Oxfam i skarp kritik: EU lader skattelylande slippe fri

16x9
På billedet ses Hamilton, hovedstaden på Bermuda, der tirsdag kom på EU’s sorte liste over skattelylande. Foto: Drew Angerer / Scanpix Denmark

EU udvander sine egne tiltag i bekæmpelsen af hvidvask og tilgodeser politiske venner, lyder kritikken.

Panama Papers, Paradise Papers og Luxleaks har givet verden et indblik i, hvor omfattende og global skattesvindel er blevet i det 21. århundrede.

Både storbanker, multinationale selskaber samt små- og mellemstore virksomheder er involveret. Ligesom korrupte politikere og kriminelle organisationer er afhængige af at kunne vaske deres beskidte penge hvide via skattely.

I kølvandet på disse skandaler vedtog EU i december 2017 en skattelyliste, som er opdelt i en sort og en grå liste.

Jeg vil betegne det som hykleri, at EU ikke først formår at feje for egen dør

Christian Hallum, skatteekspert hos Oxfam Ibis

På den sorte liste placerer EU alle dem, som man ud fra nogle kriterier vurderer at være lande, der fører en aktiv skattelys-politik.

Den grå liste er til de lande, som er på nippet til at komme på den sorte liste, men som EU giver en chance til at rette ind efter EU’s krav.

Fjerner notiske skattely

I alt har EU screenet 92 lande, og tirsdag skulle EU’s finansministre tage stilling til, om de ville revidere den sorte og den grå liste, som henholdsvis havde 5 og 63 lande skrevet på.   

Den sorte liste, som i forvejen bestod af Amerikansk Samoa, Guam, Trinidad og Tobago og De Amerikanske Jomfruøer, blev udvidet med ti nye lande:

Aruba, Barbados, Belize, Bermuda, Dominica, Fiji, Marshalløerne, Oman, De Forenede Arabiske Emirater og Vanuatu. 

Det oplyser EU i en pressemeddelelse

Samtidig fjerner EU Hong Kong, Panama, Isle of Man, Guernsey og Jersey fra en grå liste.

Og det bliver mødt med skarp kritik fra u-landsorganisationen Oxfam Ibis.  

- De her lande har vi gang på gang set i diverse skandaler, og de burde egentlig ryge på den sorte liste, siger Christian Hallum, skatteekspert hos Oxfam Ibis.

square to 16x9

Ifølge Oxfam fungerer disse lande grundlæggende stadig som skattely, uanset hvad de har sagt til EU.  

- Det faktum, at flere af disse lande har nul procent i selskabsskat, synes jeg, er et meget godt bevis for det, lyder det fra Christian Hallum.

Flere skattelylande vil ryge af listen

Oxfam har ud fra EU’s egne kriterier analyseret sig frem til, at Bahamas, De Britiske Jomfruøer og Caymanøerne, som organisationen også betegner som notoriske skattely, snart også vil ryge af den grå liste.

- Vi havde forventet, at de vil blive taget af listen tirsdag, men EU fastholder dem på grålisten. Det gør EU ikke, fordi de kræver yderligere ændringer fra landene, men fordi EU gerne vil forsætte dialogen med landene om, hvordan de teknisk vil implementere de lovændringer, de allerede har gennemført i 2018. 

Men ligesom med de fem lande, som tirsdag blev taget af skattelylisten, vil de ændringer, som disse øvrige tre lande har lovet at indføre, ikke ændre på deres skatteprocent.

- Så selvom der stadig er tale om de facto skattely, vil disse lande med meget stor sandsynlighed blive taget af listen i løbet af året. Og stort set det samme gør sig gældende med Bermuda, som kun er røget på den sorte liste, fordi de ikke nåede at indføre ændringerne inden EU's deadline. Men igen ændringer, der ikke ændrer ved, at de har et skattelys skattestruktur.   

Udvander listen

Interesseorganisationen mener dermed, at EU udvander hele skattelylisten, når lande, som de mener er åbenlyse skattely, får lov til at slippe fri.

Det skyldes ifølge Christian Hallum, at EU i sin vurdering af et muligt skattelyland kun ser en skatteprocent på nul eller nær nul som en indikator og ikke som en afgørende faktor for, at der er tale om et skattelyland.

- Det har været en lang, sej kamp for at få det ind som et krav, men hvorfor det møder modstand i EU-rådet, ved vi ikke. Her bliver møderne nemlig holdt bag lukkede døre, og der er en udpræget mangel på gennemsigtighed, når det kommer til debatten om, hvilke lande der skal på listen, og hvilke der ikke skal.

Samme oplevelse har Jeppe Kofod, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.

- Det er en stor lukkethed om processen, og vi kan ikke se, hvilke lande der reelt kæmper for skattelylisten, og hvem som underminerer den.  

Kriterierne er for ringe

Både Christian Hallum og Jeppe Kofod understreger, at det er konstruktivt, at EU overhovedet har vedtaget en skattelyliste. Men de to kritiske røster mener også, at der er brug for en opstramning af de kriterier, som EU vurderer ud fra.

- Der er et eller andet galt med de her kriterier, hvis et land kan slippe fra at blive stemplet som skattely ved at indføre en generel nulskat for alle, siger Christian Hallum, som påpeger, at eksempelvis Barbados har reduceret deres skattesats på nationale selskaber fra 30 procent til 5,5 procent for at undgå sortlistning af EU.

Han henviser her til, at EU ser strengt på lande, der kun har lukrative skatterabatter til udenlandske selskaber og ikke til deres egne, men hvis de bare også sætter deres nationale selskabsskat ned tilsvarende, er det helt fint med EU.

Hertil er der også en række andre problemer med EU’s vurderingskriterier, fortæller Christian Hallum.

square to 16x9

Det største problem knytter sig ifølge Oxfam til punkt to. For det er stadig meget uklart, hvad der gælder som en skadelig skattepraksis. Som det forstås i dag, bliver man primært stemplet som et skattelyland, hvis man tillader eksistensen af tomme skuffeselskaber.

Men hvis skuffeselskabet blot har et minimum af aktivitet i landet, eksempelvis har tilknyttet receptionist eller lignende, så bliver det vurderet til at være et legitimt selskab.  

U-landene betaler prisen

Konsekvenserne ved at havne på sortlisten kan være, at en række lande, virksomheder og finansielle institutioner undgår at sende investeringer ens vej. Og det kan gå hårdt udover u-landene, som har særligt hårdt brug for investeringer.

Derfor retter Oxfam også en kritik mod det tredje af EU’s vurderingskriterier, hvor lande udenfor OECD bliver opfordret til at leve op til en række minimumskrav.

Hvilket efter Christian Hallum mening er kontroversielt, da disse lande ikke selv har haft noget at skulle have sagt, da OECD’s minimumskrav blev forhandlet.

- Dermed kan de magtfulde I-lande uden videre tvinge deres reformer ned over udviklingslandene. Problemet er, at OECD’s minimumskrav har meget lidt at gøre med, om man er et skattely, og fra start af har været kritiseret af flere udviklingslande.

Hykleriske EU-lande

Punkt to er også særlig problematisk for EU. For mens EU kræver af en lang række lande verden over, at de skal leve op til deres tre kriterier, er der lande indenfor EU, som ikke gør det.

Det drejer sig ifølge Oxfam om Cypern, Irland, Luxemburg, Malta og Holland.

- Jeg vil betegne det som hykleri, at EU ikke først formår at feje for egen dør, siger Christian Hallum

Den åbenbare forskelsbehandling på landene bliver mere tydelig, når man tager i betragtning, at verdens absolut største skattely, Schweiz, ikke er blevet sortlistet. Og at EU tilsyneladende slet ikke overvejer at sætte dem på, lyder det fra Christian Hallum, og Jeppe Kofod er enig.

- Når man kigger på de lande, som glimrer ved deres fravær, så kan man i virkeligheden lave en tredje liste, som viser, hvem EU’s bedste politiske venner er, lyder det fra EU-parlamentarikeren.

Jeppe Kofod vil sammen med andre i EU kæmpe for at få strammet op for kriterierne og for mere åbenhed om, hvordan man udvælger de skattelylande, der skal på skattelylisten. 

- Men i sidste ende er det op til medlemslandene at vurdere, om listen også skal være troværdig.