Bag om Politiets Efterretningstjeneste

16x9

I nat dukkede PET frem fra skyggen og an-holdt en grup-pe med mord-planer på blad-teg-ner. Læs mere om PET, og hvor-dan de arbejder

Af: Helle Harbo Sørensen

Iført sorte jakkesæt og slips dukker de op som neutrale skygger over alt, hvor kongefamilien kommer og går. De infiltrerer ekstremistiske miljøer og har et øre og et øje med, når nogen bliver lidt for interesserede i søgeord som 'bomber' og 'Jihad'.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har til opgave at 'forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et frit, demokratisk og sikkert samfund'.

Altså er det dem, der skal passe på os alle sammen og fjerne potentielle trusler, inden de bliver til virkelighed, så vi kan bevare vores samfund, som vi kender det.

Følger med i skyggen
PET er som regel usynlige i gadebilledet. Vi ser dem ikke i uniformer og 'reklamebiler', men når de skrider til handling og anholder otte personer som i den såkaldte 'terrorsag fra Glasvej', bliver vi mindet om, at et eller andet sted der ude følger de med.

Hvad efterretningstjenesten præcist laver, og hvordan den opererer, ved kun de indviede i efterretningstjenesten. Men de senere år, har tjenesten løftet sløret en smule for, hvad PET egentlig er for en størrelse.

Terrorisme, ekstremisme og spionage i fokus
Den første hjørnesten til PET blev lagt i slutningen af 1920'erne, da Københavns opdagelsespoliti oprettede landets første efterretningsafdeling. I starten opererede afdelingen kun i hovedstaden, men i tidens løb er tjenesten blevet landsdækkende. Den har flere gange skiftet form frem til 1958, hvor PET fik sit nuværende navn og blev lagt ind under Rigspolitichefen med direkte referat til justitsministeren i stort set den form, som den har i dag.

PET's hovedopgaver kan overordnet beskrives som kontraspionage, kontraterrorisme og kontraekstremisme. Overskrifterne dækker over opgaver som aflytninger, skygning og infiltrering af særlige miljøer.

Derudover har efterretningstjenesten også opgaver som efterforskning og personbeskyttelse af for eksempel kongehuset og politikere. Det kan du læse mere om ved at klikke på de forskellige links i boksen til højre.

Fra spioner til terrorister
Hvor det under den kolde krig var kontraspionage med afsløring af spioner fra Østblokken, der var i centrum, står kontraterrorisme i dag øverst på dagsordnen.

Modsat politiet arbejder PET først og fremmest forebyggende og med at indsamle oplysninger, så de kan komme med risikoanalyser i forhold til sikkerheden i Danmark og en vurdering af, hvem der skal holdes øje med, og hvor der skal sættes ind med en forebyggende indsats.

Fra forebyggelse til straffesager
Derfor har det hidtil været sådan, at kun en lille del af PET's arbejde munder ud i straffesager, og derfor har befolkningen også kun sjældent fået indblik i de sager, som PET er involveret i. Men med den nye terrorlovgivning er PET's arbejde blevet ændret, så tjenestens efterforskning i højere grad skal kunne bruges i straffesager.

Det har vi set eksempler på under terrorsagen fra Glostrup og sagen fra Glasvej, hvor det er PET's arbejde, som danner grundlaget for straffesagerne.

Det er ikke PET, der bestemmer, hvilke beredskabsmæssige tiltag de forskellige myndigheder skal tage, men PET kommer med anbefalinger ud fra deres arbejde. Ud fra de beslutninger, som de forskellige myndigheder tager, er det så PET's rolle at koordinere indsatsen, så den bliver ensrettet.