Karsten Ree har tabt 250 millioner på aktienedtur - han har ét godt råd til andre investorer

16x9
Karsten Ree har investeret en formue i amerikanske techgiganter, men efterårets fald i aktiemarkedet har skåret en god bid af gevinsten på det sats. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Der er forskellige årsager til, at markedet falder, men handelskrigen mellem Kina og USA er én af dem. Og den roser Karsten Ree Trump for.

Aktiemarkederne verden over lider for tiden.

Det gælder også det amerikanske marked, som ellers har taget teten i opsvinget, hvor især kurserne på techaktierne er skudt i vejret.

Der er tale om Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google - også kendt som FAANG-aktierne. Og det er dem, investorerne har sat deres lid til, efter de øvrige amerikanske aktier er faldet det meste af 2018.

Men 2018 blev også loftet for techaktierne i denne omgang. I løbet af efteråret begyndte de at falde voldsomt, og tilsammen har de mistet 728 milliarder dollars i markedsværdi, hvilket er mere end det dobbelte af Danmarks BNP, der svarer til 325 milliarder dollars.

Efter nogle gode år med fuld fart på kan aktionærer og pensionsopsparere verden over således se til, mens deres formuer nu skrumper.

Det gælder også den danske milliardær og erhvervsmand Karsten Ree.

- Da jeg er tungt eksponeret mod amerikanske techaktier, har jeg i øjeblikket et negativt afkast på 15 procent - og jeg har prøvet at være i nærheden af minus 30 procent, så det har været noget af en rutsjebanetur. Tabet på aktierne er på cirka 400 millioner kroner, mens jeg har lidt gevinst på dollaren, så jeg har et minus på cirka 250 millioner kroner i år, siger Karsten Ree til Berlingske.

Karsten Ree er stifteren bag Den Blå Avis, som han i 2008 solgte for 2,1 milliarder kroner.

Rees råd

Selvom de store techselskaber er nede i en bølgedal lige nu, har Karsten Ree stadig tillid til, at Amazon og Google vil vokse sig endnu større i fremtiden. Det samme gælder for de kinesiske techgiganter Tencent og Alibaba.

- Alibaba og Amazon har i store træk verden liggende for deres fødder. Sandsynligvis når Alibaba meget langt rundt i Asien, og Amazon styrker vel også sin position i den vestlige verden.

På trods af de blodrøde tal på bundlinjen for 2018 spilder rigmanden dog ikke tiden på at ærgre sig over, at han ikke solgte ud ved starten af året.

- Jeg tager det med et smil og tænker: "Nå ja, aktierne kommer sgu nok op igen", siger Karsten Ree, som også opfordrer andre investorer til at holde fast i deres aktier trods nedtur.

- Det må man tage med. Jeg tror, at verden skal forbedre sig, og det nytter ikke, at investorer spræller rundt, bliver nervøse og kede af det.

- Trump gør det rigtige

2018 har også været året, hvor Donald Trump iværksatte en handelskrig mod Kina. Og i takt med at den er eskaleret, har det givet næring til nervøsiteten blandt aktionærerne, som i forvejen har stået på spring, for at aktiemarkedet ville falde efter en lang periode med vækst.

USA har i løbet af 2018 lagt en told på ti procent på importerede varer fra Kina for 250 milliarder dollars. Trump har truet med at lægge told på den resterende import fra Kina, der i alt løber op i 267 milliarder dollars, og vil hæve toldsatsen med op til 25 procent.

Håbet er, at Kina og USA kan aftale en våbenhvile 30. november, hvor der er topmøde i Buenos Aires for G20-landene.

Det vil ifølge cheføkonom hos Indosuez Wealth Management Marie Owens Thomsen give aktiemarkederne en tiltrængt ro, da handlen mellem USA og Kina er afgørende for verdensøkonomien. Men det mener hun ikke, der er udsigt til.

- Kongressen har givet præsidenten autoritet til at forhandle uden nødvendigvis at skulle spørge Kongressen hver gang, og så længe den form for magt er uddelegeret til præsidenten, føler jeg, at verdenshandlen fortsat vil være et tema i den kommende periode, siger hun til CNBC.

Karsten Ree medgiver, at handelskrigen selvfølgelig er frustrerende, men at det er en af de ting, der hører med til investorlivet.

- I modsætning til de fleste andre i Europa er jeg af den opfattelse, at Donald Trump gør det eneste rigtige. Amerikanerne har været brugt som dørmåtte af europæerne siden Første Verdenskrig, og det har de ikke fået meget tak for. Når andre nationer er kommet på fode, går det ikke, at der er asynkrone toldsatser. Det er ikke fair, siger Karsten Ree.