SAS-strejke: Her er aftalen, piloterne opsagde

16x9
Fredag brød forhandlingerne mellem SAS og deres piloter sammen. Siden har firmaet været ramt af strejke, hvilket har ført til flere tusinde aflyste flyafgange. Foto: Junge, Heiko / NTB scanpix

Piloterne i SAS opsagde sidste år deres overenskomst. TV 2 kan her fortælle om de forhold, piloterne ikke ønskede at flyve under.

Højere løn og bedre mulighed for at planlægge sin egen tid.

Det er de to ting, SAS-piloterne gentagende gange har fremhævet som de væsentligste krav til deres arbejdsgiver i de igangværende forhandlinger om en ny overenskomst. Formanden for SAS Pilot Group, René Arpe, har krævet en ”markedstilpasning” af lønnen og ”større forudsigelighed” i vagtskemaerne.

Indtil videre har konflikten ført til mere end 3000 aflyste flyafgange, hvilket har berørt mere end 325.000 passagerer. Årsagen er en overenskomst, der egentlig skulle løbe frem til foråret 2020, men som blev opsagt et år før tid.

Hvordan var forholdene i den aftale, piloterne opsagde?

TV 2 har haft mulighed for at læse dele af den overenskomst, piloterne vendte tommelfingeren ned til:

Lønnen

SAS har tidligere opgjort gennemsnitslønnen for danske piloter i selskabet til 995.000 kroner om året uden tillæg. Derudover kommer blandt andet lommepenge, når piloterne overnatter i udlandet, pension og forsikring.

Piloterne har omvendt sagt, at der bag beløbet på 995.000 kroner om året gemmer sig et stor spænd. Fordi lønskalaen blandt piloterne hos SAS er bygget op efter et løntrinssystem, der i høj grad bygger på anciennitet, vil nyansatte piloter ligge betragteligt lavere.

I overenskomsten, der blev indgået i 2017 og opsagt sidste år, fremgår det, at det nederste løntrin for styrmænd hos SAS er ensbetydende med en månedsløn på 35.245 kroner. I alt er der 28 løntrin for styrmænd i selskabet. På 10. løntrin vil månedslønnen lyde på lige knap 55.000 kroner, mens den på det sidste løntrin er lige over 80.000 kroner.

For kaptajner lyder startlønnen, der starter ved andet løntrin, derimod på godt 64.000 kroner. Løntrin ti giver en månedsløn på omkring 74.000. På 24. og sidste løntrin får kaptajnerne i SAS en månedsløn på lige knap 97.000 kroner.

I gennemsnit er hvert trin op ad lønstigen lig med en stigning på omkring tre procent.

13 procent – efter tilbagegang

Efter forhandlingerne torsdag brød sammen, er det kommet frem i Sverige, at piloterne har krævet en lønstigning på omkring 13 procent. Forligsinstitutionen i Sverige, hvor forhandlingerne først brød sammen, havde tilbudt dem omkring 2,3 procent. Det takkede piloterne nej til.

Lønkravet skal ses i lyset af en aftale fra 2012, hvor piloterne gik ti procent ned i løn og samtidig fik øget deres arbejdstid med otte procent.

Den aftale kom i hus efter flere underskudsgivende år for SAS, der reelt var på randen af konkurs. I starten af 2018 sagde den afgående SAS-bestyrelsesformand Fritz Schur til P1 Business, at luftfartsselskabet var få timer fra at gå konkurs, inden aftalen om en lønnedgang blev aftalt.

Arbejdstid

Ifølge overenskomsten må piloterne maksimalt have 900 såkaldte bloktimer per år. Bloktimerne er den tid, det tager, fra et fly forlader afgangsgaten og frem til, at det ankommer til ankomstsgaten.

Ifølge SAS’ seneste årsregnskab havde hver pilot i gennemsnit 687 bloktimer.

Af overenskomsten fremgår det desuden, at hver pilot maksimalt må have 47,5 bloktimer per syv døgn. Skal piloterne arbejde mere end det, modtager de overtidsbetaling.

I pressemeddelelsen fra starten af april, hvor René Arpe krævede større forudsigelighed i vagtskemaet, fremgår det, at piloterne kan arbejde op til syv weekender i træk. Der betales ikke tillæg for aften- eller weekendarbejde, og ifølge overenskomsten har piloterne ret til én friweekend hver måned.

Ligger friweekenden den første weekend i den ene måned og den sidste i den næste, kan piloterne altså risikere at blive vagtsat til syv weekender i træk.

En weekend strækker sig for SAS-piloter fra klokken 16 fredag eftermiddag til klokken syv mandag morgen. Al arbejde i denne periode på 63 timer vil altså medføre en arbejdsweekend, ligegyldigt om piloten er ude at flyve hele weekenden eller bare skal møde klokken seks om mandagen.

Det er et gennembrud. Ikke i forhandlingerne, men et gennembrud i, at de overhovedet kan mødes og sidde i samme rum

Ole Krohn, erhvervskommentator, TV 2

Forskellige vagtskemaer

Piloterne i SAS er delt i to grupper – ’Fast Gruppe’ og ’Variabel Gruppe’.

Det har tidligere været fremme, at fordelingen er således, at cirka 40 procent af piloterne tilhører den faste gruppe, mens de resterende 60 procent er i den variable gruppe. Af overenskomsten fremgår det, at nyansatte piloter placeres i den variable gruppe.

Formanden for SAS Pilot Group og Dansk Pilotforening, René Arpe, har flere gange sagt, at han gerne vil have en større del af piloterne over i den faste gruppe. Her flyver man efter et fast 5/4-system, der betyder, at fem arbejdsdage efterfølges af fire fridage. Et lignende system kendes fra lavprisselskaberne, har piloterne argumenteret, mens SAS omvendt siger, at man i så fald ikke kan få vagtskemaet til at hænge sammen, fordi man er nødt til at flyve, når det passer passagererne bedst.

For piloterne i den variable gruppe gælder det, at de maksimalt må arbejde fem sammenhængende dage. Derefter skal de minimum have tre sammenhængende fridage. Ifølge overenskomsten har piloterne i den variable gruppe ret til 11 fridage per måned, mens antallet er 12 for piloterne i den faste gruppe.

I alt regnes der med 183 arbejdsdage fra hver pilot per år.

Kort aftræk på vagtplan

Et andet kritikpunkt fra piloterne har været, hvornår de får deres vagtplan. Fordi den først frigives den 15. i måneden inden, er det svært at planlægge sin tid, lyder det fra piloterne.

I overenskomsten kan man læse, at piloterne har mulighed for at søge enkeltstående fridage. Enkeltstående fridage skal minimum have en udstrækning på 40 timer.

Derudover har piloterne én gang om måneden mulighed for at søge om såkaldte ’superfridage’. Disse kan dog ikke bruges på weekenddage. ’Superfridagene’ kan søges maksimalt et halvt år ude i fremtiden og skal være søgt senest den 25. to måneder, inden vagtplanen gælder. Ønsker en pilot fri i maj, skal de altså have søgt i marts. Med ’superfridage’ får piloterne øjeblikkeligt svar på, om de kan få fri den pågældende dag eller ej.

"Et gennembrud"

Efter flere dage uden møder har parterne onsdag sat sig til bordet sammen i Oslo.

Den nyhed kaldte TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn "et gennembrud", efter piloterne og SAS de seneste dage har malet sig op i et hjørne:

- Det er et gennembrud. Ikke i forhandlingerne, men et gennembrud i, at de overhovedet kan mødes og sidde i samme rum. Det var der ikke meget, der tydede på i går, sagde Ole Krohn onsdag formiddag.