Chefen for Danmarks største pengetank er blandet ind i udbyttesagen

Toppen af ATP skal på et ekstraordinært bestyrelsesmøde mandag afgøre Christian Hyldahls fremtid som direktør for ATP.

Mens whistlebloweren fra Danske Bank i denne uge har været på både Christiansborg og i EU-parlamentet for at snakke om hvidvask, er endnu en skandale begyndt at rulle herhjemme.

Denne gang er det topchefen for ATP, Christian Hyldahl, som er kommet i knibe, efter at Børsen har afsløret, at han som direktør i Nordea Markets i 2008 har været involveret i at kræve uberettiget udbytteskat af den schweiziske stat.

Hullet, der blev udnyttet

Når børsnoterede virksomheder vælger at dele ud af sit overskud til aktionærerne, kaldes det for udbytte, som der automatisk bliver betalt skat af. Men bor aktionærerne i et andet land, end hvor virksomheden er børsnoteret, kan aktionærerne søge om at få pengene tilbage fra det pågældende lands skattemyndigheder. Det kræver, at der er en dobbeltbeskatningsaftale mellem de to lande.

Nordea har tidligere erkendt at være indblandet i kontroversielle aktiehandler i alpelandet vedrørende udbytteskat mellem 2006 og 2007. Dengang var meldingen, at man stoppede med udbyttehandlerne, da myndighederne i Schweiz opdagede, at finansfolk fra en række lande udnyttede et hul i den schweiziske lovgivning.

Åbnede ny front

Myndighederne gav herefter en løftet pegefinger til en række banker, herunder Nordea. Men Børsens afsløringer viser, at man i Nordea Markets alligevel ikke fulgte advarslen.

Ifølge Børsens dokumentation skiftede banken taktik, hvor de i stedet for at stoppe med udbyttefinten forsøgte at skjule deres spor.

Det gjorde Nordea ved at oprette en fond hos Nykredit på hele 17 milliarder kroner, som udelukkende skulle bruges på at handle med aktier omkring udbyttesæsonen. Det var dog ikke Nykredit, som skulle forvalte pengene. Det var den amerikanske investeringsbank Merrill Lynch, der også er dybt involveret i udbytteskandalen.

Sådan blev hullet udnyttet

Svindlere og storbanker udnyttede dobbeltbeskatningsaftalerne til at snyde europæiske statskasser til at udbetale dem penge, de ikke have krav på. Svindlerne gjorde det ved at lyve om at de ejede aktier, de ikke havde. Bankerne gjorde det ved at ”låne” aktier op til det tidspunkt, der skulle betales udbytte, og dermed på papiret ejede aktier, som de bagefter solgte tilbage til de rigtige ejere. Hvor det i første tilfælde er ulovligt, er det i nogle tilfælde mere diffust, om bankernes finte var ulovlig. Men der er udbredt enighed om, at det var moralsk forkert. 

Manøvren stod kun på i en kort periode, hvor Nordea scorede over 300 millioner kroner i udbytte. For myndighederne kom snart efter Nordens største bank, og i 2015 slog den schweiziske højesteret fast, at Nordea - sammen med en række banker - i vidt omfang ikke havde ret til de refusioner, de havde søgt om.

Hos Nordea erkender de, at man ikke havde fuldstændigt styr på de etiske overvejelser, da man i sin tid oprettede fonden, og i dag fortryder de hele forløbet.

- Man har været meget opmærksomme på, hvad der var den skarpe juridiske opfattelse, og ikke hvad der var det rigtige at gøre. Der er vi et andet sted i dag, siger Julie Galbo, risikochef i Nordea til Børsen.

Mens de i Nykredit mener, at Nordea dengang ikke spillede med åbne kort over for dem.

- I lyset af det formål, der synes at have været med fonden, skulle vi have afvist at administrere den, siger Jens Theil, pressechef i Nykredit til Børsen.

Skæbnedag på mandag

Christian Hyldahl har før været ude og erklære sig uenige i dommen fra den schweiziske højesteret og ikke ment, man gjorde noget ulovligt.

Men efter først at have afvist at stille op til interview om de seneste afsløringer, siger han i et interview med Finans fredag, at han med nutidens briller godt kan se, at formålet med udbyttefinten var skattespekulation. 

- Når man ser på det i dag, så erkender jeg, at det ser sådan ud. Tankesættet dengang var ikke, at det var skattespekulation. Tankesættet var, at det var handler, hvor man kunne udnytte en misprisfastsættelse. Men hvis vi dengang havde haft samme fokus på samfundsansvar, som vi har i dag, så havde vi ikke indgået de handler.  

Hvorvidt han kan undskylde sig med tidens ånd, bliver mandag afgjort på et ekstraordinært bestyrelsesmøde i ATP.

På den politisk front er der imidlertid ikke megen tvivl. Christian Hyldahl skal gå af. Det mener skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF), skatteordfører Anders Johansson (K), erhvervsordfører, May-Britt Kattrup (LA), arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen (EL) og skatteordfører Lisbeth Bech-Poulsen (SF).

Hos Venstre og Socialdemokratiet mener man, at det er op til ATP’s bestyrelse at afgøre, hvem der i fremtiden skal bestemme over den 783 milliarder kroner store pensionsformue.

Spørgsmålet om, hvorvidt den danske kapitalisme er blevet mere moralsk fordækt, blev behandlet i torsdagens udgave af Business Class.