I yderkommunerne må du ikke låne penge til en bolig, selvom du har råd

16x9
Det økonomiske opsving har forplantet sig på boligmarkedet, hvor priserne har nået et rekordhøjt niveau. Men ude i ydekommunerne kan man stadig ikke sælge boliger. Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix Denmark

Sammen med Finans Danmark kommer Landdistrikternes Fællesråd nu med bud på, hvordan boligmarkedet i trængte småbyer kan få et behørigt skub.

I 2018 landede prisen på et gennemsnitshus i Danmark på 1,9 millioner kroner, hvilket er ny rekord, hvis man ikke tager højde for inflationen.  

Det viser tal fra Finans Danmark.

Dermed har det danske boligmarked lagt en solid afstand til finanskrisen.

Men det gælder ikke hele landet.

Håbefulde boligejere i ydrekommunerne må ofte kigge langt efter at kunne låne til drømmeboligen. Til gengæld må samme boligejere gerne låne til en meget dyrere bolig i en større by.

Som Preben Merrild Angelo, administrerende direktør i Realmæglerne, forklarer:

- Vi kan have en kunde, som ønsker at købe i en by med måske 1000 indbyggere. Et par med god indtægt og arbejde i en større by lidt længere væk, men som har valgt at bosætte sig i den by, fordi det passede til deres behov. Og når de så går ned i banken og siger ”det hus vil vi gerne købe”, så får de at vide ”det kan I ikke, men I kan købe et meget dyrere hus, der ligger i den større by." Det frustrerer mange købere og sælgere.

Der skal være en sikkerhed

Årsagen til dette paradoks er, at der ofte er alt for stor usikkerhed om, hvorvidt en bolig i en yderkommune nogle år ude i fremtiden også vil kunne sælges igen.

Den usikkerhed bunder i, at boligsalget nogle steder i en yderkommune – som regel i de små byer – går meget trægt. Især i sammenligning med de større byer. Det betyder, at efterspørgslen på boliger er mindre i småbyerne, og derfor stiger risikoen for lånet også.

Og loven kræver, at boligen skal kunne vurderes som salgbar også på lang sigt, før et realkreditinstitut må yde et realkreditlån. 

Det forklarer Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

- Når man låner til en ejendom, er det ikke nok, at ens privatøkonomi er i orden, selvom den også skal være det, men der skal også være en sikkerhed i ejendommen.

Så lang tid tager det at sælge sin bolig i Danmark

Tallene er trukket af boligsiden.dk og gælder for februar 2019.

Når man tager et realkreditlån, er det nemlig ikke realkreditselskabet, som låner én pengene. I stedet lægger de dit lån i en bunke sammen med andre lån, som de sælger til investorer ude i markedet som obligationslån. Dermed er det investorerne - der blandt andet tæller de danske pensionskasser - som låner pengene til boligkøberen. 

Da risikoen for danske obligationslån ofte bliver betragtet som meget lav, er gevinsten for investorerne heller ikke så stor. Og det er derfor, at investorer – og lovgiverne – ser, at der skal være en stor sikkerhed i de boliger, som de køber obligationer i. Hvilket på den anden side også giver danske boligejere den meget lave rente.

Flere bosættere skal drive boligsalget op

Eftersom problemet skyldes den lave efterspørgsel på boliger, kommer Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd mandag med et udspil, som skal være med til at løse denne gordiske knude.

Udspillet handler om at skabe vækst og arbejdspladser samt give bedre forhold for familierne i de danske småbyer.

Fire forslag skal sætte gang i boligmarkedet i småbyerne

For dyre tvangsauktioner

. Foto: Anders Debel Hansen / Scanpix Denmark
Omkostninger ved tvangsauktioner af ”billige” ejendomme skal sættes ned. Som reglerne er i dag, bliver ejerne af billigere boliger ramt uforholdsmæssigt hårdt, da de får en højere regning ved tvangsauktion end dem, der sidder i en dyrere bolig.

Væk med faldefærdige huse

- Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark
Staten skal afsætte flere midler til yderkommunerne, så man kan komme nogle af de mellem 10.000 og 20.000 nedrivningsparate bygninger i Danmark til livs. En barrikaderet, faldefærdig bygning er hverken pæn at se på og kan skabe utryghed i nabolaget, hvilket er med til at få potentielle købere til at holde sig væk.

Grønnere boliger

. Foto: Sofie Mathiassen / Ritzau Scanpix
Boligjobordningen skal udvides, så den inkluderer fjernelse af bygninger med en meget ”dårlig” energiklasse. Hensigten er, at det både skal gøre det mere attraktivt at bo i landdistrikterne og skabe flere arbejdspladser.  

Lok flere til landet

. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark
Befordringsfradraget for at arbejde i yderområder skal sættes op i en periode. Dermed er håbet, at flere folk fra byen i perioden vil søge arbejde i en yderkommune og derigennem opdage fordelene ved at bo på landet, så man sidenhen flytter til den by, hvor man har fundet arbejde.

- Vi håber, at vi kan få ændret på nogle af de forhold omkring hele boligmarkedet, som gør, at flere kan få lån, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Fra realkreditselskabernes side ønsker man flere kunder i butikken, da de jo netop lever af at låne penge ud, som Ane Arnth Jensen forklarer det, og derfor ser de også en interesse i at få sat gang i en positiv udvikling i de områder af Danmark, hvor det halter lidt.   

Ejendomsmægler er kritisk

Jakob Nielsen er ejendomsmægler hos Realmæglerne i Nykøbing Falster, og han kan sagtens genkende problemet med, at folk med en fornuftig økonomi ikke kan få lov til at låne til en bolig i hans kommune.

- Det kan være den udfordring, hvor man skal have sparet et vist beløb op. I en bedre ejendom kan man nøjes med fem procents udbetaling. Hvis man køber en af de dårligere boliger, kan man godt blive stillet overfor et noget større krav.  

- Det skyldes, at man har nogle gamle regler, som man hænger meget fast i fra pengeinstitutternes side, lyder det fra Jakob Nielsen. 

Men han giver ikke meget for udspillet fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark.

- Det er mildest talt en gratis omgang. Måske endda en måde for pengeinstitutterne at spare penge på.

Han mener ikke, at tre ud af de fire forslag vil have nogen som helst effekt i Nykøbing Falster.

- Det eneste, som vil have en effekt, og som er endnu mere en gratis omgang, det er pendlerfradraget. Og det er jo ikke Finans Danmark, der på nogen måde kommer til at finansiere et øget pendlerfradrag. Men det er nok det eneste, som vi anser som gangbart i den diskussion.

Ejendomsmæglerne efterlyser i stedet noget villighed fra bankerne og realkreditselskabernes side. Især når det handler om at hjælpe førstegangskøbere, så de kan komme ind på markedet.

- Som det er nu, bruger man næsten alle undskyldninger for at sige nej tak, fortæller Jakob Nielsen.