Se listen: Her er varerne, der er blevet billigere - og dyrere - de seneste 17 år

16x9
Danske Bank har regnet på inflationen i Danmark for en række forskellige varekategorier mellem 2001 og 2018. Foto: Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix

Danskerne oplever dog prisstigningerne forskelligt, for det afhænger meget af, hvilke behov og forbrugsvaner den enkelte har.

En analyse fra Danske Bank viser, at priserne på en række varer er faldet markant de seneste 17 år.

Det gælder især elektronik, tøj og møbler.

Overordnet er priserne dog steget, og det er især serviceydelserne, der trækker op. Eksempelvis er det blevet dyrere at køre i taxa eller gå på restaurant.

I analysen har Danske Bank set på, hvor meget danskerne kan få for deres penge, sammenlignet med hvad de kunne få i 2001. Altså inflationen i samfundet.

Analysen bekræfter, at danskernes købekraft er steget markant i perioden, hvor inflationen ligger på 31 procent, mens lønningerne i snit er steget med 52 procent.

Kineserne har gjort det billigere

Årsagen til en del af prisfaldene finder man i udflytningen af arbejdspladser fra Vesten til de store fabrikker i Kina og andre steder i Fjernøsten, hvor lønningerne er markant billigere.

- Samtidig har vi haft en kraftig teknologisk udvikling, der har gjort, at alt, hvad der bruger strøm, stort set er faldet i pris, og nogle ting er endda faldet rigtig meget, siger Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank.

Store forskelle på madvarer

En del fødevarer er også faldet i pris. Foruden faldende produktionsomkostninger er det også blevet billigere at transportere varer, og så spiller skiftende forbrugsmønstre også ind.

Eksempelvis er prisen på bananer stort set ikke steget i pris i perioden, selvom frugtpriserne i gennemsnit er steget 21,5 procent.

- Men det er også der, hvor en butik i Danmark gerne vil vise, hvad den kan. Det første, du ser i alle butikker i Danmark, er en frisk grøntafdeling. Og her vil de gerne vise nogle gode priser. Så i mange år har det kostet to kroner for en banan eller en pære eller et æble. Og det tror jeg vil fortsætte, siger Lars Aarup, analysechef hos Coop.

Generelt er priserne på madvarer til gengæld steget en del. Det gælder eksempelvis brød, der er steget med 47,9 procent, fisk og skaldyr, der er steget med 55,4 procent, og smør, margarine og madolier, der er steget med hele 81,4 procent.

I listen nedenfor kan du se, hvor meget en række udvalgte varer og tjenester er steget i pris siden 2001. Tallene skal ses i sammenhæng med, at prisen på alle varer og tjenester under ét er steget med 31 procent i perioden. Nogle varer er blevet dyrere med årene, andre er blevet relativt billigere, mens enkelte er blevet billigere i absolutte tal.

Artiklen fortsætter efter listen.

Sådan har priserne udviklet sig

Fødevarer er steget med 35,6 procent

Ristet brød og æblejuice den 15. september 2018. Foto: Vibeke Toft / Ritzau Scanpix
Brød og kornprodukter: 47,9 procent
Kød10,1 procent
Fisk og skaldyr: 55,4 procent
Mælk, ost og æg: 40,1 procent
Smør, margarine og spiseolier: 81,4 procent
Frugt: 21,5 procent
Grøntsager: 38,5 procent
Sukkervarer, marmelade, chokolade og lignende: 45,1 procent
Kaffe, te og kakao: 44,9 procent
Mineralvand, sodavand og juice: 3,5 procent

Alkoholiske drikkevarer og tobak er steget med 34 procent

. Foto: Erik Refner / Scanpix Denmark
Alkoholiske drikkevarer: 16,7 procent
Spiritus: -21,0 procent
Vin: 23,8 procent
Øl: 21,0 procent
Tobak: 50,2 procent

Beklædning og fodtøj er faldet med 0,3 procent

. Foto: Esben Salling / Scanpix Denmark
Tøj: -12,4 procent
Rensning, reparation og leje af beklædning: 49 procent
Fodtøj: 73,3 procent

Bolig

. Foto: Anne Bæk / Scanpix Denmark
Husleje: 46,1 procent
Vedligeholdelse og reparation af bolig: 36,4 procent
Vandforsyning og andre tjenester i forbindelse med bolig: 73,7 procent
Elektricitet: 46,7 procent
Gas12,2 procent
Flydende brændsel: 90,2 procent
Fjernvarme med videre: 18 procent

Møbler, husholdningsudstyr og husholdningstjenester er steget med 13,7 procent

. Foto: Jason Lee / Scanpix Denmark
Møbler og boligudstyr: 4,6 procent
Tæpper og anden gulvbelægning: 19,9 procent
Reparation af møbler, boligudstyr og gulvbelægning: 48,3 procent
Boligtekstiler: 15,8 procent
Husholdningsapparater og reparation heraf: -2,1 procent
Glas, service og husholdningsredskaber: 21,5 procent
Værktøj og udstyr til hus og have: 16,1 procent

Sundhedsprodukter og -ydelser er steget med 21,6 procent

. Foto: Keld Navntoft / Scanpix/Keld Navntoft
Farmaceutiske produkter: -7,2 procent
Andre medicinske produkter, briller med videre: 5,8 procent
Ambulant behandling: 53 procent
Læge og fysioterapeut: 41,8 procent
Tandlæge: 57,6 procent
Hospitalsbehandling: 26,5 procent

Transport er steget med 29,5 procent

. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix
Personbiler: 1,5
Motorcykel, cykler og lignende: -2,1
Reservedele og tilbehør: 28,9
Brændstof: 43,0
Vedligeholdelse og reparation af personlige transportmidler: 64,6 procent
Transport med tog og metro: 50,4 procent
Transport med bus og taxi: 65,9 procent
Fly: 3,2 procent
Transport med færge: 81,4 procent
Varetransport, flytteforretning: 39,1 procent

Kommunikationstjenester er faldet med 33,4 procent

. Foto: Kasper Palsnov / Scanpix Denmark
Porto: 312,2 procent
Teleudstyr: -88,9 procent
Teletjenester: -34,1 procent

Tjenester og produkter indenfor fritid og kultur er steget med 4,9 procent

. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark
Radio, TV og lydanlæg: -64,1 procent
Fotografisk og optisk udstyr: -76,6 procent
IT-udstyr: -86,8 procent
Medier til registrering af lyd, billeder og data: -12,6 procent
Reparation af radio, TV, lydanlæg og IT-udstyr: 18,6 procent
Spil, legetøj og hobbyartikler: -45,0 procent
Udstyr til sport, camping og friluftsaktiviteter: -17,8 procent
Planter og blomster: 22,4 procent
Kæledyr og artikler hertil: 53,2 procent
Tjenester i forbindelse med fritid og sport: 24,1 procent
Tjenester i forbindelse med kultur: 76,5 procent
Bøger: 59,2 procent
Aviser og tidsskrifter: 99,4 procent
Papirvarer, skriveredskaber og lignende: 33,2 procent
Pakkerejser: 38,6 procent

Restauranter og hoteller er steget med 49,7 procent

. Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark
Restauranter, cafeer og kantiner og lignende: 47,6 procent
Overnatning, hoteller, camping og vandrehjem: 42,6 procent

Andre varer og tjenester er steget med 49,2 procent

. Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark
Frisørbehandling og lignende: 60 procent
Artikler til personlig pleje: -0,9 procent
Smykker, ure og lignende: 63 procent
Daginstitutioner og social forsorg: 46,4 procent
Forsikringer: 65,1 procent
Finansielle tjenester: 65,4 procent

Høje lønninger herhjemme

Prisfaldene knytter sig altså for det meste til de varer, vi importerer, mens priserne på det, vi producerer herhjemme, over en bred kam er steget. Det skyldes især prisstigningerne på lønnen, som oftest er langt den største udgift for eksempelvis transportvirksomheder, frisører og andre, der lever af at sælge tjenesteydelser.

Det betyder også, at danskerne oplever prisstigningerne, alt efter hvor i livet de befinder sig, og hvad de bruger deres penge på.

- Det er klart, at hvis man ikke køber biler, elektronik eller noget af det andet, som er faldet meget i pris, så oplever man ikke prisfaldet i samme grad, siger cheføkonom Las Olsen.

I stedet vil disse grupper af danskere i højere grad blive mærket af, at priserne på andre ting er steget. Især er oplevelser og det at gå i byen blevet væsentligt dyrere, ligesom udgifter til ens bolig også er steget.

Inflationen opleves forskelligt

Tidligere har Danmarks Statistik regnet på, hvordan forskellige befolkningsgrupper oplever inflationen i perioden 2006 til 2017.

Og her ser man, at mens enlige med børn i gennemsnit oplevede prisstigninger på 16,4 procent, var den for pensionister på 21,9 procent.