, som er meget fede, og så er det gjort med et glimt i øjet.   

Har du betalt en krone for at få os til at se videoen?`

- Det tror jeg absolut ikke, siger Kasper Basse.

Det er branding

Steen Reslev, der tidligere har været kommunikationsdirektør i Mærsk afviser da også, at det er en hvervekampagne.

- Det er i virkeligheden ikke særligt banebrydende. Det er branding, siger han.

- Det er for meget, og det er meningen, at det skal være for meget, siger Steen Reslev.

Han forklarer, at det fortæller historien om, hvad Joe and The Juice er, og hvilke mennesker, der befinder sig godt på juicebaren,