Finanstilsynets formand renser sig selv i udbyttesag

Samlet er der spekuleret i udbytteskat for mindst 410 milliarder.

I Danmark er der blevet svindlet med udbytteskat for over 12 milliarder kroner.

Men overalt i Europa har forretningsfolk, pensionskasser og store banker spekuleret i refusion af udbytteskat.

Én af de banker er storbanken Nordea, der i 2008 spekulerede i schweizisk udbytteskat via investeringensforeningen Investin Pro. Det har Børsen kunnet fortælle. 

I foreningens bestyrelse sad den nuværende formand for Finanstilsynet, David Lando. Men han forsikrer nu Folketingets Erhvervsudvalg om, at han ikke kendte til spekulationerne:

- Hverken jeg eller den øvrige bestyrelse for Investin Pro var informeret om Nordeas ageren. Tværtimod viser bestyrelsesprotokollen og den øvrige dialog med NPA, at bestyrelsen gentagne gange blev forsikret om, at Swiss Equity Afdelingens investor var dansk, skriver David Lando i redegørelsen, der er sendt til udvalget, efter at Børsen har lavet en række afsløringer om Nordeas rolle.

Redegørelsen fylder syv sider og kommer efter ønske fra erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Har siddet som formand i seks måneder

David Lando skriver selv, at han sad i bestyrelsen fra 2005 – 2011.

Og i marts 2008 oprettede Investin Pro-afdelingen Merrill Lynch Invest Swiss Equity Institutional, hvor Nordea var investor, og Merrill Lynch var porteføljeforvalter.

I de få måneder, hvor foreningen var aktiv i 2008, investerede Nordea 17 milliarder. Investeringerne udløste ifølge Børsen over 300 millioner kroner i aktieudbytte, der derefter blev søgt skatterefusion af.

Men David Lando bedyrer, at han var tryg ved situationen, da foreningen skal leve op til nogle standarder:

- Forinden etableringen af Swiss Equity Afdelingen spurgte bestyrelsen grundigt ind til strategien for at sikre, at den ikke påførte Swiss Equity Afdelingen og foreningen risiko. Det følger af Investin Pros vedtægter, at foreningen ikke må udføre eller deltage i spekulationsforretninger, og dette påses ligeledes hvert år af den eksterne revision, som afgiver en specifik erklæring herom, skriver David Lando.

David Lando har siddet som formand for Finanstilsynet i godt et halvt år, efter at han afløste Henrik Ramlau-Hansen. Han trak sig fra posten på grund af sagen om hvidvask i Danske Banks estiske afdeling, hvor han tidligere har siddet som finansdirektør.

David Lando er også professor ved Copenhagen Business School.

Han skriver sidst i den syv sider lange redegørelse, at den bygger på en gennemgang af bestyrelsesreferater i perioden 2008-2009, mailkorrespondancer og årsrapporter fra Investin Pro.

Svindlet for op imod 410 milliarder

I midten af oktober kunne DRPolitiken og flere europæiske medier fortælle, at ikke kun Danmark var ramt af svindel med udbytteskat.

Ifølge medierne har et netværk af internationale finansfolk således slået til i ni europæiske lande og drænet offentlige statskasser for et enorme beløb. Alene i Tyskland, Danmark, Belgien, Frankrig og Italien kan svindlen have kostet statskasserne omkring 410 milliarder kroner. For en række andre lande kendes tallet ikke nøjagtigt.

Tallet er baseret på myndigheders opgørelser, eksperters vurderinger samt 180.000 lækkede dokumenter fra blandt andet banker, finansvirksomheder og de tyske myndigheder.

Børsnoterede selskaber kan vælge at dele ud af virksomhedens overskud til sine aktionærer. Det kaldes for udbytte.  

Sådan gjorde de

Når selskabet udbetaler udbytte, bliver 27 procent sendt direkte til skat. Det kaldes for udbytteskat. Bor personen eller selskabet i udlandet, kan man søge om at få udbytteskatten refunderet. 

Men kun hvis det pågældende land har indgået en særlig skatteaftale med Danmark om fritagelse af udbytteskat. Det er i dette system, at nogle har fundet et hul og malket det for milliarder. 

Det har de gjort ved, at én af dem har købt nogle aktier i et dansk selskab i dagene op til, at selskabet vil betale udbytte. Men i stedet for at beholde aktien, låner vedkommende den ud til de andre svindlere i netværket. Dermed har allesammen et bevis for, at de har haft aktien i hænde og har siden søgt om refusion.