Investor: Én dansk bankaktie skiller sig ud i Europa

De europæiske banker har set deres værdi styrtdykke på aktiemarkedet over det seneste år. Derfor kan der være et røverkøb at gøre.

De europæiske bankaktier reagerer generelt negativt oven på fredagens store stresstest fra den europæiske tilsynsmyndighed EBA.

Har man ejet europæiske bankaktier i det seneste år, er der en overvejende sandsynlighed for, at man har gjort sig en elendig forretning.

Se hvilke banker investeringsstrategen hellere ville have undersøgt i Europa:

Det samlede indeks over Europas største banker viser et fald på 37 procent over de seneste måneder. Og det er markant dårligere end resten af aktiemarkedet.

Spørger man Formuepleje, som har omkring 50 milliarder kroner under forvaltning, så kan det være på tide at kigge mod de udskældte aktier.

- Vi har haft rigtig meget ret i at fravælge de europæiske bankaktier hidtil, men det er klart, at prisen selvfølgelig har en betydning. Og derfor er vi begyndt at søge mere blandt de europæiske banker, siger Henrik Franck, investeringsstrateg i Formuepleje, til TV 2 Business.

Presset indtjening

I Formueplejes tilfælde er der kommet to bankaktier ind i porteføljen, som er udvalgt efter en grundig gennemgang af de europæiske banker.

Og blandt de mange banker er valget faldet på en dansk og en schweizisk aktie: Jyske Bank og Credit Suisse. Deer udvalgt efter blandt andet bankernes indtjeningsevne.

- Det er ikke længere kapitalkrav, som udfordrer bankerne men i stedet bankernes kerneforretning. Og derfor skal man passe på med at stirre sig blind på den lave pris på bankaktierne, for der er stadig store udfordringer på indtjeningen i bankerne, siger Henrik Franck.

Bankernes lobbyorganisation mener, at stresstesten bakker op om forårets store nødråb fra sektoren: