Det danske skatteniveau styrker sammenhængskraften, mener topchefer

16x9
André Rogaczewski er direktør for Netcompany, og han er godt tilfreds med at drive virksomhed i Danmark. Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix

Topchefer er bekymrede for den stigende ulighed. Uroen deles af en ekspert og Oxfam IBIS, som bebrejder skiftende regeringer.

Danmark har gennem årtier bevist, at det er muligt at have ét af verdens mest lige samfund og samtidig have plads til initiativ, innovation og vækst.

Det mener André Rogaczewski, stifter af og direktør i C25-selskabet Netcompany.

- Selvom Danmark er et meget lille land, kan vi godt være rollemodel for andre lande, siger han.

Fundamentet for velfærden og fremgangen er den høje skat, vi betaler, lyder det videre fra André Rogaczewski. Og han er ikke alene om den holdning.

En rundspørge blandt topchefer hos landets største virksomheder, som TV 2 har foretaget, viser, at 25 ud af de 35, der har svaret, mener, at det danske skatteniveau er med til at styrke sammenhængskraften i Danmark.

Bag om rundspørgen

Der er tale om et elektronisk spørgeskema sendt ud til 80 topchefer hos landets førende virksomheder, herunder samtlige selskaber, der er børsnoteret i C25.

Af de 80 har 35 gennemført besvarelsen.

Fem har angivet, at skatteniveauet kun i lav grad er en styrke, mens fem har undladt at svare. Ingen har dog svaret, at skattetrykket ingen betydning har. I alt blev 80 topchefer bedt om at deltage.

- Hovedparten af danskerne er overordnet tilfredse med vores skatteniveau. Selvfølgelig kan man diskutere, om man skal justere den her og der, for det er jo en balancegang mellem at skabe lyst til at gøre en indsats, skabe udbud af arbejdskraft og samtidig have råd til velfærd, siger Rogaczewski.

Han mener, at det generelle skatteniveau er accepteret af danskerne.

Selskabsskattesatser i EU og Norge

Her er hvad, virksomhederne skal betale i skat i de forskellige EU-lande samt Norge. Tallene er fra 2018

Har lært at elske den danske model

Christoph Houman Ellersgaard er adjunkt ved CBS og forsker i magteliten. Han har interviewet mange erhvervsfolk og fortæller, at det billede, TV 2s rundspørge giver, stemmer godt overens med det, de fleste direktører har fortalt ham.

Hans vurdering af den store tilslutning er klar:

- De danske virksomheder har lært at operere under den danske model og ved, hvad de får igen for deres skattepenge.

- Det indebærer den berømte flexicuritymodel, som gør det nemmere at hyre og fyre folk, et efteruddannelsessystem, som giver adgang til en ret høj kvalificeret arbejdskraft, også blandt produktionsarbejdere, og til sidst men ikke mindst får man en arbejdskraft, der ikke strejker i tide og utide.

Heller ikke hos Oxfam IBIS er man i tvivl om, at høje skatter er en forudsætning for et velfærdssamfund med lav ulighed.

- Vores skattesystem har historisk været og er stadigvæk progressivt i omfordelingen af ressourcerne fra rig til fattig, siger direktør Kristian Weise.

Han mener dog, at denne rolle gradvist er ved at blive undermineret. Det vender vi tilbage til.

En unik virksomhedskultur

I en analyse fra november 2018 vurderer Oxfam IBIS, at velfærdsstaten er det vigtigste bolværk mod ulighed, og organisationen konkluderer, at det er derfor, vi i Danmark er verdensmestre i at bekæmpe ulighed.

Et lignende budskab finder man hos André Rogaczewski. Han understreger dog, at erhvervslivet og den særlige virksomhedskultur, vi har i Danmark, har lige så stor betydning for den høje grad af lighed, der er i Danmark.

- Vi skal ikke undervurdere den betydning, det har, at vi i Danmark har et land, hvor man gennem et uddannelsessystem og senere erhvervslivet har relativt lige mulighed for at få et godt liv.

Gennem sine mange rejser og forskellige jobs i udlandet er det blevet klart for André Rogaczewski, hvor unikt erhvervslivet i Danmark er.

- I Danmark går vi meget op i, at vi trækker i fælles retning, at virksomheden bliver et sted, hvor der er plads til kreativitet og produktion og samlet indsats.

- De fleste virksomheder i Danmark arbejder ud fra tesen om, at vi er et team, hvilket står i kontrast til flere andre lande, især i USA, hvor det i stedet handler rigtig meget om ”mig”. At hvis jeg ved noget, der kan hjælpe virksomheden, så går jeg ikke straks ud med det, men venter, til det er mest gavnligt for mig selv, så jeg kan få credit for det.

Advarer mod misinformation i debatten

I TV 2s rundspørge har 18 af topcheferne svaret, at de 'i nogen grad' er bekymret for, at sammenhængskraften er truet af en stigende ulighed, mens én 'i høj grad' er bekymret.

Ti svarede, at de kun var bekymret 'i lav grad', mens to af topcheferne 'slet ikke' er det.

Direktøren for Netcompany mener ikke, der er grund til at bekymre sig for, at uligheden i Danmark skulle stige uhensigtsmæssigt, men understreger samtidig, at vi selvfølgelig skal være opmærksomme på den.

Han bekymrer sig mere om, at debatten om ulighed ikke bliver for skæv og for overdrevet.

- Vi skal forholde os til fakta og ikke lade os rive med af den stemning, populisterne forsøger at piske op.

- Heldigvis må man konstatere, at hovedparten af det politiske danske landskab ikke lider af den populistiske syge, og jeg synes, danskerne er fornuftige nok til ikke at lytte til dem (populisterne, red.), lyder det fra André Rogaczewski.

Stigende ulighed vækker bekymring

Der er forskellige måder at måle ulighed på, som giver forskellige resultater. Den mest udbredte metode er ud fra Gini-koefficienten, der viser, at uligheden i Danmark er stigende.

- De senere år har vi set, at de fattigste danskere bliver fattigere, mens den rigeste procent rykker voldsomt fra. Ulighedsniveauet hos middelklassen har været relativt stabilt, siger Christoph Houman Ellersgaard.

Han tilføjer, at uligheden blandt andet er drevet af, at topdirektørerne hiver mere og mere hjem i lønningsposen.

- Carlsbergs direktør, Cees t’Hart, fik i 2018 en årlig gage på 52,5 millioner kroner eller mere end 200 gange så meget som årslønnen for en gennemsnitsmedarbejder i bryggerikoncernen.

CBS-forskeren mener derfor, at der er grund til bekymring for den stigende ulighed, fordi øget økonomisk ulighed har det med at bringe andre former for ulighed med sig.

- Det vil sige øget ulighed i hvem, der kan få adgang til den bedste kræftbehandling, øget ulighed indenfor kulturlivet, hvor kulturverdenen i højere grad vil rette sig efter dem, som har flest penge, og ikke mindst politisk ulighed, hvor den rige elite kan tilkøbe sig stor indflydelse, som man eksempelvis ser det i USA.

Det progressive skattesystem er i fare

Hos Oxfam er de også bekymret for den stigende ulighed i Danmark, som ifølge dem ikke mindst skyldes en række skattelettelser gennemført af skiftende regeringer.

- Vi har set en halvering af det antal, der betaler topskat. Vi har set en fjernelse af mellemskatten, og vi har set, at selskabsskatten er blevet så lav, at en erhvervsmand som Lars Larsen kalder den relativ lav i forhold til de mange lande, som Jysk opererer i, siger Kristian Weise.

Han efterlyser, at denne udvikling bliver taget op til diskussion blandt politikerne, og at den kommende regering opprioriterer Skat og bekæmpelsen af skattely.

- Der bliver talt meget om vores progressive skattesystem, men det er på tide, at politikerne viser det i handling og ikke kun i ord. Eksempelvis ved at fjerne de budgetbesparelser i Skat, der er planlagt fra 2020.