Whistleblower retter skarp kritik mod Finanstilsynet

Set i bakspejlet har Finanstilsynet ikke handlet godt nok, men whistleblowerens kritik grænser til det konspiratoriske, mener ekspert.

Flere alvorlige spørgsmål har rejst sig om Finanstilsynets håndtering af verdenshistoriens største hvidvaskskandale.

Det mener whistlebloweren, der fik hele skandalen til at rulle. Han var mandag til høring på Christiansborg om den seneste tids hvidvaskskandaler.

Her gik whistlebloweren, hvis borgerlige navn er Howard Wilkinson, så langt som at påstå, at der ligefrem kunne være tale om, at Finanstilsynet havde hjulpet Danske Bank.

- Jeg tror, de fleste her mener, at Finanstilsynet skal være neutral i dets tilsyn med banker. Men at hjælpe? Er det noget, der er dækket af den danske eller europæiske lovgivning? spurgte den 47-årige brite og tidligere chef for Danske Bank Markets i Baltikum. 

Burde have handlet bedre

Direktøren for Finanstilsynet, Jesper Berg, havde nok anet, at der ville komme en kritik mod hans tilsyn.

Han var den første, der indtog talerstolen. Ydmyg, men fattet, kom Jesper Berg vidt og bredt rundt om, hvad tilsynet havde gjort før og efter offentligheden fik kendskab til de ufattelige pengestrømme, der flød gennem Danske Banks estiske filial.

Samtidig understregede han - endnu engang - at Finanstilsynet kunne have spurgt bedre ind og undersøgt tingene nøjere ud fra den viden, man har om forholdene i dag. 

Dermed var forsvaret allerede lagt ud, da Howard Wilkinson en time senere tog ordet.

Ekspert ikke enig i kritik

Og det var en kritik af den meget alvorlige slags, som Howard Wilkinson kom med, fortæller skatteadvokat og hvidvaskekspert Jacob Dedenroth.

- På et tidspunkt siger han, at Finanstilsynet har handlet som om, de er til for at hjælpe Danske Bank. Det er noget af en beskyldning.

- Hans kritik er meget vidtgående, nærmest konspiratorisk, og jeg er ikke enig med ham. Selvom man godt kan sige, at Finanstilsynet burde have spillet et mere aktiv rolle, siger Jacob Dedenroth.  

Her er Howard Wilkinsons beskyldninger mod Finanstilsynet

Han mistænker dem for at have brudt med deres neutralitet

Howard Wilkinson mener, at der er indicier for, at Finanstilsynet har hjulpet Danske Bank i en kritisk situation. Er det tilfældet, vil Finanstilsynet have brudt med et af deres kerneprincipper om at skulle være neutrale.
Endvidere påpeger Howard Wilkinson, at man i Danske Banks rapport fra september kan læse, at Finanstilsynet blev bekymret over, at man overfor de magtfulde amerikanske finansielle myndigheder havde bekræftet, at Danske Bank overholdte hvidvaskreglerne.
Hvilket Howard Wilkinson altså insinuerer, at man fra Finanstilsynet side har været klar over, at man ikke havde gjort tingene godt nok, allerede før man påbegyndte undersøgelsen af Danske Banks estiske filial i september 2017.
I alt mener whistlebloweren, at det rejser nogle alvorlige spørgsmål. 

Finanstilsynet brugte ham ikke i deres egen undersøgelse

I deres egen undersøgelse fra maj 2018 henviser Finanstilsynet til oplysninger afgivet af ”whistlebloweren” hele 32 gange i løbet af den 27 sider lange rapport. Oplysninger der vel at mærke er givet til Berlingske, men ikke til tilsynet selv.
Det undrer Howard Wilkinson, da Finanstilsynet på deres egen anmodning, havde fået hans kontaktoplysninger. Men valgte altså ikke at kontakte ham for at spørge ind til, hvad han vidste, og hvor han vidste det fra.
- Altså det giver ikke mening, sagde han under dagens høring og efterlyste en god forklaring fra Finanstilsynet på dette.

Finanstilsynet har været for langsomme og mangler troværdighed

Selvom Finanstilsynet tager ansvar for, at de – ud fra hvad man ved i dag – ikke reagerede hurtigere og mere markant overfor Danske Bank og dens estiske filial, mener Howard Wilkinson, at Finanstilsynet stadig mangler at lægge en del informationer frem.
Det drejer sig om, hvad tilsynet vidste om hvidvaskningens omfang i 2016. Altså året efter at banken havde lukket ned for de sidste suspekte konti i Estland.
Whistlebloweren efterlyser mere specifikt en åbenhed om, hvordan tilsynet håndterede skandalens i dens efterspil.
- Men selv ikke i rapporten fra maj, har vi hørt noget om, hvad Finanstilsynet fandt ud af i 2016. Det er som om, de har retoucheret det væk fra historien, sagde Howard Wilkinson.
Herudover understreger whistlebloweren, at det er yderst kritisabelt, at der skulle gå næsten ni år, fra Finanstilsynet fik de første indberetninger om mulig hvidvaskning i Danske Banks estiske filial fra Den Russiske Centralbank, til at der for alvor blev grebet ind. 

Kræver ekstern undersøgelse

Ud fra disse kritikpunkter og sagens alvorlige omfang, mener Howard Wilkinson, at det er på sin plads, at der kommer en uafhængig undersøgelse af Finanstilsynets rolle og ageren i sagen.

- De skal ikke undersøge sig selv.

- Man må se på, at det her ikke blot handler om dårlige beslutninger, men om at der også har været uberettiget adfærd, som skal politianmeldes.

En ekstern undersøgelse er da en mulighed, mener Jacob Dedenroth. Men han synes, at man skal vente med at træffe den beslutning til SØIK, også er kendt som Bagmandspolitiet, kommer med sin undersøgelse. For det kan være, at de i den adresserer Finanstilsynets rolle.

- Vi ved, at man havde kunnet opdage hvidvaskningen langt tidligere, hvis tilsynet havde været ude og kigge Danske Bank i bøgerne og undersøgt mistænkelige kundeforhold i stedet for bare at stole på de oplysninger, som Danske Bank selv indberettede. Men det har Finanstilsynet også indrømmet.

Og det gjorde Jesper Berg igen både under og efter dagens høring, hvor han også opfordrede politikerne til at kigge deres undersøgelse efter i sømmene.  

- Er I enige i vores beskrivelse, så henvend jer. Jeg skal være den sidste til at påstå, at vi er ufejlbarlige.